Annonce
Skanderborg

Før var han lungesyg og deprimeret - men så vandt han en million kroner

En lottospiller fra Skanderborg har vundet en million kroner gennem tilfældig lodtrækning blandt alle spillede rækker. Pengene har vendt op og ned på livet for den mandlige pensionist, der aldrig har væltet sig i penge. Arkivfoto
En lottogevinst har vendt op og ned på livet for en lungesyg skanderborgenser, der har valgt at bruge sit nyfundne held som en anledning til igen at se lysere på livet. Og så har han også købt en ny kaffemaskine.
Annonce

SKANDERBORG: Penge er ikke alt, siger man.

Men de kan alligevel vende op og ned på mange ting. Især når man er så heldig at vinde en stor portion på én gang.

Det kan en nybagt millionær fra Skanderborg skrive under på.

Manden, der er i 60'erne og pensionist, vandt for nogle uger siden en million kroner på den såkaldte Millionærgarantien fra Lotto, hvor man kan vinde, selv om man har 0 rigtige.

- Jeg troede slet ikke på det. Af og til går jeg lige ind og tjekker min bankkonto for at se, om de står der endnu, eller om det er noget, jeg har drømt, fortæller manden, der har fortalt sin nærmeste familie om gevinsten, men ellers gerne vil være anonym.

Annonce

Syg og deprimeret

Den nybagte millionær bor alene, og han fortæller, at han før gevinsten faktisk havde mistet sin livsgnist.

- Jeg har ikke haft det bedste helbred det seneste år, og har skrantet meget. Jeg har haft mange problemer med lungerne, hvilket har begrænset mig i rigtig mange ting. Så jeg var nok også lidt deprimeret. Jeg havde det virkelig ikke godt, uddyber han gennem en pressemeddelelse fra Danske Spil.

Én ulykke kommer sjældent alene, siger man, men i dette tilfælde har der tværtimod været medgang på flere fronter for manden.


Så var det ligesom, at jeg tænkte; Nu skal jeg simpelthen have en ny start på livet.

Lottovinder


Gevinsten faldt nemlig samtidig med, at han skulle afprøve en ny type medicin, som har vist sig at have god effekt på lungerne.

- Så var det ligesom, at jeg tænkte; Nu skal jeg simpelthen have en ny start på livet. Det er sjovt, for jeg har altid været meget stålfast omkring, at penge ikke skulle være en faktor, der skulle definere mit liv. Og nu er jeg alligevel blevet påvirket af ”ussel mammon”, siger han med et grin og et glimt i øjet.

Annonce

Ny kaffemaskine

Den nybagte millionær er af sin bror blevet rådet til at forkæle sig selv.

- Men så sagde jeg til ham, at det, der kunne gøre mig allermest glad, var at dele glæden med mine nevøer og niecer og deres børn. Jeg har ikke børn selv og er ikke typen, der har væltet mig i penge, så at kunne give dem et beløb føles fantastisk.

- Derudover har jeg købt en god kaffemaskine og nyder, at jeg kan gå ud at spise, når jeg vil. Så på den måde forkæler jeg mig selv lidt. Og nu har jeg jo også råd til at invitere folk med, siger manden, der i øvrigt har spillet lotto gennem 25 år med de samme tal.

Tallene fandt han tilfældigt ved at kaste to terninger og skrive summen på øjnene ned.

Egentlig har tallene jo ikke vist sig at være specielt heldige, eftersom manden ikke havde nok rigtige til at vinde på regulær vis. Hans milliongevinst blev tilfældigt udtrukket blandt alle spillede rækker.

Men held i uheld er jo også en slags held, og manden har ifølge Danske Spil tænkt sig at spille videre med de samme tal.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Brødre udvider forretningen: Nu producerer Brimas sit eget produkt fra A til Z

Danmark

Hvordan bliver julen 2020?

Annonce