Annonce
Kultur

Fællessang med nye højskolesange

Musiker Anne Odgaard Eyermann står for fællessang på Klippen, hvor der både er nye og gamle højskolesange på programmet. Pressefoto

Brædstrup: Onsdag den 30. oktober klokken 19 holder Brædstrup Y’s Mens klubben fællessang med udgangspunkt i Højskolesangbogen. Her synger deltagerne både velkendte og nye sange, og der leveres fortællinger, fortolkninger og baggrundshistorier til de udvalgte sange.

Fællessangen ledes af kirkemusiker Anne Odgaard Eyermann. Hun har gennem mange år været højskolelærer på Silkeborg Højskole, men arbejder nu som kirkemusiker og korleder ved Virklund Kirke.

Ud over at stå for fællessang skriver Anne Odgaard Eyermann sine egne sange om menneskelivet. Derudover har hun sin egen jazzkvintet.

I 2020 udkommer den 19. udgave af Højskolesangbogen og arbejdet med at vælge sange til og fra er godt i gang. Anne Odgaard Eyermann sidder i sangbogsudvalget og vil denne aften med afsæt i nye og velkendte sange fortælle om processen.

Fællessang foregår på Klippen, Nørregade 11 i Brædstrup onsdag 30. oktober klokken 19. Entre og kaffe koster 40 kr.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce