x
Annonce
Horsens

Fængselsdirektør før vild weekend: Vi får nogle højt belagte dage

Fredag og lørdag brager Wall of Sound løs i parkområdet uden for Fængslet. Horsens nye bud på en urban festival, hvor musik, kunst og madoplevelser smelter sammen, finder sted for anden gang. Arkivfoto: Morten Pape
Mange tusind gæster indtager Fængslet i weekenden. Musikfestival, folkeskole-topmøde og et kæmpeloppemarked finder sted i én stor pærevælling fredag, lørdag og søndag.

Horsens: Musikfestival det ene sted, folkeskole-topmøde det andet og et stort loppemarked det tredje.

Tusindvis af mennesker vil den kommende weekend indtage Fængslet i Horsens til en af årets mest travle weekender i det forhenværenede statsfængsel, der både skal huse musikfestivalen Wall of Sound, en stor konference om fremtidens skole og det populære Habengut Marked.

- Vi får nogle højt belagte dage, det har krævet tæt koordinering mellem vores afdelinger og samarbejdspartnere. Vi forudser ikke større logistiske problemer med afviklingen, for vi har gjort stort nummer ud af at planlægge det nøje, siger Fængslets direktør Astrid Søes Poulsen.

Annonce

Weekenden på Fængslet

Fredag, lørdag og søndag er der gang i flere samtidige arrangementer på Fængslet.

Få et overblik her.

Folkeskoledagen

  • Finder sted: Fredag
  • Gæster: Cirka 600
  • Begivenheden: Fængslet samarbejder med Horsens Kommune om afviklingen af Folkeskoledagen. Mødet er en del af de såkaldte "summits", som Fængslet er medarrangør af i de kommende år for at sætte fokus på FN's Verdensmål. Denne gang med udgangspunktet i emnet uddannelse. Hvordan ser fremtidens samfund ud, hvilke krav stiller det til skoleområdet, og hvordan skaber vi et skolevæsen, der er gearet til fremtidens krav, lyder hovedspørgsmålene, som skolefolk, forældre, forskere, erhvervsfolk og kulturpersonligheder skal prøve at svare på.

Wall of Sound

  • Finder sted: Fredag og lørdag
  • Gæster: Anslået 3000
  • Begivenheden: Wall of Sound finder sted for anden gang. Horsens Kommune, spillestedet KulisseLageret, Fængslet og Horsens & Friends er gået sammen om et lokalt bud på en ung byfestival, hvor musik, kunst, kreativitet og madoplevelser smelter sammen til en to dages-oplevelse. På musikfronten spiller navne som Phlake, Kesi, Velvet Volume, Savage Rose Ida Wenøe, Jada, Carl Emil Petersen, KLumben & Raske Penge og Topgunn i år. Se det fulde program på www.wallofsound.dk.

Habengut Marked

  • Finder sted: Lødag og søndag
  • Gæster: Anslået 4000-5000
  • Begivenheden: Habengut Marked har i det seneste par år etableret sig som fast indslag i Fængslets program. Markedet, hvor man kan finde alt mellem himmel og jord, er løbende vokset og præsenteres efter sigende i sin hidtil største udgave, når det finder sted lørdag og søndag. I alt vil der være flere end 180 stande fordelt i bygninger og fængselsgård.

Fængselmuseet er også åbent i weekenden.

Stolthed mens det bimler og bamler

Hun forklarer, at Wall of Sound alene ventes at tiltrække omkring 3000 publikummer, når navne som Phlake, Savage Rose, Kesi og Jada fredag og lørdag spiller til den anden udgave af den årligt tilbagevendende to dages-festival.

Konferencen om fremtidens skole, der er en del af en ny stribe møder mellem eksperter, borgere og politikere, såkaldte "summits" hvor omdrejningspunktet er FN's Verdensmål, er der cirka 650 deltagere i. Og Habengut Marked, der er blevet afviklet flere gange tidligere, plejer at lokke 4000-5000 gæster indenfor i fængselsgården og stedets bygninger.

Astrid Søes Poulsen glæder sig, selv om hun tilstår, at de ansatte på Fængslet, som i dagene op til weekenden også arrangerer konferencer, nok må puste ud en ekstra gang eller to på mandag.

- Vi er fuldt beskæftigede. Det er en af de uger, hvor det hele bimler og bamler, og hvor jeg er sindssygt stolt af de ting, der sker heroppe. Jeg synes, det er utrolig godt løftet, at vi kan have så meget i gang på én gang og få det til at lykkes, siger direktøren.

Gode råd til parkering

Med samlet cirka 9000 besøgende er der potentiale for pres på vejene omkring Fængslet, men hvor mange af de besøgende, der ankommer i bil, er uvist.

Eventkoordinator Nana Renee Andersen forklarer, at folkeskole-mødet finder sted fredag i dagtimerne og derfor ikke trafikalt støder sammen med Wall of Sound, der først begynder fredag eftermiddag og fortsætter til midnat. Samtidig opfordrer Fængslet Wall of Sound-publikummet til at gå eller cykle, så rent parkeringsmæssigt forudser hun ikke større udfordringer fredag.

Når Habengut Marked begynder lørdag, kan den situation dog ændre sig.

Mange ventes at ankomme i bil for at kunne bringe deres indkøb hjem, og fra Fængslets side lyder tippet, at man benytter det store parkeringsareal ved Priorsløkkevej på Fængslets nordside eller området ved Hede Nielsens Vej.

Selve området ved Fængslet vil være forbeholdt parkering til handicappede og gangbesværede, og det vil umiddelbart kun være muligt at komme tæt på hovedindgangen i bil, hvis man skal afhente større varer fra markedet.

Det tilbagevendende Habengut Marked på Fængslet forventes igen at trække 4000-5000 shoppelystne gæster indenfor. Det finder sted lørdag og søndag. Arkivfoto: Mette Mørk
Astrid Søes Poulsen forklarer, at det nok kan se overvældende ud, at der ligger tre store arrangementer oven i hinanden i weekenden. Det hele er dog planlagt nøje, forsikrer hun, og direktørens håb er, at de mange gæster får øjnene op for bredden i tilbuddene på Fængslet, hvis de besøger stedet fredag, lørdag eller søndag. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Flere tyverier fra biler

Leder

Leder: Tak til efterskolen

Det er dyrt at have sit barn på efterskole. Det ved jeg kun alt for godt. Derfor blev jeg selvfølgelig også glad på min privatøkonomis vegne, da jeg fik en mail fra efterskolens forstander om, at jeg kan få noget af egenbetalingen tilbage. Det er et resultat af den aftale, der er indgået med undervisningsministeriet. Tak for det. Og måske især for den del af tilbagebetalingen, der handler om kostpenge. For alt det, jeg sparer på benzin frem og tilbage til arbejde i disse coronatider, ja, dem bruger jeg på at brødføde en stor, sulten teenager. Hvad angår den øvrige del af tilbagebetalingen, siger jeg selvfølgelig ikke nej til pengene. I hvert fald ikke så længe jeg er sikker på, at efterskolens medarbejdere stadig kan få løn, og efterskolen også kan eksistere efter corona. Hver dag siden efterskolen lukkede, har min søn siddet foran sin computer og modtaget undervisning. Idrætslærerne har på skift tvunget ham ud af huset for at tage billeder af blade i skoven, kramme træer eller bare løbe en tur. Lærerne lægger videoer ud og hjælper de unge mennesker med stadig at have en fornemmelse af at gå på efterskole. Nuvel, der er dage, hvor cybersamværet gør savnet større i stedet for mindre, men for det meste kommer sønnen ud af værelset med mere lys i øjnene, end inden timen begyndte. Jeg synes faktisk stadig, jeg får noget for pengene, selvom skolen er lukket. Så for mig er det vigtigste ved hjælpepakken ikke, hvad jeg kan få retur, men at lærerne kan få deres løn og beholde deres job på efterskoler, der stadig står klar til at tage imod vores børn og endda have råd til at gøre lidt ekstra for dem, når de forhåbentlig når tilbage til efterskolen og kammeraterne, inden skoleåret er omme. For hjælpepakke eller ej, så kan min søn og alle de andre efterskoleelever ikke få den tabte tid tilbage. Der er ikke nogen ny chance, uanset hvor mange penge jeg får retur.

Annonce