Annonce
112

Færdselsaktion afslørede mange trafiksyndere

Arkivfoto: Michael Bager
Annonce

Horsens: Færdselsloven gælder også for cyklister og knallerter, og det fik en del at mærke onsdag, da patruljer fra Sydøstjyllands Politi gennemførte aktioner flere steder i Horsens.

I denne uge kører politiet en særlig kampagne rettet mod netop cyklister og knallerter, så fokus var primært på den gruppe, fortæller vicepolitiinspektør Jesper Engelund, leder af hunde- og færdelsafdelingen.

- Som cyklist er man udsat, så det er vigtigt at være lige så opmærksom i trafikken, som når man kører bil, pointerer Jesper Engelund.

Han kan samtidig konstatere, at det ikke altid er tilfældet.

Ved onsdagens aktion blev tre cyklister snuppet for at bruge mobiltelefon.

- Det er en uskik. Det tager både den ene hånd og opmærksomheden. Det er dumt. Man skal passe på sig selv, lyder det.

Annonce

Bred vifte af overtrædelser

Aktionen afslørede en bred vifte af overtrædelser, blandt andet for hurtige knallerter, manglende registrering, manglende lys og cykling på fortorvet.

Heller ikke de firehjulede gik ram forbi.

Også her blev der snuppet bilister, der talte i håndholdt mobiltelefon under kørslen. Flere fik også bøde for at køre uden sikkerhedssele og for ikke at overholde skiltning.

Aktionen fandt sted flere steder i Horsens, blandt andet i midtbyen og på Vejlevej.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted

Skoleleder efter forfærdelig ulykke under udflugt: - Vi kunne ikke have gjort noget anderledes

Coronavirus

Live: Sundhedsstyrelsen anbefaler øget brug af mundbind hos lægen

Annonce