Annonce
forside

Fængselspræsten har travlt: Julegudstjenester, rocker-banko og snakke med landets hårdeste kriminelle

Juletiden er en højtid, og det gælder også i kirken i Enner Mark Fængsel, hvor der blandt andet tændes ekstra mange lys i december. Der er også juletræ i kirken, og fængselspræst Jesper Birkler har ekstra travlt i juledagene, hvor han forventer at afholde mindst 13 gudstjenester 23. og 24. december. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Gudstjenester, eksistentielle samtaler og rocker-banko er på programmet i juledagene i Enner Mark Fængsel, når fængselspræst Jesper Birkler forsøger at få julefreden til at sænke sig blandt landets hårdeste kriminelle.

Enner: Det kan skifte hele tiden. Men status kort før jul er, at fængselspræst Jesper Birkler har udsigt til 13 julegudstjenester i kirken i Enner Mark Fængsel.

Når han ikke ved præcis, hvor mange julegudstjenester han kommer til at holde, skyldes det, at afdelingerne kan sektioneres op og ned afhængig af, hvem der må være sammen. For eksempel er arresten, der har plads til 48 arrestanter, inddelt i fem grupperinger, der ikke må være sammen.

Det betyder, at arresten alene tegner sig for fem gudstjenester, forklarer fængselspræsten, der forbereder sig på at skulle holde mindst 13 julegudstjenester fordelt på 23. og 24. december.

- Fængslet bliver mere og mere sektioniseret og opdelt. Der er grupperinger, der ikke kan sammen, og hvis de møder hinanden, går det helt galt. Så slår de hinanden ihjel, siger Jesper Birkler.

Annonce

Der er indsatte i fængslet, der ikke har kontakt til noget menneske uden for muren. Når man sidder her alene, er det afgørende for dem at komme til gudstjenesten, være en del af et fællesskab og høre julens budskab om, at de ikke er glemt.

Jesper Birkler, fængselspræst i Enner Mark Fængsel

Enner Mark

I 2006 blev Statsfængslet Østjylland, der siden skiftede navn til Enner Mark Fængsel, indviet.Fængslet huser nogle af landets farligste fanger, og det skaber konstante udfordringer for personalet.

Men indsatte har også børn, går i kirke og vil tale med inspektøren. I en lille serie om fængslet taler vi med præsten, men en børnensvarlig og med institutionschefen for et af landets mest moderne fængsler.

Alle trosretninger i kirken

Han bereder sig på travlhed, for han ved, at der i udgangspunktet er stor søgning til julegudstjenesterne.

- Der er indsatte i fængslet, der ikke har kontakt til noget menneske uden for muren. Når man sidder her alene, er det afgørende for dem at komme til gudstjenesten, være en del af et fællesskab og høre julens budskab om, at de ikke er glemt, forklarer Jesper Birkler, der prædiker for alle nationaliteter og trosretninger.

- Vi står ikke i døråbningen og vurderer, om folk er troende eller vantro. Alle er velkomne, og her kommer både muslimer, hinduer, ortodokse og protestanter. Vi har også asa-troende til gudstjenesterne, vi ser hele spektret. Sådan er det også udenfor, siger præsten og tilføjer:

- De kommer, fordi julen betyder noget særligt og for at få et glimt af den fred, der er så afgørende, men som mennesket ikke er så god til at udleve.

Julen er en trist tid

Ensomhed er særligt eksponeret i julen - det gælder både i samfundet og bag fængslets tykke mure.

Det mærker Jesper Birkler, der har travlt som sjælesørger i juledagene.

- 1. juledag er jeg rundt ved udvalgte fanger, der i særlig grad trænger til en længere snak. Fanger, som måske er selvmordstruede, sidder i isolation eller er særligt ensomme. Julen er tit en trist tid, siger han og tilføjer:

- Savnet er mere komprimeret i fængslet sammenlignet med det øvrige samfund. Der er mange udenfor, som sidder i kirken og har mistet en ægtefælle eller et barn. Nogle sidder måske alene juleaften. Men i fængslet har man mistet sin frihed. Fangerne er bundet bag en ringmur under skarp overvågning i 24 timer. Det er langtidsafsonere, der sidder i Enner Mark, og det er klart, at det præger ens liv. Den tristhed kan man godt mærke.

Rockerbanko

Jul i Enner Mark Fængsel byder også på hygge.

I dagene op til jul har Jesper Birkler og hans musikmedarbejder delt gaver rundt til de indsatte. Gaverne, der består af slik, en T-shirt og et krus, er en julehilsen fra Røde Kors og Kirkens Korshær i Horsens, der har samlet ind til de indsatte.

Juleaften går mange sammen om at lave julemad på afdelingerne, og i dagene mellem jul og nytår er præsten på igen. Der står den på bankospil og pakkeleg - både på afdelingerne og i kirken.

- For eksempel kommer rockerne, både Hells Angels og Bandidos, til banko i kirken, vi kalder det rocker-banko. Så hygger vi os med det og spiser æbleskiver, fortæller Jesper Birkler og understreger, at rockerbanko ikke er anderledes end andre banko-arrangementer.

- Fanger er som folk udenfor. Vi hygger os, griner af hinanden, ærgrer sig, hvis man mangler en brik og glæder os, når naboen vinder, for der er gode sidegevinster. Det er fuldstændig som udenfor, siger han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted

Intens eftersøgning endte lykkeligt: Hundehvalpen Nala stak af efter uheld på motorvej, men er fundet igen

Læserbrev

Skoledebat: Tænk dig om før du taster!

Læserbrev: Horsens Folkeblad bragte i søndags flere artikler om skolen på Lindvigsvej. Det gav anledning til en del negative reaktioner på de sociale medier. Jeg vil som forælder gerne opfordre til at alle, der byder ind på den dårlige omtale overfor skolen, tænker sig om en ekstra gang. Vi vil gerne have ro og respekt om vores børn på skolen og deres forældre, der har valgt Lindvigsvej til, og som er rigtig glade for skolen. Det er vi, fordi vi har et fantastisk fællesskab med dygtige, engagerede lærere, pædagoger og medhjælpere, der yder et kæmpe stykke arbejde hver dag for at skabe et fagligt spændende og udfordrende læringsmiljø. Det kan ikke være rigtigt, at voksne, der ikke har tilknytning til skolen nu, aldrig har haft det eller vil have det, skal sætte dagsordenen for skolens fremtid med en hård tone og et behov for at ytre sig baseret på enkeltstående tilfælde, som, hvis man graver efter det, nok skal have fundet sted på andre skoler rundt i byen også i større eller mindre grad. Vi gør, hvad vi kan for at fortælle den gode historie om Lindvigsvej, men det er svært i et stormvejr af fordomme og dårlig omtale. At der helt klart er udfordringer med manglende opbakning til Lindvigsvej fra ledelsen på Horsens Byskole er ingen hemmelighed. Dét håber vi, at forvaltningen og politikerne snart får øjnene op for! Det må dog aldrig gå ud over børnene, at voksne ikke kan finde ud af at gebærde sig på de sociale medier eller i debatten generelt! At man har sine grunde til at træffe de skolevalg for sine børn, man gør, må stå for ens egen regning, men at skabe dårlig omtale, som er baseret på uvidenhed og mangel på indsigt i noget, som fungerer godt for andre, er simpelthen ikke i orden. Det skulle gerne være sådan, at alle børn i Horsens med stolthed kan fortælle deres kammerater rundt i byen, hvor lige netop de går i skole! Det bør vi alle medvirke til, at de kan.

Annonce