Annonce
Odder

Fællessang foreviget i skulpturelt samarbejde

Fire mænd, der synger "O Sole Mio" er kunstnerne Flemming Hald Ege og Ole Grøns bidrag til Stafet For Livets kunstauktion. Foto: Lars Aarø.
To kunstnere har skabt en skulptur, der rammesætter coronaperioden samtidig med, at den skal sælges til et godt formål.

Odder: Ole Grøn og Flemming Hald Nielsen er begge lokale kunstnere med masser af værker og udstillinger på cv'et. Det seneste halve år har de to kunstnere fundet sammen i et uvant samarbejde til fordel for Stafet For Livets kunstauktion.

- Vi kan ikke leve af at sige ja til alle de forespørgsler om kunstdonationer, som vi modtager, men Stafet For Livet er en af de, man siger ja til, siger Ole Grøn.

- Det er vigtigt og velorganiseret med en flot mangfoldighed af kunst, så det er et projekt, der er værd at være en lille bitte del af, lyder det fra kunstneren.

Mens Flemming Hald Nielsen skaber skulpturer i sten og bronze, er Ole Grøn billedkunstner, hvis motiver i flere tilfælde er blevet skåret ud i stål, som det også er tilfældet i samarbejdet.

- Vi arbejder jo med to forskellige billedsprog, som vi skulle gøre det let at afkode, siger Flemming Hald Nielsen.

Annonce
Stafet For Livet er et projekt, det er værd at blive en lille bitte del af.

Ole Grøn, kunstner

Fællessang

Da de to begyndte idéudviklingen, vidste de, at det skulle være en skulptur, der udstrålede musik, lys og liv.

Et par måneder inde i arbejdet kom coronaen, og pludselig var de to kunstnere ikke i tvivl om, hvad det var for et fællesskab, de ville illustrere.

Derfor hedder skulpturen "Fællessang".

- Og man kan faktisk spille skulpturen, siger Ole Grøn, der har lagt "O Sole Mios" noder ind i sin del af skulpturen.

- Det skulle handle om fællesskab i Stafet For Livets ånd, siger Ole Grøn, der ligesom Flemming Hald Nielsen i flere år har doneret kunstværker til den lokale stafet, hvis overskud går til Kræftens Bekæmpelse.

Synlig i Odder

De er begge enige om, at samarbejdet aldrig var kommet i stand, hvis ikke folkene bag stafettens kunstauktion havde presset på.

- Det har været en udfordring, for det er altså ikke det nemmeste for to kunstnere at arbejde sammen, men til gengæld en berigelse, når det lykkes, siger Ole Grøn.

- Men det var jo netop udfordringen og det gode formål, der fik os til at sige ja, siger Flemming Hald Ege.

Det er Kurt Christensen fra Stafet For Livets kunstauktionsgruppes håb, at skulpturen kan indbring et stort beløb til det gode formål.

- Og så vil vi gerne, at det så vidt muligt skal blive i Odder. Og gerne et synligt sted, så rigtig mange ser og får fornøjelse af og reflekterer over skulpturen, siger Kurt Christensen.

Flemming Hald Ege og Ole Grøn kender hinandens kunst godt, men det er første gang, de har skabt noget sammen. Foto: Lars Aarø.
Staermose Industry har skåret Ole Grøns kunst ud som en ramme til de fire syngende mænd. Skulpturen står på et podie, der lyser skulpturen op i mørket. Foto: Lars Aarø
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Klovborg Kino varmer op til publikum

Danmark

Danmark genåbner grænsen: Tyske, islandske og norske turister er nu velkomne

Annonce