Annonce
Erhverv

FAKTA: Danske Banks store hvidvasksag har rødder i Estland

Tidligere ansatte i Danske Banks estiske afdeling har modtaget pengegaver fra hvidvask-mistænkte kunder.
Annonce

En række tidligere ansatte i Danske Banks estiske afdeling har ifølge dokumenter fra de estiske myndigheders efterforskning fået pengebeløb fra nogle af de økonomiske bagmænd, som i dag mistænkes for hvidvask.

Den estiske filial har været centrum for den sag om formodet hvidvask i milliardklassen, som skulle have fundet sted fra 2007 til 2015.

I 2018 fremlagde Danske Bank resultatet af sin egen undersøgelse af sagen.

Læs et overblik over konklusionerne her:

* Undersøgelsen påviser, at ledelsen i Danske Bank gentagne gange blev advaret om mistænkelige kunder og alvorlige mangler i forebyggelsen af hvidvask i den estiske afdeling.

* Det skete allerede i 2007, da Danske Bank overtog den estiske bank. Her advarede det estiske finanstilsyn i en kritisk rapport.

* Samtidig kom der en konkret advarsel fra den russiske centralbank om skatteunddragelse og hvidvask for milliarder af rubler i den estiske afdeling. Danske Bank reagerede ikke.

* Også i 2009, 2010, 2013, 2014 og 2015 blev ledelsen advaret. Men først i 2015 lukker Danske Bank-filialen i Estland for udenlandske kunder.

* Undersøgelsen fandt frem til 6200 mistænkelige kunder. I alt var 10.000 udenlandske kunder i den estiske filial i perioden. I alt er 15.000 kunder omfattet af undersøgelsen.

* Den samlede strøm af penge fra de udenlandske kunder gennem den estiske filial i perioden 2007-2015 udgjorde 200 milliarder euro. Det svarer til knap 1500 milliarder kroner.

* Undersøgelsen har ikke kunnet fastslå, hvor stor en del af beløbet der er "mistænkeligt". Men det er formentlig "en meget stor del" af de 1500 milliarder kroner.

* Selv om ledelsen fik hård kritik i undersøgelsen, vurderede advokaterne, der er hyret af banken, at hverken topchef eller bestyrelse har et retligt ansvar i sagen.

* Nuværende og tidligere ansatte og ledere i Estland og Danmark, der har været involveret i sagen, har fået advarsler, er blevet fyret, har fået frataget bonusser og er blevet indberettet til myndigheder. De fleste er ikke længere i Danske Bank.

* 11 ansatte i Estland er sigtet på grund af mistanke om medvirken.

* 42 ansatte og andre, som modtog kommission for at formidle kunder, har opført sig "mistænkeligt".

* Danske Bank og over ti personer bliver fortsat undersøgt af myndigheder i flere lande.

* I februar 2019 blev Danske Bank påbudt at forlade Estland af det estiske finanstilsyn. I oktober 2019 lukkede og slukkede Danske Bank i Estland.

Kilde: Danske Bank, Berlingske.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Frank Jensen: - Man kan opfatte, at min glæde bliver for overvældende

Annonce