Annonce
Odder

Færgebyen: Borgere tog godt mod ny bydel på havnen

Over 300 borgere var mødt op på Egmont Højskolen for at høre om projektet Færgebyen, der vil give boliger og liv på havnen i Hou. Foto: Hans Jørgensen
Mere end 300 var mødt op, da Domis og Flæks præsenterede deres planer for at bygge på havneområdet.

Hou: Der var kritiske spørgsmål om parkering, bådoplæg, klimasikring og trafik, da projektet Færgebyen tirsdag aften blev præsenteret på et offentligt møde på Egmont Højskolen. Men de positive kommentarer var i overtal.

- Det er et af de første projekter, der kan vække sympati for udviklingen i Hou. Nu har I fået rallejet for en rimelig beskeden pris, og der kan bygges boliger. Jeg synes, I skal bruge nogle af de tiloversblevne kroner til at købe Alexandras Plads, sagde for eksempel Steffen Rossov.

Kommentaren kom med henvisning til et andet byggeprojekt tæt på havnen i Hou, som han er knap så tilfreds med.

Bag projektet står CBH-koncernen, der har købt området på havnen på betingelse af, at der bliver lavet en lokalplan. De vandt et offentligt udbud med et projekt, som er tegnet af firmaet Flæks, og firmaets medejer Levi Dørken fortalte om tankerne bag.

- Det skal være et sted, folk bliver stolte af. Det skal ikke kun være for dem, der bor der, men for hele byen, sagde Levi Dørken.

Annonce

Foreløbig tidsplan

Arbejdet med at lave en lokalplan for Færgebyen går i gang næste år. I 2020-2021 vil Odder Kommune analysere trafikken, og i midten af 2021 kan byggeriet gå i gang.

Det forventes at ske i tre etaper, og fra slutningen af 2021 til begyndelsen af 2023 vil kommunen lave promenade og havneplads samt parkering- og trafikløsning.

Følgegruppen består af tre personer fra Hou Fællesforum (Hous lokalråd, red.), en fra Egmont Højskolen og en fra Hou Maritime Idrætsefterskole, en fra lystbådehavnen og to fra selskabet bag Færgehavnen samt to medarbejdere fra Odder Kommune.

Laver følgegruppe

Foreløbig er projektet en idé, og mange ting skal falde på plads. Allerede før der bliver lavet et lokalplanforslag, som skal i offentlig høring, bliver der lavet en følgegruppe.

- Den skal levere idéer og være sparringspartner. Gruppen skal være et bindeled mellem projektet og lokalsamfundet. Der skal holdes tre årlige møder, måske flere, og samtidig skal vi i kommunen have lavet en trafikanalyse og planlægning, sagde Casper Grønborg, der er teknisk chef i Odder Kommune.

CBH-koncernen vil nogle kender under navnet Domis eller under familienavnet Hommelhoff, og det er Nicolai Hommelhoff, som har fingrene i projektet i Hou.

- Vi har lavet en del på Aarhus Ø. Her i Hou er der meget i forvejen, og det er en gave for os. Det er ikke et færdigt projekt, vi har, og jeg håber på en konstruktiv proces, sagde Nicolai Hommelhoff til de mange fremmødte i salen på Egmont Højskolen.

Steffen Rossov roste planerne for Færgebyen. Foto: Hans Jørgensen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Ny café slår dørene op i Horsens

Hedensted For abonnenter

Tilsynssag: Når man ender i denne situation, er der selvfølgelig noget, man ville ønske, at man havde gjort anderledes

Annonce