Annonce
Odder

Opdateret: Passagerer sad i venteposition i flere timer - nu sejler færge igen

Dykkere var tidligere på dagen igang med at undersøge, om der er sket noget med færgen.
Færgen gik på grund på sandbanke

Samsø: Efter at have ligget stille siden klokken 7 i morges sejler færgen mellem Hou og Sælvig nu igen.

Det oplyser færge-direktøren til TV2 ØSTJYLLAND omkring klokken 13.00.

- Vi har ventet og vente på at Søfartsstyrelsen skulle komme og sætte et stempel. Det har taget tre timer, siger Carsten Kruse til TV2 ØSTJYLLAND.

Annonce

Kraftig strøm ud for Hou var nemlig torsdag morgen skyld i, at færgen svingede forkert ind i havnen, og den derfor gik på grund på en sandbanke, fortæller direktøren.

Uheldet gjorde, at to afgange blev aflyst.

Efterfølgende blev der tilkaldt dykkere, som skulle undersøge, om der er sket noget med propellerne på færgen.

- Vi har haft dykkere nede, og det ser fint ud. Der er ikke noget galt, siger færgedirektøren.

Passagerne endte dog alligevel med at vente tre timer ombord på færgen, da rederiet troede, at man allerede klokken 10.00 ville kunne sejle igen, hvorfor de fik passagerne ombord.

- Vi regnede med, at vi kunne sejle klokken 10, men det kunne vi ikke, siger Carsten Kruse.

Inge Jensen fra Skanderborg er en af dem, som torsdag morgen skulle have været med færgen. Hun troede, at færge var sejlet ind i molen.

- Jeg stod og snakkede med nogle af de andre, som skulle med færgen.

- Lige pludselig tuder den helt vildt med hornet, og så sejler den direkte ind i molen med et brag, sagde hun torsdag morgen til TV2 ØSTJYLLAND.

Hun skulle til Samsø for at hente sin søn, og var derfor ærgerlig over, at forsinkelserne fortsatte helt til efter middag.

- Det har været træls, men vi kunne ikke gøre så meget, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND, da færgen igen sejler.

Samsø Rederi oplyser, at de forventer, at have indhentet forsinkelserne i løbet af et par timer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Eriksen har sendt besked til Inter-spillere i gruppechat

Odder

God morgen - skal vi danse tango?

Annonce