Annonce
Hedensted

Første spadestik til nyt demensplejehjem er taget: Placeringen er den eneste rigtige

I forening blev de første spadestik til det nye demensplejehjem taget af udvalgsformand for social omsorg, Allan Petersen (t.v.), borgmester Kasper Glyngø (m.f.) og formand for Østjysk Boligselskab, Jørgen Velling (t.h.). Foto: Sascha Reiffenstein Petersen
Byggeriet af det nye demensplejehjem i Hedensted er officielt gravet i gang. Blandt politikerne og seniorrådsformanden er der enighed om, at placeringen er den helt rigtige.

Hedensted: Tre spader på rad og række blev endelig sat i jorden torsdag eftermiddag for at markere, at byggeriet af det nye demensplejehjem ved Rugmarken i Hedensted officielt er i gang.

Projektet omfatter 60 boliger, syv aflastningsboliger, et demensdaghjem samt service- og fællesarealer, der især skal udgøre rammerne for svært demente borgere i Hedensted Kommune.

- Det er tiltrængt, at vi endelig er i gang. Der har været lidt udfordringer med vandhåndteringen, men jeg håber, at der er styr på det nu, så projektet ikke bliver yderligere forsinket, siger borgmester Kasper Glyngø (S), der som et led i den oprindelige plan skulle have været med til at gennemføre det første spadestik i maj.

Annonce
- Så kan håndværkerne godt få fart på, lød det blandt andet fra borgmester Kasper Glyngø (S). Foto: Sascha Reiffenstein Petersen

Ingen tvang

Kommende beboere på det nye demensplejehjem skal skrives op og visiteres på samme måde som til kommunens i forvejen eksisterende plejehjem.

- Der vil være en stille udfasning af svært demente borgere på kommunens andre plejehjem, mens borgere med mild demens fortsat vil kunne få en plads der fremover. Men vi tvinger ikke nogen til at flytte, siger chef for social omsorg, René G. Nielsen, der forventer, at de første beboere kan flytte ind i begyndelsen af 2023, umiddelbart efter at byggeriet, ifølge planen, skal stå færdigt.

Tiden, hvor nye beboere skal bydes velkommen, glæder udvalgsformanden for social omsorg, Allan Petersen (DF), sig også til.

Der var solskin og højt humør blandt de fremmødte ved Rugmarken 4 i Hedensted. Foto: Sascha Reiffenstein Petersen
Annonce

Kompetencer vs. placering

Placeringen og omgivelserne vil udvalgsformanden også gerne slå et slag for.

- Det nye demensplejehjem ligger meget centralt i kommunen, og der er gode indfaldsveje hertil, hvis man som pårørende kommer fra Tørring eller Juelsminde, siger Allan Petersen, der dog erkender, at det kan være sværere at komme hertil, hvis man ikke er kørende.

- Men der må man som pårørende lave en afvejning af, hvor vigtig det specialiserede personale er i forhold til transportmulighederne, tilføjer Allan Petersen.


Placeringen er den eneste rigtige, efter at vi også har haft steder i spil, der ligger endnu længere væk. Som pårørende kan man også tage en flextur hertil med tilskud fra kommunen til fire kroner per kilometer.

Lillian Andersen, formand for seniorrådet


Birgit Jakobsen (K), næstformand i udvalget for social omsorg, Allan Petersen (DF), formand for selvsamme udvalg og chef for social omsorg, René G. Nielsen, var blandt deltagerne til eftermiddagens spadestiks-arrangement. Foto: Sascha Reiffenstein Petersen
Annonce

Mulighed for flextur

Også formanden for seniorrådet, Lillian Andersen, er glad for placeringen.

- Placeringen er den eneste rigtige, efter at vi også har haft steder i spil, der ligger endnu længere væk. Som pårørende kan man også tage en flextur hertil med tilskud fra kommunen til fire kroner per kilometer, siger Lillian Andersen, der også ser frem til, at demensplejehjemmet står færdigt.

Om demensplejehjemmet

Prisen på det kommende demensplejehjem, der kommer til at ligge på Rugmarken 4 i Hedensted, lyder på i alt cirka 130 millioner kroner, og plejehjemmet forventes at stå klar i januar 2023.

Udover Hedensted Kommune, der skal drive plejehjemmet, er de centrale parter i projekter Østjysk Boligselskab som bygherre og ejer, mens Skala arkitekter har tegnet stregerne sammen med Karlson Arkitekter.

Annonce
Horsens

Tag kandidattesten her

Horsens For abonnenter

Klub har hjemme i en hal fra 1935 og drømmer om moderne forhold: Vi lider under alt for lidt indendørs plads

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Torsdagens coronatal: Yderligere 1247 er smittet med corona

Annonce
Annonce
Annonce
Kultur

To festaber med vilde drømme, talent og solid tro på egne evner skrev Horsens ind i heavy-historien

Horsens For abonnenter

33-årig tog sin 14-årige datter med på hotel: Nu er han dømt for overgreb - men slipper for udvisning

Kultur

Hør Horsens 'ser rødt': S har tronet i over 100 år - hvordan kan det overhovedet lade sig gøre?

Horsens

Ambulancer er under hårdt pres, men udrykninger til livstruende tilfælde holder tiden

Sonja er en sjælden race i dansk kommunalpolitik: - Man kan underkende det eller bruge det

Debat For abonnenter

Avisen mener: Kulturminister vil sikre EM-fodboldheltenes kampe på nationalt tv, men pas på med at stikke os blår i øjnene

Horsens

Gågaden spærres delvist af: - Vi synes ikke, fugen har den kvalitet, som vi ønsker

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Hedensted

Få et smugkig indenfor i kommende byggeudstilling: Her er hvad familien Danmark ønsker anno 2021

For abonnenter

Tre mænd rottede sig sammen og snød sygehus for millioner af kroner: Nu er der faldet dom over dem alle

Horsens

Vandløb i Horsens er på national liste over mulig forurening med giftigt stof: Svaret skal findes i fisk

Horsens For abonnenter

35-årig udgav sig for at være teenager: - Hun troede, jeg ville have sex, men jeg ville bare have min OCD til at gå væk

Brædstrup

Madhus måtte lukke: Nu åbner Café Banesti

Annonce