Annonce
Horsens

Første gang i 2021: Ingen nye smittetilfælde i Horsens onsdag

I Horsens Kommune har 35.813 nu fået det første stik med vaccinen mod covid-19. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Onsdag viser de nyeste tal om corona-smitte fra Statens Seruminstitut, at der ikke er et eneste nyt smittetilfælde i Horsens Kommune.

Horsens: Ingen nye smittetilfælde i Horsens Kommune. Det er status på covid-19 situationen onsdag ifølge Statens Seruminstitut.

Smittetallene i Horsens Kommune har i de seneste uger ligget forholdsvist lavt, men det er første gang i 2021, der ikke er konstateret nye smittetilfælde.

Ifølge Statens Seruminstitut er tallene for onsdag endda overestimerede. Det skyldes, at der de seneste to dage har været tekniske problemer med prøvesvarene. Derfor er opgørelsen onsdag baseret på flere prøvesvar end de sædvanlige 24 timer, skriver seruminstituttet.

Annonce

1000 stik det seneste døgn

Statens Seruminstituts opgørelse over vaccinationstilslutningen viser, at omkring 1000 borgere i Horsens har modtaget det første vaccinestik i det seneste døgn.

I alt har 35.813 fået det første stik i Horsens, det svarer til 38,5 procent af borgerne i kommunen. 20.363 har fået begge stik og er altså færdigvaccineret mod covid-19. Det svarer til 21,9 procent af borgerne i kommunen.

Region Midtjylland modtog i sidste uge cirka 102.000 doser vaccine, der skal bruges i denne uge. Hovedparten af vaccinerne skal bruges på at give det første af to stik til de borgere, der endnu ikke er blevet vaccineret.

De borgere, der senest er blevet inviteret til vaccination i regionen, er borgere i aldersgrupperne 16-19 år og 45-49 år.

Region Midtjylland er i øjeblikket den region i landet, hvor den mindste procentdel af borgerne er blevet vaccineret. til gengæld er det også den region med næstflest indbyggere efter Region Hovedstaden.

De eneste grupper, der nu mangler at blive inviteret til vaccination, er aldersgrupperne 20-24 år og 40-44 år, der er de næste på listen. Derudover mangler aldersgrupperne 25-29 år, 35-39 år og 30-34 år at blive inviteret til vaccination.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Odder

Sur smiley til restaurant i Odder

Hedensted For abonnenter

Mor til krænket dreng: Min søn kom og fortalte, at der var blevet pillet ved ham...

Annonce