Annonce
Horsens

Fængslets mørke kælder: Før blev fangerne straffet her - nu rykker museet ind

Den nye Vestsalen skal bygges ind på nederste etage i Fængslets vestfløj. Derfor må Fængselsmuseet, som har en god del af sin udstilling på netop dette sted, flytte. Illustrationen viser, hvordan Vestsalen vil tage sig ud fra Fængselsgården. Arkivfoto

Fængselsmuseet planlægger i "Mørke gang" at genskabe Fængslets underverden. Her skal bl.a. historien om fortidens korporlige straffe fortælles.

Horsens: Fængselsmuseet er ved at gøre klar til en større flytning væk fra første sal i Fængslets vestfløj.

I stedet skal fremtidens gæster ned i kælderen - "underverdenen", som området blev kaldt af fangerne, da de endnu beboede de gule bygninger på Fussingsvej.

Her var både "Mørke gang", hvor bl.a. de korporlige afstraffelser fandt sted, og "Lyse gang", hvor nogle af de værste fanger sad.

Historien om bl.a. disse funktioner vil Fængselsmuseets ansatte prøve at genskabe, når den nye afdeling skal indrettes.

Annonce

Ejer og lejer

Fængslet i Horsens ejes og drives af Fonden Fængslet. Fængselsmuseet har lejet sig ind.

Derfor er det Fonden Fængslet, som bekoster de ombygninger m.v., der er nødvendige, når museet flytter fra vestfløjens nederste etage til kælderen. Det er da også i det kommunale budget for 2019 sikret, at Fonden Fængslet kan optage lån til denne opgave.

Fængselsmuseet kan på sin side se frem til en højere leje. Det er der også taget højde for i budgettet, hvor Horsens Museum, som driver Fængselsmuseet, får 0,7 mio. kr. til forøgede leje- og driftsudgifter.

Fængselsmuseets udstillinger andre steder i huset, bl.a. Gamle Celle, kirken og Lorentzens tunnel, berøres ikke af flytningen.

Planen er, at museet holder åbent, selv om der skal flyttes rundt. Ligeledes vil de populære rundvisninger fortsætte.

De gamle grundplaner over Fængslet fortæller bl.a. om en kælder med et mylder af rum. Med rødt er indrammet ?Mørke gang?, hvor Fængselsmuseet går i gang med at indrette sig, når tilladelser og ombygninger er på plads. ?Lyse gang? er kælderen under sydfløjen ? her er med grønt indrammet området, som Fængselsmuseet måske senere skal overtage.

Indgang for nye fanger

Flytningen hænger sammen med, at Fængslet har skaffet penge til Vestsalen - konference- og koncertområdet, der skal bygges ind i vestfløjens nederste etage.

Her har Fængselsmuseet i øjeblikket en vægtig del af sine udstillinger. De må i sagens natur vige, og derfor er kælderen under syd- og midterfløjen kommet i spil.

I den sydlige halvdel af midterfløjen ligger det, der populært blev kaldt "Mørke gang" - det ældste område i bygningskomplekset. Fra fængslets åbning i 1853 frem til sidst i 1960'erne blev nye fanger modtaget her. De kom i bad og blev fotograferet, og de sad i nogle lidt større celler, inden de blev flyttet til de egentlige celler andre steder i huset.

Det var også her, afstraffelser med bl.a. piskning fandt sted, indtil dette blev forbudt.

Første etape af Fængselsmuseets flytning bliver indretningen af dette område. Målet er at kunne åbne i første halvår af 2019.

Og det er alt sammen under forudsætning af, at alle de nødvendige tilladelser og aftaler kommer på plads, siger afdelingsleder Merete Bøge Pedersen, som står for den daglige ledelse af Fængselsmuseet.

Aage Egholm ved sit skrivebord midt i det museum, han havde indrettet i kælderen under Fængslets sydfløj. Her kunne grupper efter forudgående aftale komme på besøg med Egholm som guide. Foto: Horsens Museum

Ned til Lorentzens celle

I spil er også "Lyse gang", dvs. kælderen under fængselsbygningernes sydfløj, hvor nogle af de værste fanger i forgangne sider sad. Men endnu er disse planer meget usikre, pointerer Merete Bøge Pedersen.

Under alle omstændigheder giver hele kælder-projektet god mening, fordi de besøgende i forvejen skal ned ad trapperne for at komme til flugtkongen Carl August Lorentzens celle og dermed indgangen til rekonstruktionen af tunnelen, som i julen 1949 bragte ham ud i friheden.

Samtidig vil de, som kendte Fængslet, mens det stadig husede fanger, vide, at i netop de kælderlokaler, der nu skal indrettes, havde overvagtmester Aage Egholm opbygget det museum, der kom til at danne grundlag for det nuværende Fængselsmuseet.

Nogle af cellerne havde han indrettet som et museum, hvor grupper fik lov til at kigge rundt. Andre celler rummede de mange genstande, han gennem årene samlede ind.

Da de professionelle museumsfolk tog over, overraskede både størrelse og indhold igen og igen, og det skyldes ikke mindst Aage Egholms indsats, at Fængselsmuseet i dag råder over en samling, der også målt med en international målestok er helt unik.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

25-årig overså holdende bil på motorvej

Leder For abonnenter

Leder: Dårligt argument for dyrere børnepasning

Fra nytår bliver det dyrere at få passet sine børn i Horsens Kommune. Den slags er en politisk beslutning, og Horsens Byråd er naturligvis i sin gode ret til at sætte prisen op og ned alt efter politisk prioritering. Så langt så godt, og indrømmet, det er svært tit og ofte at skulle forklare prisstigninger, men det er er altså tæt på være verdens dårligste argument, når man forklarer prisstigningen med, at kommunen tilfører syv millioner kroner ekstra til området. Flere kommunale kroner er altså lig med, at man som forældre skal betale mere, lyder logikken. Argumentet holder også så langt, at for at få økonomien til at hænge sammen, når vi skal have passet de små i vuggestue, dagpleje, børnehave eller sfo, er der også en forældrebetaling. Den må maksimalt andrage 25 procent. En sats, der er indført, så ingen kommuner uhæmmet bruger den knap at skrue på, når der skal lægges budget. Nøgleordet her er maksimalt. For det er klart, at forældrebetalingen stiger, når procentsatsen fastholdes, og det samlede budget stiger, men i ordet maksimalt ligger også, at man selvfølgelig kan sætte satsen ned, så forældrene ikke skal betale mere for at få passet børn efter nytår. Der kan være mange gode argumenter for at tilføre midler til børnepasning og at lade forældrebetalingen stige, men der er ingen sammenhæng mellem flere midler og øget forældrebetaling. Horsens Byråd kunne uden problemer vedtage, at det fra nytår skulle være billigere for forældrene at sende deres børn i kommunale pasningstilbud og samtidig tilføre flere midler for at kunne ansætte eksempelvis flere pædagoger. Det kunne eksempelvis være begrundet i at ville tiltrække flere børnefamilier til kommunen. Det er en politisk beslutning med tilhørende solide argumenter, som man så kan være enig eller uenig i, men at sige, at forældrene skal betale mere, fordi kommunen bruger flere penge på området, har ingen logisk sammenhæng.

Hedensted

Intens eftersøgning endte lykkeligt: Hundehvalpen Nala stak af efter uheld på motorvej, men er fundet igen

Annonce