Annonce
Udland

Facebook lukkede selv terrorsigtets profil kort efter angreb

Cornelius Poppe/Ritzau Scanpix
Facebook tog selv initiativ til at lukke gerningsmands konto, før der kom en opfordring fra norsk politi.

Facebook tog selv initiativ til at lukke den terrorsigtede Philip Manshaus' konto få timer efter angrebet mod en moské i Norge lørdag, før der kom en opfordring fra norsk politi.

Det fortæller kommunikationschef i Facebooks skandinaviske afdeling, Peter Münster, til det norske medie NRK tirsdag aften.

- Det er korrekt, at vi fjernede vedkommendes profil. Det har vi gjort, fordi den overtrådte vores fællesskabsregler, siger han.

Han tilføjer, at Facebook er i løbende kontakt med norsk politi.

21-årige Manshaus er mistænkt for lørdag at trænge ind i en moské i byen Bærum. Her havde han angiveligt planlagt at skyde og dræbe muslimer samlet til bøn.

Angrebet blev dog forpurret, da tilstedeværende i moskéen overmandede ham.

Før angrebet lagde Philip Manshaus et indlæg ud nettet, hvori han forklarede sine hensigter og inspiration.

Blandt andet skulle han være inspireret af angrebet på to moskéer i den newzealandske by Christchurch i marts, hvor 51 personer mistede livet.

I indlægget har han angiveligt linket til sin Facebook-konto, skriver NRK.

Ifølge terrorforsker Tore Bjørgo fra universitetet i Oslo tyder indlægget på, at Manshaus havde i sinde at sende videooptagelser fra angrebet live på nettet.

Det samme gjorde gerningsmanden i New Zealand, men det lykkedes altså ikke for den 21-årige nordmand.

Norsk politi har sikret sig indholdet på Facebook-profilen, ligesom man har sikret sig relevant indhold fra den terrorsigtedes øvrige profiler på sociale medier, skriver NRK.

Mandag udvidede politiet sigtelsen mod Philip Manshaus til også at omfatte terror. Han er tidligere blevet sigtet for drab og drabsforsøg.

I forbindelse med efterforskningen fandt politiet lørdag liget af den mistænktes 17-årige stedsøster på en adresse i Bærum, der har tilknytning til den sigtede.

Manshaus' forsvarsadvokat gentog efter retsmødet mandag eftermiddag, at hendes klient nægter sig skyldig. Han har hidtil heller ikke villet afgive forklaring.

Den 21-årige nordmand ankom med et svært forslået ansigt til retten - formentlig et vidnesbyrd om, at han blev overmandet i moskéen.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce