Annonce
Brædstrup

Fællesråd går på banen med borgermøde om grusgrav

Lone Skriver, formand for Fællesrådet i Sdr. Vissing, regner med, at der i de kommende måneder vil blive talt og skrevet meget om grusgrav-planerne. Borgermødet 13. august er blot starten på dialogen, understreger hun. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Annonce

Sdr. Vissing: Fællesrådet i Sdr. Vissing vil arrangere et stort borgermøde om grusgrav-planerne nær landsbyen, og mødet vil finde sted den 13. august klokken 19 i byens fælleshus i den tidligere skole på Sdr. Vissingvej 26B.

Mødet kommer til at handle om virksomheden Dansands plan om at udvide grusgraven ned mod Sdr. Vissing. Et projekt, der er med i den igangværende høring om Råstofplan 2020.

Det bliver et møde, hvor der kan være op til 100 deltagere, og formanden for Fællesrådet, Lone Skriver, regner med, at der bliver god deltagelse.

Fællesrådet har allerede nu inviteret nogle relevante deltagere. Blandt andet har Dansand sagt ja til at sende repræsentanter til mødet.

En lokal arbejdsgruppe, der har taget fat på grusgrav-problematikken, bliver også invitet med, og fællesrådet regner også med, at man vil invitere Danmarks Naturfredningsforening. Ellers er mødet åbent for alle interesserede efter "først-til-mølle-princippet".

Annonce

Lang dialog

Fællesrådsformand Lone Skriver forklarer, at borgermødet bliver starten på en dialog, der kommer til at strække sig over lang tid.

- Den igangværende høring strækker sig frem til 1. september, og hvis Dansand herefter får gravetilladelsen af Region Midtjylland, kommer der en ny høringsrunde, så de kan tidligst begynde at grave i 2022, forklarer hun.

Et af de emner, der nok kommer til at fylde en hel del i debatten, bliver naturgenopretningen af det 52,7 hektar store område mellem Dansands nuværende grusgrav og Sdr. Vissing. Dansand ejer allerede i dag området, og virksomheden har oplyst, at der skal gennemføres naturgenopretning løbende.

- Der skal foreligge en detaljeret genopretningsplan, hvis Dansand får tilladelsen, understreger Lone Skriver.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Stort billedgalleri: Voldsom brand hærgede bygning på Søndergade

Horsens

Video: Det gik bare så stærkt, siger evakueret butikschef

Annonce