Annonce
Horsens

13 lokale kandidater diskuterede minimumsnormeringer og E45: Se hele vælgermødet her

13 kandidater kæmper på ord to dage inden folketingsvalget. Foto: Søren E. Alwan
Cirka 150 mødte op på Horsens Gymnasium til Horsens Folkeblads store vælgermøde inden folketingsvalget. 13 politiske kandidater deltog i debatten, som vi sendte live her på hsfo.dk.

Horsens: Vælgermødet tirsdag aften er slut. Cirka 150 troppede op på Horsens Gymnasium for at høre 13 folketingskandidater dyste på ord.

Emnerne var mange og gik lige fra minimumsnormeringer, kommunalt selvstyre og E45 til pensionsalder, klimapolitik og nedlæggelse af regionsrådene.

Herunder kan du se videoerne fra de to afdelinger af vælgermødet.

De 13 kandidater i panelet var (set fra venstre i panelet):

Henrik Dam Kristensen (S), Ole Birk Olesen (LA), Anders Krojgaard Lund (K), Torsten Gejl (AL), Niels Børge Eriksen (NB), Helmuth Nyborg (SK), Maja Albrechtsen (EL), Birte M. Andersen (V), Paw Amdisen (SF), Søren Bo Pedersen (R), Hans Christian Skibby (DF), Simon Overby Kristensen (KD) og Dennis Kronborg (KRP).

Horsens Gymnasiums rektor Henriette K. Hartoft Andersen bød velkommen. Derefter stod chefredaktør Lene Vestergaard og digital redaktionschef Daniel Bach Nielsen for at styre debatten.

Første store spørgsmål, der satte præg på debatten, var minimumsnormeringer i daginstitutioner. Her var der delte meninger om, hvorvidt det er nødvendigt eller ej. Og hvorvidt kommunerne har økonomisk mulighed for at løfte området på egen hånd.

I anden afdeling af vælgermødet var udvidelse af E45 det første emne, inden der blev taget hul på spørgsmål fra salen.

Vælgermødet var inddelt i to dele med en pause imellem.

Du kan se - eller gense - første del af vælgermødet herunder.

Og du kan se anden del af vælgermødet herunder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Her er der ingen jubel over fremskudt genåbning: - Det var på høje tid

Annonce