Annonce
Brædstrup

Første løft til Folkeparken: Nu kommer der toiletter

Der kommer til at ske større ændringer i Folkeparken allerede fra næste år, når parken skal fornys. Nu er der også sat penge af til en toiletbygning. Arkivfoto
Folkeparken står til en større omgang i forbindelse med områdefornyelsen i Brædstrup. Nu kommer til første løft til byens park, da partierne bag budgetforliget har aftalt, at der skal etableres toiletfaciliteter i forbindelse med parken.

Brædstrup: Der venter en større forvandling af Folkeparken i Brædstrup, når parken som et led i områdefornyelsen næste år skal igennem en større opfriskning og fornyelse.

Hele moderniseringen af parken er budgetteret til tre millioner kroner, som er finansieret igennem staten og Horsens Kommune. Nu kommer der imidlertid endnu flere kommunale kroner til Folkeparken, da partierne bag budgetforliget har besluttet, at der fra næste år også skal etableres en toiletbygning ved parken.

Aftalen er indgået, fordi Folkeparken benyttes af mange mennesker, og parken forventes få større betydning i fremtiden, når der også skal være en aktivitetspark.

- Når der både kommer en områdefornyelse i Folkeparken og en aktivitetspark, vil det være en god idé, at der også er nogle toiletfaciliteter. Det vil gøre parken bedre for brugerne, siger byrådsmedlem Ellen T. Schmidt (S).

Annonce

Vigtigt for ny aktivitetspark

Det var partiet Venstre, som bragte ønsket om en toiletbygning med i budgetforhandlingerne. Partiet sprang senere fra forhandlingerne, men de øvrige partier valgte at beholde punktet i det endelige forlig. Det glæder ikke mindst Venstres Jørgen Korshøj.

- Generelt set er jeg glad for, at de øvrige partier har valgt at bibeholde mange af Venstres ønsker i det endelige forlig. Hvis vi skal have en ny aktivitetspark godt op at køre ved Folkeparken, skal vi også have nogle gode toiletforhold. Det vil mange andre også få glæde af, hvis der for eksempel er en stor skoleklasse på besøg i parken, siger Jørgen Korshøj.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Panduro advarer mod billethajer: - Svindelfirmaerne går ikke kun efter de store, udenlandske artister

Annonce