Annonce
Horsens

Mindre gråd og bedre amning: Fødeafsnit vil holde fast i gevinster fra coronakrisen

Coronakrisen er overstået i denne omgang. Og som i de fleste kriser er der også kommet noget godt ud af det for de fødende kvinder på Regionshospitalet Horsens, fortæller chefjordemor Jeanette Ziska. På billedet gælder hendes glæde det nye mor og barn-afsnit, som blev indviet sidste år. Arkivfoto: Morten Pape
Afsnittet med fødende og barslende kvinder i Horsens er ved at være landet efter coronaberedskabet. Nu gælder det om at holde fast i krisens gode sidegevinster.
Annonce

Horsens: Fra den ene dag til den anden var det slut med gæster til de nybagte familier. Før coronaen ramte landet, havde de adgang i næsten ubegrænset omfang. Med den nye ro blev der også mindre gråd fra de nyfødte, ligesom der var færre kvaler med amningen.

Nu er der derfor nedsat en gruppe, som undersøger, om det skal udløse varige forandringer med begrænsninger i muligheden for at besøge de nybagte familier.

Det fortæller chefjordemor på Regionshospitalet Horsens Jeanette Ziska.

- En mulighed er også, at man laver forskellige besøgstider for dem, der kun skal være her et døgn eller to, og de forældre, der skal være her en-to uger som for eksempel forældre til for tidligt fødte børn, tilføjer hun.

Krisens akuttelefon, hvor gravide hver dag kan komme i kontakt med en jordemor, er allerede blevet permanent.

- Vi fik relevante spørgsmål, folk var glade for muligheden, og jordemødre bliver ikke afbrudt midt i arbejdet af telefonen, hvor de måske heller ikke er i stand til at give det bedste svar, lyder forklaringen.

Det var således en gevinst for begge parter.

Hvordan det ender med besøgstiderne, ved hun ikke. Når beslutningen træffes, sker det uden hendes stemme. Jeanette Ziska har sidste arbejdsdag 14. august for at blive chefjordemor på universitetshospitalet i Skejby.

Annonce

Vi skal lande sammen

I Horsens har hun i foråret sammen med den øvrige ledelse stået i spidsen for en afdeling i beredskab.

- Vi lagde ud med fire Covid-19-smittede jordemødre og frygtede det værste, fortæller hun.

En vild tid, hvor afsnittet skulle kunne modtage en smittet fødende, pårørende var forment afgang til undersøgelser og konceptet faste jordemødre druknede i  arbejdsplaner, der skulle justeres fra dag ét og derefter løbende. Blandt andet fordi gravide medarbejdere både skulle skånes og gik tidligt fra.

- Det var utrolig at opleve, hvordan alle rettede ind. Medarbejdere, gravide, fødende, pårørende.  På chefniveau var vi samlet til daglige briefinger og oplevede en kæmpe samhørighed, når opgaverne skulle løses. Det var imponerende og en stemning, vi aldrig kommer til at opleve igen, siger chefjordemoren.

Hun skulle håndtere medarbejdere, der reagerede forskelligt. Fra dem, der kastede sig ind i krisen med kæmpe energi til dem, der helst trak sig frygtsomt væk.

Men der skete ikke rigtig noget. Der kom ikke Covid-19-smittede fødende, der var ingen smitte blandt de nyfødte eller lokaler, der blev inddraget til pleje af coronasmittede. Der kom ikke italienske tilstande.


Vi lagde ud med fire Covid-19-smittede jordemødre og frygtede det værste.

Jeanette Ziska, chefjordemor


- Bagefter har vi skullet lande sammen. Her har det været vigtigt at bruge tid på at få bearbejdet, at vi har reageret forskelligt, så man kan vende den del af krisen til noget, vi kan lære af og måske endda kan få noget godt ud af. En krise, som medarbejderne også har oplevet forskelligt - nogle har arbejdet hjemmefra, andre været i front. Nu er alle tilbage i arbejdsfællesskabet.

Det er der brugt tid på, så det ikke bliver en sort plet i samarbejdet.

Samtidig er der et efterslæb fra en presset periode. En oplevelse af et behov for, at den elastik, der har været spændt så langt tid, skal løsnes.

- Jeg kan godt mærke, at der er en tendens til, at vi falder tilbage i de gamle rytmer og rutiner. Det er nok menneskeligt, men samtidig er coronakrisen og de erfaringer, vi har fra den, en god mulighed for udvikling, siger Jeanette Ziska.

Og mange skridt er taget til "normale" tilstande. De gravide kvinder må have en enkelt pårørende med til undersøgelse, hjemmefødsler er i gang - alt sammen med skærpede regler for hygiejnen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AC Horsens

AC Horsens har flest sejre mod Brøndby, men Jonas Dal skruer ned for ambitionerne

Danmark For abonnenter

For to år siden kørte Jesper sin kone på plejehjem: - Jeg følte mig som det mest utro væsen over for Hanne

Annonce