Annonce
Erhverv

Fagforening: Lad EU-ambassader hjælpe med medarbejderjagt

Danske ambassader i EU-lande skal hjælpe med at finde ansatte til danske virksomheder, foreslår 3F.

Trods corona er Danmarks økonomi i god form, og nogle brancher melder nu om en mangel på arbejdskraft.

Det får fagforeningen 3F til at foreslå, at udvalgte danske ambassader i EU skal hjælpe til med at skaffe udenlandsk arbejdskraft til Danmark.

Det kan for eksempel være de danske ambassadør i Lissabon, Portugal, og i Rumæniens hovedstad, Bukarest.

Annonce

Det skal ifølge 3F-formand Per Christiansen også bidrage til, at arbejdsgiverne i højere grad finder arbejdskraft i EU frem for andre lande.

- Europæere vil have langt nemmere ved at overskue og håndtere en udstationering og ansættelse i Danmark end jobsøgende fra Bangladesh, Columbia eller Tanzania, siger han i en pressemeddelelse.

Det skal i første omgang være en prøveperiode, hvor arbejdsmarkedets parter kan hjælpe med at bemande kontorerne. Så kan det hurtigt komme igen.

Regeringen og støttepartierne har tidligere udtrykt lignende tanker. I forståelsespapiret, som ligger til grund for regeringsdannelsen i 2019, fremgår det, at der skal arbejdes på danske jobcentre i andre lande i Europa.

Der er dog ifølge SMVdanmark ikke sket noget endnu. Og det ærgrer brancheorganisationen, der organiserer små og mellemstore virksomheder.

- Vi har voldsom mangel på arbejdskraft, og vi må tænke kreativt for at skaffe flere hænder og hoveder.

- Og om det i praksis er jobcentre eller ambassader, der står for rekrutteringen i Sydeuropa, betyder mindre, siger politisk chef Mia Amalie Holstein i en kommentar.

Hos Dansk Arbejdsgiverforening (DA) ser administrerende direktør Jacob Holbraad ikke umiddelbart 3F's forslag som en farbar vej.

- Jeg synes, ambassader er gode til diplomati, erhvervsfremme, og at de generelt er vigtige for dansk erhvervsliv. Men jeg tror ikke, de er egnede til at formidle job, siger han.

Han peger på, at det kræver stor viden om landenes uddannelser og behovet hos de danske virksomheder.

- Hvis jeg skal være helt ærlig, ser jeg det som en afledningsmanøvre, som ikke vil bidrage til at løse det omfattende og akutte problem med mangel på medarbejdere, lyder det fra Jacob Holbraad.

Det skal i stedet blandt andet løses ved det forslag, som regeringen fornylig har fremlagt, mener han. Her lægges blandt andet op til at sænke dagpengesatsen for de nyuddannede.

/ritzau/

Annonce
Erhverv For abonnenter

Missede betalingen for hundredvis af ordrer: At det lige skulle ske op til black friday, er bare surt

Danmark

Fredagens coronatal: Færre smittede - flere indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens For abonnenter

Horsens Kommune køber historiske bygninger for millionbeløb: - Hvis det er muligt, skal der etableres et indendørs skatecenter

Horsens For abonnenter

Betalingsparkering har fået pendler til at droppe Horsens Station: - Det giver ikke mening, når man skal være væk i flere dage

Horsens

Chikane på motorvejen: Lyserød VW Lupo lavede hårde opbremsninger og kastede med tomme flasker

Horsens For abonnenter

Sag om Langelinievold er udsat til næste år: Vigtigt vidne kunne ikke afgive forklaring

Heunicke havde håndskrevne noter fra nøglemøde med i Minkkommission

Hedensted For abonnenter

Posen er rystet voldsomt i fordeling af poster i det nye byråd: Kun én beholder sin formandspost

Horsens

Kæmpe brand hos P. Olesen: Det ser værre ud, end det er, siger direktør

Ikast-Brande

Eksplosioner og gift i landsbyhave: Kendt ægtepar ramt af groft hærværk gentagne gange

Støtteparti indkalder statsminister til hasteforespørgsel: Sundhedsvæsen har brug for redningspakke

Kultur

Sommerspil fejrer 50-års jubilæum næste år: Søger skuespillere, sangere og dansere i alle aldre - også "gamle"

Horsens For abonnenter

Godt gang i salget af boliger til under to millioner: Se denne uges 16 bolighandler

Horsens

Politiet efterlyser mand med demens: Forsvundet fra undersøgelse på Horsens Sygehus

Annonce