Annonce
Østjylland

Fødevareminister vil ikke lovgive om madspild: Frivillighed er vejen frem

Sammen med prinsesse Marie var fødevareminister Mogens Jensen (S) blandt andet med til at indvie en ny Wefood-butik i Tingbjerg på Danmarks første nationale Madspildsdag. Wefood mindsker madspild ved at sælge varer, som almindelige supermarkeder ofte kasserer. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Danmarks første nationale madspildsdag blev markeret af fødevareminister Mogens Jensen (S) med løfter om mindre madspild fra virksomheder og brancheorganisationer indenfor fødevaresektoren. Men det er ikke nok at vise gode intentioner, når kameraerne ruller. De skal også være der, når madspild ikke længere er på dagsordenen, mener Selina Juul fra Stop Spild af Mad, som ønsker en national madspildsfond efter engelsk forbillede.
Annonce

Danmark: For første gang i historien har Danmark fejret sin første officielle madspildsdag.

Den faldt i år tirsdag 29. september samtidig med FN’s internationale madspildsdag, International Day of Awareness of Food Loss and Waste, hvor verdens lande opfordres til at sætte fokus på forebyggelse og reduktion af det enorme madspild og fødevaretab, der sker på global basis.

Programmet var derfor tæt pakket for fødevareminister Mogens Jensen (S), der alligevel fandt tid til et interview med Erhverv+, alt imens han sad i ministerbilen på vej fra Meyers Madhus, hvor dele af fødevarebranchen havde været samlet til markering af dagen, og videre til Det Gamle Madhus på Vesterbro, hvor der blev kokkereret for udsatte borgere i bydelen.

For netop madspild står højt på regeringens dagsorden af flere årsager, forklarer fødevareministeren, der foruden miljøbelastningen ved at fremstille mad, som ender i skraldespanden, også nævner klimaet som en god årsag til at reducere madspildet.

Og af samme grund er han meget tilfreds med, at flere virksomheder og brancheorganisationer indenfor fødevarebranchen på madspildsdagen skrev under på, at de tilslutter sig den frivillige aftale Danmark Mod Madspild, der forpligtiger dem til at reducere deres madspild med 50 procent inden 2030.

Annonce

En uforpligtende aftale

- Jeg er overvældet over, hvor mange og hvor store virksomheder, der allerede er gået med i partnerskabet og frivilligt har skrevet under på at ville indfri denne her målsætning, og det tror jeg på holder. Så nu skal vi bare have flere med, siger Mogens Jensen, der opfordrer alle virksomheder indenfor fødevarebranchen til at træde ind i det frivillige partnerskab.


Det, jeg hæfter mig ved, er selvfølgelig, at det er frivilligt. For selvom vi i Danmark har en god tradition for det frivillige, og derfor ikke skal lovgive, som man gør i eksempelvis Frankrig, er det er samtidig med til, at det måske bliver lidt mere uforpligtigende

Selina Juul, stifter af Stop Spild Af Mad


Også hos madspilds-tænketanken One/third, der blev nedsat af Miljø- og Fødevareministeriet i foråret 2019 og som står bag aftalen Danmark Mod Madspild, glæder man sig over den store opbakning.

- Det er meget glædeligt og alt i alt et rigtig stærkt budskab fra fødevarebranchen, siger Flemming Besenbacher, formand for tænketanken, der til daglig er bestyrelsesformand for Carlsbergfondet og Carlsberg A/S.

Et udsagn, som Selina Juul, stifter af Danmarks største frivillige forbrugerbevægelse mod madspild Stop Spild af Mad, til dels er enig i.

- Det er jo rigtigt godt med de målsætninger, siger hun.

- Men det, jeg hæfter mig ved, er selvfølgelig, at det er frivilligt. For selvom vi i Danmark har en god tradition for det frivillige, og derfor ikke skal lovgive, som man gør i eksempelvis Frankrig, er det er samtidig med til, at det måske bliver lidt mere uforpligtigende.

Annonce

Et skifte i fokus

Gennem Stop Spild af Mad har Selina Juul siden 2008 sat fokus på madspild i den brede offentlighed. Et arbejde som hun flere gange er blevet anerkendt for, og som hun også oplever har sat sit præg på dagsordenen i både medier og folketing. Men hun bekymrer sig for, hvad der vil ske, den dag interessen for madspild daler igen.

- I de sidste 12 år har madspild virkelig været på dagsordenen. Det er nærmest blevet trendy at tale om madspild, og hvis du kigger på erhvervslivet, så er det jo også kommet et konkurrenceparameter blandt supermarkederne og fødevareproducenter på området, fordi det er blevet noget, som kunderne efterspørger, siger hun.

Hvad er Danmark Mod Madspild?

  • Danmark mod Madspild er en frivillig aftale med mål om at halvere madaffald, inklusive madspild og/eller fødevaretab i den danske fødevarebranche inden 2030.
  • Initiativet har sit afsæt i FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling, SDG 12.3, hvor det globale madaffald pr. indbygger skal halveres inden 2030, og fødevaretabet reduceres.
  • Ved at skrive under på aftalerne forpligtiger virksomhederne sig til at måle og offentliggøre fremskridtet i forhold til madspild en gang om året.
  • Aftalen ”Danmark Mod Madspild” drives af Tænketank om Forebyggelse af Madspild og Fødevaretab - One\Third, som støttes af regeringen.
  • Underskrivere af aftalen er blandt andre: Hørkram Foodservice, Salling Group, nemlig.com, Meyers Madhus, Alfred Pedersen & Søn, Carlsberg, Carletti, Stryhns, Peter Larsen Kaffe, Nestlé Danmark, Jespers Torvekøkken, Kohberg Bakery Group, Orkla, Arla, Naturmælk, McDonalds, Dagrofa, Månsson, Aldi, Coop, Danish Crown, Aarstiderne, Randers Hospital, Appetize+, Region Hovedstaden, Rema1000 samt brancheorganisationerne DI, Dansk Erhverv, Landbrug & Fødevarer, Region Hovedstaden, Danmarks Restauranter & Caféer samt Horesta, der alle har skrevet under på, at de tilslutter sig aftalens fælles målsætninger.

- Men på et tidspunkt frygter jeg lidt, at det her fokus på madspild både i medierne og blandt befolkningen, går tabt. Og så er spørgsmålet, om der stadigvæk vil være nogle virksomheder tilbage, der går forrest og engagerer sig i kampen mod madspild, også selvom det ikke længere giver så meget medieomtale, at virksomheden kan komme i TV-avisen eller på forsiden af JydskeVestkysten på baggrund af det, tilføjer Selina Juul, der blandt andet i forbindelse med den nuværende corona-pandemi har oplevet en dalende interesse for feltet i befolkningen.

- Vi kan mærke en tendens til, at folk lige nu ikke har så meget overskud til at høre om klima, madspild og bæredygtighed, fordi de er pressede, stressede og bange for corona. De er bange for at blive syge, og de er også bange for at miste deres job, fordi vi kigger jo desværre ind i en gigantisk finanskrise, og der er jo allerede folk, der bliver fyret fra restaurationsbranchen og oplevelsesindustrien på grund af corona og lockdowns, siger Selina Juul og tilføjer:

- Og fortsætter det, så kan vi jo risikere, at vi om et år har en befolkning, der ikke går op i madspild.

Annonce

Lidt sund konkurrence

Men flere forpligtigelser eller ligefrem lovgivning på området bliver der ikke tale om lige med det første, understreger Mogens Jensen.

- Som vi også har sagt forud for, at vi dannede regering i Socialdemokratiet, så vil vores udgangspunkt være, at vi helst ser det her ske ad frivillighedens vej. Og det har der også vist sig stor vilje til fra branchens side, som vi kvitterer for nu, siger fødevareministeren.

- Men når vi ikke målet, og kan vi se, at der ikke sker noget, eller at der sker for lidt ude i branchen, så må vi selvfølgelig overveje, om der skal en eller anden form for regulering til. Men det er bare ikke mit udgangspunkt, tilføjer Mogens Jensen, der oplever, at fødevarebranchen i sig selv har motivationen til at gøre, hvad der skal til.

Fødevareminister Mogens Jensen (S) mener, at frivilligheden er vejen frem, når det kommer til at reducere danskernes madspild. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

- I alle dele af fødevarekæden, hvor der er spild, er det jo dårlig økonomi for virksomhederne. Så de har jo en rigtig god motivation til at være med her. Og samtidig har de fleste virksomheder via deres brancheorganisationer skrevet under på, at de vil være med til at reducere vores CO2-udslip med 70 procent, og det bidrager en reduktion af madspildet jo også til. Så der er rigtigt mange gode incitamenter for virksomheder til at gå ind i det her og gøre det helhjertet. Og det tror jeg på, at de gør, understreger han.

Men den mulighed for selv at handle har de vel altid haft?

- Det er rigtigt. Men nu går de ind i et forpligtigende fællesskab, som jo på en eller anden måde måske også godt kan udvikle sig til en lidt sund konkurrence om, hvem der kommer først i mål. Og det er også noget af det, som jeg håber, at det her måske kan bidrage til. Men det er klart, at vi løbende vil følge med i, om vi når målsætningen, og er der behov for andre initiativer for, at vi kommer i mål, så kigger vi på det, understreger fødevareministeren.

Annonce

Frivillige løfter læsset

For Selina Juul er lovgivning da heller ikke nødvendigvis vejen. Tværtimod fremhæver hun som et eksempel på, hvor galt det kan gå, hvis man lovgiver, Frankrig, hvor supermarkeder risikerer bøder og i værste fald fængselsstraf, hvis de ikke donerer deres overskudsmad til velgørenhed.

- Her drukner de velgørende organisationer i mad. Og de har ikke ressourcer til at formidle den videre til de udsatte. Så i stedet for at løse et problem, som skulle have været løst, så skubber man i virkeligheden bare aben videre, siger Selina Juul med henvisning til en undersøgelse fra SDU, der har set på hvilke initiativer indenfor madspild, der har størst effekt.

Madspild og klima

  • I Danmark spildes der omkring 700.000 tons fødevarer årligt, der kunne have været spist.
  • Spild af fødevarer i danske husholdninger udgør cirka en tredjedel af madspildet, mens de sidste to tredjedele udgøres af madspild fra blandt andet detailhandlen, hoteller, restaurationer, storkøkkener, institutioner, primærproduktion og fødevareindustri.
  • Madspildet svarer ifølge Miljø- og Fødevareministeriet til 3,8 procent af Danmarks samlede CO2-udledning.

Selina Juul har i stedet et håb om, at regeringen vil fremtidssikre indsatsen på området ved at oprette en national madspildsfond i stil med den, man har valgt at oprette i England. En fond, der foruden at støtte de virksomheder og frivillige organisationer, der arbejder med madspild, også skal støtte op om forskning indenfor madspild.

For hun mener, at indsatsen i Danmark, såvel som i Frankrig og England alt for ofte er båret af frivillig ulønnet arbejdskraft, der mangler ressourcerne til at løfte opgaven.

- Alle politikere har store ambitioner om, at vi skal halvere madspild i 2030. Men problemet er, at Danmarks kamp mod madspild for det meste bæres på skuldrene af frivillige, ulønnede og velmenende danskere, siger Selina Juul og nævner som eksempel organisationen Stop Spild Lokalt, der med flere end 100 lokalafdelinger aftager og videreformidler op mod 25 ton mad fra fødevareindustri og detailhandel på daglig basis.

Annonce

Ingen plan om fond

- De har ikke nogen penge. De betaler selv af deres egen lomme for benzin og udgifter. Og det er jo ikke holdbart, siger Selina Juul, der også langer ud efter detailhandlen i samme ombæring.

Selina Juul har i mange år forsøgt at skabe opmærksomhed omkring det store madspild, der finder sted i Danmark. Her ses hun tilbage i 2014 i færd med at levere mad til Projekt Hjemløs. Foto: Simon Læssøe/Ritzau Scanpix

- Det er altså ikke nok kun at have ambitioner og sige, at man vil halvere sit madspild. Der skal også være nogen, der fysisk skal komme og aftage det her madspild. Og hvis det er de frivillige organisationer, som situationen er i dag, og de ikke har nogle penge, men knokler frivilligt, så er det jo ikke holdbart i længden, siger hun og tilføjer:

- For hvis der ikke er økonomisk støtte til kampen mod madspild, så vil kampen mod madspild på et eller andet tidspunkt dø helt ud.

Hun håber derfor på, at politikere vil tage drøftelserne af en national madspildsfond op ved kommende finanspolitiske forhandlinger.

Men en sådan fond har Mogens Jensen dog ingen planer om.

- Regeringen har allerede afsat 12 millioner kroner, som blandt andet går til Tænketank om Forebyggelse af Madspild og Fødevaretab - One\Third, Madspildsjægerne 2.0 og udviklingen af en international standard. Derudover arbejder vi også på andre tiltag, herunder i forhold til donation af overskudsmad og statslige kantiner. De initiativer har jeg en stor forventning til vil bringe madspildet ned, og derfor er jeg indtil videre meget tilfreds med de offentlige og private fonde, som vi allerede har en lang række af i Danmark, der også bidrager i kampen, udtaler han i et skriftligt svar til Erhverv+.

Annonce

Behov for nye tal

For Flemming Besenbacher er netop de initiativer da også en god start, og et eksempel på, at Mogens Jensen har lyttet til nogle af de 10 anbefalinger, som tænketanken kom med tilbage i december. Men han håber på, at fødevareministeren vil følge endnu flere af rådene til dørs i en decideret madspildsstrategi på området.

- Fødevareministeren har tidligere udtalt, at der vil komme et udspil til madspildsstrategi, og det er mit håb, at ministeren i en sådan strategi vil følge op på vores anbefalinger om at lave en større og vedvarende oplysningsindsats rettet mod husholdningerne, og også vil have fokus på at understøtte et kompetence- og kapacitetsløft i danske forskningsmiljøer inden for området spild af fødevarer, så forskningen kan bidrage med ny viden og udvikling af teknologiske løsninger til fødevaresektoren, udtaler Flemming Besenbacher, der beskriver begge områder som ”meget vigtige indsatsområder, hvor vi virkelig kan gøre en forskel med en fornyet indsats”.

Men han mener samtidig, at der er god grund til at vente med at udarbejde strategien til, der kommer nye aktuelle tal på madspildet i Danmark.

- De nuværende tal for det samlede madspild i Danmark er simpelthen ikke aktuelle længere, og det er jo ikke optimalt. Så jeg ser frem til at Miljø- og Fødevareministeriet kommer med nye data for primærproduktionen, fødevareindustrien, detail- og engros samt fra servicesektoren i begyndelsen af 2021. Det er på baggrund af de nye data, at der bør udtænkes en samlet strategi, understreger Flemming Besenbacher.

Et decideret 2030-mål for, hvor meget madspild de private husholdninger skal reduceres med, skal han dog ifølge fødevareministeren ikke regne med.

- Vi vil i første omgang bare gerne motivere danskerne til selv at gøre noget ved deres eget madspild. Og det handler den nationale madspildsdag jo også om, siger Mogens Jensen, der har stor tiltro til, at også danskerne selv kan levere resultater på området.

- Vi ved jo i hvert fald, at der er stor vilje blandt danskerne til at bidrage selv til at mindske CO2-udslip, og i øvrigt også til at spise mere grønt og bæredygtigt i køkkenet. Så jeg tror, at der er en god motivation for at få danskerne med på denne her dagsorden. Og det er også vigtigt, for det er jo en tredjedel af madspildet, der ligger derude, understreger han.

Tænketankens 10 anbefalinger

  • Inddrag madspild og fødevaretab i regeringens klimahandlingsplan
  • Etablér et tættere samarbejde på tværs af ministerierne
  • Fastsæt et 2030-reduktionsmål for hvert brancheled i fødevareværdikæden
  • Fastsæt et 2030-reduktionsmål for husholdninger
  • Styrk civilsamfundets engagement i kampen mod madspild
  • Understøt vidensopbygning og ny teknologi
  • Styrk information om muligheder for donation af overskudsmad til velgørenhed
  • Bidrag til mobilisering af andre landes indsats til indfrielse af FN’S Verdensmål 12.3
  • Inddrag FN’s Verdensmål 12.3 i en ny udviklingspolitisk strategi
  • Indsamling af data
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted

Tyv stjal amerikansk flyverjakke

Horsens For abonnenter

Ingen hjælp til Jørgensens Hotel: Uhensigtsmæssigt og uforståeligt, siger ejere

Annonce