Annonce
Danmark

Fødevareminister er stolt af ny Danish Crown-fabrik i Kina

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Ny Danish Crown-fabrik i Kina forventes årligt at producere 14.000 tons forædlede svinekødsprodukter.

Den danske slagterigigant Danish Crown har natten til onsdag åbnet en fabrik i Kina.

Det skriver Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.

Fabrikken, der ligger i byen Pinghu 100 kilometer fra Shanghai, forventes årligt at producere 14.000 tons forædlede svinekødsprodukter.

Fødevareminister Mogens Jensen var med til at åbne Danish Crown-fabrikken, hvor han klokken 03.00 dansk tid klippede det røde bånd.

- Det har været en stor dag for Danish Crown og for Danmark.

- Der er en stor respekt for kvaliteten og fødevaresikkerheden i danske fødevarer og for danske virksomheder som Danish Crown. Det kan vi være stolte af, siger Mogens Jensen til Ritzau.

Jais Valeur, der er Group CEO i Danish Crown, mener, at fabrikken i Kina er et vigtigt skridt for virksomheden.

- Vores mål er at etablere Danish Crown som et premium brand i Kina i løbet af de næste fem år.

- Fabrikken i Pinghu er hjørnestenen i den satsning, fordi den gør os i stand til at levere både ferske og forarbejdede produkter baseret på danske råvarer til de kinesiske forbrugere, siger Jais Valeur i pressemeddelelsen.

Kina er verdens største forbruger af svinekød. Danmark eksporterede i 2018 213.000 tons svinekød til Kina til en samlet værdi af cirka 2,3 milliarder kroner.

Mogens Jensen rejser nu hjem mod Danmark efter besøget i Kina.

- Det unikke er, at man kan spore kødet fra disken i supermarkedet til den enkelte gris.

- Det betyder noget i Kina, hvor der har været en række fødevareskandaler, der har svækket tilliden til fødevaresikkerheden, siger Mogens Jensen.

Kina er ramt af flere udbrud af afrikansk svinepest og importerer derfor mere svinekød end normalt.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Annonce