Annonce
Horsens

Første spadestik er taget til Danmarks første ferskvandsdelta - nu går kæmpe arbejde i gang

Onsdag blev der taget første spadestik til et vandløbsprojekt i Klosterkæret ved Klostermølle. For at give endnu bedre levevilkår for fisk og andre smådyr skal vandet fra Gudenåen føres tilbage til sit oprindelige åløb gennem Døde Å, så fiskene kan svømme frit op og ned ad åen. Foto: Morten Pape

Efter to års forberedelse går arbejdet med at føre Gudenåen tilbage til sit oprindelige åløb igennem Døde Å ved Klostermølle nu i gang.

Klosterkæret: På en tåget og vandkold onsdag eftermiddag tog borgmester, Peter Sørensen (S), første spadestik til det, der om få måneder skal blive til Danmarks første rigtige ferskvandsdelta. Det skete ved Klosterkæret ved Klostermølle.

- De munke, der for 900 år siden gravede Klosterkanalen, var driftige folk, men udfordringen er spærringen for ferskvandsfisk, så vi ønsker at bringe åen tilbage til før, de gravede kanalen. Det er godt for fiskene, engen og blomsterne - og for havørnene. Det må jeg vist nok ikke sige, men de er her også, og de yngler, lød det fra Peter Sørensen, som var tydeligt begejstret for at markere starten på projektet.

- Jeg synes, det er fantastisk. Det er en stor dag i dag - både for miljøet og for faunaen, understregede han.

Annonce

For en gang skyld får naturen noget for sig selv, så der kommer måske en helt ny naturtype. Nu lader vi bare kræfterne blive sluppet helt fri, og vi ved ikke, hvad der kommer til at ske.

Simon Marsbøll, biolog Horsens Kommune
Onsdag blev der taget første spadestik til et projekt, der skal sikre, at der i Døde Å igen bliver etableret ferskvandsdeltaer for at sikre et rigt dyreliv. Foto: Morten Pape

Endelig i gang

Peter Sørensen var ikke ene om begejstringen ved dagens spadestik. Biolog i Horsens kommune Simon Marsbøll, som har arbejdet med projektet siden begyndelsen, kunne næsten ikke få armene ned.

- Det er et af de mest spændende projekter, jeg har været med til. Vi har arbejdet med projektet i to år nu og blandt andet indhentet over 50 tilladelser. Det har været en kæmpeproces, og når man så står her nu, og skovlen bliver svinget, så er det bare en befrielse at komme i gang. Det er nu det sjove starter, lød det.

Hele projektet er en større omlægning af Gudenåen omkring Klostermølle ved Mossø. Her skal vandet fra Gudenåen føres tilbage til sit oprindelige åløb i Døde Å, så fiskene igen kan svømme frit op og ned ad åen, det kan de ikke i øjeblikket, da den nuværende fisketrappe i Klosterkanalen fungerer så dårligt, at passagen skal forbedres.

Ambitionen er derudover, at projektet skal resultere i et område med en helt ny spændende naturtype, ud over de meget særlige ferskvandsdeltaer.

- Deltaer er steder, hvor åens lejer flytter sig hen og er kendetegnet ved, at mange arter af både planter og dyr kan leve der. I 2015 fik vi meget vand, og der kunne vi se, hvor åen naturligt prikker igennem og danner delta-armene. Vi skal nu genetablere de deltaer og prikke hul de steder, hvor åen alligevel gerne vil flytte sig hen, forklarede Simon Marsbøll.

Biolog i Horsens kommune Simon Marsbøll bød de fremmødte lodsejere velkomne til startskuddet på vandløbsprojektet i Klosterkæret ved Klostermølle, som skal føre vandet fra Gudenåen tilbage til sit oprindelige åløb gennem Døde Å. Foto: Morten Pape

Og så skal naturen i øvrigt have lov til helt at passe sig selv.

- Der er meget natur her, og det skal der også være, når maskinerne er væk. Man kan ikke komme ind til deltaerne, og kanoerne skal blive ved med at ro i klosterkanalen ikke heroppe. For en gang skyld får naturen noget for sig selv, så der kommer måske en helt ny naturtype. Nu lader vi bare kræfterne blive sluppet helt fri, og vi ved ikke, hvad der kommer til at ske, lød det fra biologen.

Med første spadestik skulle projektet, der er det første af i alt to faser, gerne stå færdigt inden jul, men det kræver, at naturen makker ret.

- Vi tror, det bliver inden jul, men hvis der kommer meget vand, må vi måske udsætte helt til maj, for det er vi ikke herre over, lød det fra Simon Marsbøll.

Borgmester Peter Sørensen (S) tog onsdag første spadestik til vandløbsprojektet i Klosterkæret ved Klostermølle. Foto: Morten Pape
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted

Intens eftersøgning endte lykkeligt: Hundehvalpen Nala stak af efter uheld på motorvej, men er fundet igen

Leder For abonnenter

Leder: Dårligt argument for dyrere børnepasning

Fra nytår bliver det dyrere at få passet sine børn i Horsens Kommune. Den slags er en politisk beslutning, og Horsens Byråd er naturligvis i sin gode ret til at sætte prisen op og ned alt efter politisk prioritering. Så langt så godt, og indrømmet, det er svært tit og ofte at skulle forklare prisstigninger, men det er er altså tæt på være verdens dårligste argument, når man forklarer prisstigningen med, at kommunen tilfører syv millioner kroner ekstra til området. Flere kommunale kroner er altså lig med, at man som forældre skal betale mere, lyder logikken. Argumentet holder også så langt, at for at få økonomien til at hænge sammen, når vi skal have passet de små i vuggestue, dagpleje, børnehave eller sfo, er der også en forældrebetaling. Den må maksimalt andrage 25 procent. En sats, der er indført, så ingen kommuner uhæmmet bruger den knap at skrue på, når der skal lægges budget. Nøgleordet her er maksimalt. For det er klart, at forældrebetalingen stiger, når procentsatsen fastholdes, og det samlede budget stiger, men i ordet maksimalt ligger også, at man selvfølgelig kan sætte satsen ned, så forældrene ikke skal betale mere for at få passet børn efter nytår. Der kan være mange gode argumenter for at tilføre midler til børnepasning og at lade forældrebetalingen stige, men der er ingen sammenhæng mellem flere midler og øget forældrebetaling. Horsens Byråd kunne uden problemer vedtage, at det fra nytår skulle være billigere for forældrene at sende deres børn i kommunale pasningstilbud og samtidig tilføre flere midler for at kunne ansætte eksempelvis flere pædagoger. Det kunne eksempelvis være begrundet i at ville tiltrække flere børnefamilier til kommunen. Det er en politisk beslutning med tilhørende solide argumenter, som man så kan være enig eller uenig i, men at sige, at forældrene skal betale mere, fordi kommunen bruger flere penge på området, har ingen logisk sammenhæng.

Annonce