Annonce
Horsens

Følg antallet af smittede i dit sogn: 15 nye corona-tilfælde i Horsens Kommune

Hvirring Sogn er stadig lukket ned, men med 13 konstaterede smittede med covid-19 indenfor den seneste uge bevæger sognet sig mod genåbning. Grafik: Mille Thomsen
Mandag er der registreret 15 nye smittede med covid-19 i Horsens Kommune. Incidenstallet stiger til 116,8.

Horsens: Oven på en weekend, hvor restauranter, caféer og barer kunne åbne op for gæster for første gang siden december 2020, meldes der mandag om 15 nye smittetilfælde med covid-19 i Horsens Kommune.

For at tage ud at spise eller drikke i byen kræver det et coronapas, som dokumenterer, at man enten er færdigvaccineret mod coronavirus eller er testet negativ indenfor de seneste 72 timer. Tal fra Statens Serum Institut viser, at i alt 17.025 har fået taget en pcr-test i de seneste syv dage i Horsens Kommune.

Statens Serum Institut opgør kun antallet af testede ved pcr-test og ikke ved såkaldte kviktests (antigentest).

Annonce

Flere er blevet vaccineret

Med de 15 nye smittetilfælde mandag er incidenstallet, som er antallet af smittede den seneste uge per 100.000 personer, oppe på 116,8. Det er en lille stigning i forhold til weekenden, men et fald i forhold til incidenstallet for en uge siden, hvor det var oppe på 128,8.

I alt er der konstateret 106 smittede i løbet af de seneste syv dage i Horsens Kommune.

De nye smittede bor i henholdsvis Brædstrup, Østbirk, Gedved og Horsens. Langt de fleste er i alderen 20-59 år.

Ifølge tal fra Statens Serum Institut er smitten i Horsens Kommune lige nu højest i sognene Tyrsted (16 smittede), Torsted (9 smittede), Sønderbro (9 smittede) og Klostersogn (12 smittede).

I Hedensted Kommune er smitten stadig højest i Hvirring Sogn, hvor der er konstateret 13 smittetilfælde i løbet af den seneste uge.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce