Annonce
Horsens

Se billederne: Bygge-koncern udvider sit domicil med 2500 etagemeter

Når udvidelsen af domicilet på Erhversbyvej står færdig i foråret næste år, vil det sådan ud for bilisterne, der kører forbi på Vejlevej. Illustration: Dansk Boligbyg A/S
Dansk Boligbyg A/S går på tirsdag i gang med en større udvidelse af sit domicil på Erhvervsbyvej. Søsterselskabet Base Erhverv A/S er entreprenør på projektet.

Horsens: Der er ingen grund til at ændre på noget, der virker.

Det synes at være ræsonnement bag et nyt byggeri, der går i gang på Erhvervsbyvej i Horsens tirsdag 23. april.

Her tager Dansk Boligbyg A/S første spadestik til en udvidelse på 790 kvadratmeter, svarende til 2500 etagemeter, der vil tage form hen over det næste år. En udvidelse, der vil ende ud i en tilnærmelsesvis kopi af den eksisterende bygning.

Annonce

Vi er vokset rigtig meget, og alene de seneste to-tre år er vi gået frem med 40 medarbejdere, så vi i dag er omkring 50. Derfor har vi brug for mere plads.

Anton Nørgaard

Brug for mere plads

- Vi er vokset rigtig meget, og alene de seneste to-tre år er vi gået frem med 15-20 medarbejdere i Horsens, så vi i dag er 46. Derfor har vi brug for mere plads, forklarer Anton Nørgaard, administrerende direktør i Dansk Boligbyg, der har haft domicil på Erhvervsbyvej siden 2008.

Det tre etager store domicil, der har front ud mod Vejlevej, rummer foruden Dansk Boligbyg søsterselskaberne Base Erhverv A/S, der beskæftiger 14 ansatte, og Erhvervsudvikling Danmark (EUD) A/S, der beskæftiger to ansatte. Derudover har virksomheden Itelligence A/S hjemme på førstesal.

Alle får de glæde af de ekstra kvadratmeter, som også giver plads til nye lejere, heriblandt virksomheden Vangsoe-Gruppen Aps.

Forbundet af mellembygning

Når udvidelsen står færdig, vil domicilet på Erhvervsbyvej bestå af to enslignende bygninger i tre etager, der vil være forbundet af en smallere mellembygning, som skal indeholde foyer i stueetagen og mødelokaler på de øvre etager.

- Der forhandles med nye lejere til udvidelsen i stueetagen, mens Itelligence fortsat vil leje førstesalen i det nuværende byggeri og desuden hele førstesalen i nybyggeriet. På anden sal forbliver Dansk Boligbyg i den nuværende del, mens Base Erhverv og EUD får placering i den nye del, siger Anton Nørgaard.

Base Erhverv er entreprenør på byggeprojektet, der forventes færdig senest i maj næste år.

Det nye domicil vil bestå af to hovedbygninger og et mellemliggende led, der forbinder de to. Her skal der være foyer og mødelokaler. Illustration: Dansk Boligbyg A/S
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce