Annonce
Fødselsdag

Fødselar har mange formandsposter på cv'et

Holger Skott fylder 70 år. Privatfoto

Brande: Holger Skott, formand for RemisenBrande og pensioneret kontorchef, fylder 70 år onsdag 13. maj.

Efter endt uddannelse på Hærens Sergentskole i København læste Holger Skott til civiløkonom på handelshøjskolen i Aarhus efterfulgt af en masteruddannelse på Danmarks Forvaltningshøjskole.

Efter uddannelsen blev det til ansættelse i den kommunale verden, Kommunernes Revision og Brande Kommune og derefter i sygehusverdenen som kontorchef og stedfortræder for sygehusdirektøren på Regionshospitalet Herning.

Efter han gik på pension fra sygehuset, har Holger Skott fortsat sit arbejdsliv med en deltidsansættelse hos Region Syddanmark og en kombineret sekretær-/kassererpost for Dansk Selskab for ledelse i Sundhedsvæsenet.

Holger Skott er formand for RemisenBrande, formand for Jægerfløjen på Tannishus i Nordjylland, og han har været formand for Brande Fjernvarme i en lang årrække. Han er desuden medlem og tidligere præsident for Brande Rotary Klub.

Fødselaren har været gift med Alli siden 1972, og de har to børn, Jesper, der er maskinmester og ansat i offshore-industrien, og Trine, som er grafisk designer hos Bestseller, samt seks børnebørn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Fem fik bøder på vandet

Annonce