Annonce
Indland

Fakta: Coronavirus begynder med forkølelsessymptomer

En tredje dansker er testet positiv for coronavirus, efter at vedkommende har været på konference i Tyskland.

Endnu en dansker er testet positiv for coronavirus. Det oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed tidligt lørdag morgen.

Annonce

Dermed er i alt tre danskere bekræftet smittet med virusset, der har spredt sig fra den kinesiske Hubei-provins til mere end 40 lande.

De tre danskere, der foreløbig er testet positiv for virusset, har alle været i udlandet, umiddelbart før de begyndte at opleve symptomer.

Her er symptomerne på coronasmitte:

* Man kan være smittet uden at få symptomer. Hos de fleste begynder sygdommen med forkølelsessymptomer som snue med næseflåd, nysen og ondt i halsen, eventuelt ledsaget af lettere sygdomsfornemmelse og let feber.

* Oftest følges denne tilstand i løbet af et par dage af tilstoppet næse og hoste.

* I sjældne tilfælde kan coronavirus være årsag til luftvejsinfektioner som falsk strubehoste, bronkitis og lungebetændelse.

* Alvorlig sygdom ses især hos ældre og svækkede personer.

* Smitte overføres ved nys eller host eller indirekte kontakt i form af sekret fra hænder.

* Der er ingen behandling for infektion med coronavirus. Patienter kan hjælpes med medicinsk behandling for at lindre symptomer.

* Der er endnu ingen tilgængelig coronavaccine.

* Generelle anbefalinger for at undgå smitte med virus:

- God håndhygiejne: Håndvask og eventuel hånddesinfektion, hvis hænderne er rene og tørre.

- Undgå kontakt med personer, der har tegn på forkølelse eller luftvejsinfektion.

- Host eller nys i engangslommetørklæde eller ærmet.

Kilde: Sundhedsstyrelsen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Liveblog: Politiet opfordrer til at sprede påskehandlen ud over flere dage

Annonce