Annonce
Udland

FAKTA: Afstemning i EU-Parlamentet kræver normalt fysisk fremmøde

Francois Lenoir/Reuters
Medlemmer af EU-Parlamentet kan torsdag fjernstemme til samling. Men fysisk fremmøde plejer at være normalen.

Det plejer at kræve fysisk fremmøde, hvis medlemmer af Europa-Parlamentet vil deltage i afstemninger under samlinger.

Men coronapandemien har banet vejen for, at parlamentarikerne midlertidigt kan fjernstemme gennem e-mail ved en ekstraordinær samling torsdag.

Det skal sikre, at EU-Parlamentet kan fortsætte sit lovgivningsmæssige arbejde på trods af nedlukninger i hele Europa.

EU-Parlamentet er medlovgiver på størstedelen af EU's love, og derfor er der behov for, at EU-Parlamentet stemmer om hastende lovforslag fra EU-Kommissionen.

Det er forslag, som skal afbøde konsekvenserne af coronapandemien.

Der afholdes hvert år 12 plenarsamlinger i Strasbourg og seks supplerende plenarsamlinger i Bruxelles.

Sådan foregår afstemninger i Europa-Parlamentet normalt:

* Afstemningerne finder sted under plenarsamlinger i enten Strasbourg eller Bruxelles.

* Medlemmerne stemmer enkeltvis og personligt.

* EU-Parlamentet foretager normalt afstemning ved håndsoprækning.

* Erklærer formanden udfaldet af en afstemning ved håndsoprækning for tvivlsomt, foretages afstemningen gennem elektronisk afstemningsanlæg.

* Er det elektroniske afstemningsanlæg i uorden, foretages afstemning ved at medlemmerne rejser sig fra deres pladser eller bliver siddende.

* Formanden erklærer hver enkelt afstemning for henholdsvis påbegyndt og afsluttet.

* Afstemningsresultatet konstateres af formanden, som bekendtgør afstemningens udfald.

Kilder: Europa-Parlamentet

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Buketten erstatter festen og blomsterne bringes ud i bilen: Alternative løsninger hitter i havecentrene

Danmark

Live: Mette F. - Gradvis åbning af Danmark efter påske er sandsynlig men der går tid før samfundet er normalt igen

Annonce