Annonce
AC Horsens

Få sejre til AC Horsens' ungdomshold får ikke klubbens talentansvarlige til at ryste på hånden: Flere spillere banker på døren til førsteholdet, og to årgange skiller sig særligt ud

David Kruse er det seneste skud på stammen af spillere, som har taget skridtet fra AC Horsens' akademihold til førsteholdet. Foto: Morten Pape
Selvom AC Horsens' tre ældste ungdomshold ligger i bunden af sine rækker denne halvsæson, er der flere akademispillere, som banker på til førsteholdet. Head of Coaching, Claus Troelsen, ser positivt på de nuværende talenter og fremtidige seniorspillere på CASA Arena.

Horsens: Lørdag tog AC Horsens' tre ældste talenthold mod VB's ditto på kunststofbanerne ved CASA Arena, da klubbernes U15-, U17 og U19-hold skulle dyste i DBU Ligaen - landets bedste ungdomsrækker.

Her spillede AC Horsens' U15'ere uafgjort med VB, men holdet vandt den efterfølgende straffesparkskonkurrence. Til gengæld måtte U17- og U19-holdene se sig slået med 0-2 i begge opgør.

Weekendens resultater betyder, at horsensianernes U15-hold ligger på en sidsteplads i sin række, ligesom U19-holdet også skraber bunden. U17-holdet ligger på en næstsidsteplads.

Annonce

Trods haltende sportslige resultater ser klubbens øverste talentansvarlige, Claus Troelsen, positivt på det, klubbens tre ældste ungdomshold har bedrevet i denne halvsæson.

- Ungdomsfodbold handler jo knap så meget om resultater og mere om den daglige udvikling af den enkelte spiller. På samme tid retter vi os efter en spillestil og en måde at gøre tingene på, som skal sandsynliggøre, at vi kan tage nogle sejre fra tid til anden, siger Claus Troelsen og fortsætter:

- Sidste sæson var lidt speciel, fordi det var den første i Ligaen. Siden da synes vi, at vi har taget nogle vanvittigt store skridt. Det har været nogle mere tætte kampe, og der har været større sandsynlighed for, at vi kunne tage point.

- Vores bedste spillere shiner markant mere i år end forrige år. De har simpelthen lært at spille på højeste niveau de sidste 12 måneder, påpeger Claus Troelsen.

Til trods for at resultaterne ikke er det altoverskyggende i ungdomsfodbold, erkender Claus Troelsen dog, at særligt de ældste årgange også gerne må vinde flere af sine fodboldkampe:

- Vi vil specielt gerne have, at spillerne på vores U19-hold begynder at vinde flere fodboldkampe, end de gør lige nu. Men vi synes jo, at når vi kigger på de kampe, vi har spillet, har det været godt. Der har været tætte kampe mod dygtige modstandere, siger han og fortæller også om U15-holdets hjemmesejr over FCK samt U17-holdets 6-1-triumf mod AaB.

Flere talenter banker på døren

Selvom klubbens talenter endnu ikke trækker sejre i land weekend efter weekend, ser Claus Troelsen et stort potentiale i det nuværende ungdomskuld.

- Vi kan se på 2004-årgangen, at vi har nogle spillere, som der er rigtig store forventninger til, siger Claus Troelsen og påpeger, at også 2005-årgangen har flere spændende spillere, som er på kontrakt og tilmed har spillet ungdomslandskampe.

AC Horsens' 2004-årgang indeholder blandt andet offensivspilleren Angelo Nehme, som allerede har fået førsteholdsdebut, mens nytilkomne Jashar Beluli og U18-landsholdsspilleren Lukas Wagner også er iblandt. Det er tre spillere, som Claus Troelsen ser et stort potentiale i.

- Det er også derfor, vi er så fortrøstningsfulde i forhold til de årgange, som kommer op. På samme tid er det vigtigt, at vi også er tålmodige med dem og giver dem de udfordringer, de skal have, på de rigtige tidspunkter, understreger Claus Troelsen.

Annonce

Har opfyldt målsætningen

AC Horsens arbejder med en målsætning om, at klubben skal udvikle en førsteholdsspiller per årgang. Det tal skal forhøjes til to fra 2022 og frem.

Claus Troelsen understreger, at AC Horsens i øjeblikket ser ud til at opfylde den målsætning.

- Det har vi levet op til. Vi har haft Jeppe Kjær, som kom op fra 2004-årgangen, ligesom David Kruse og Anders Hoff også er kommet op.

David Kruse er fra fødselsår 2002, mens Anders Hoff er 2003'er.

Sådan gik det mellem VB og ACH's talenthold i weekenden

ACH U15 vs. VB U15: 1-1 (5-4 efter straffe)
1-0 Rinor Rexhepi (12'), 1-1 Ukendt spiller (59')

ACH U17 vs. VB U17: 0-2
0-1 Mohammed Tamin Aslami ('2), 0-2 Nikolaj Sønderby ('23)

ACH U19 vs. VB U19: 0-2
0-1 Tobias Lauritsen ('28), 0-2 Salieu Drammeh ('40)

Annonce
Horsens For abonnenter

Nyvalgt politiker udfordrede den gode tone i byrådssalen på det første møde: Beskyldte byrådskollega for at 'rage udvalgsposter til sig'

Danmark

Torsdagens coronatal: Yderligere 4680 er smittet med corona - antallet af indlagte falder med 12

Annonce
Annonce
Annonce
Hedensted For abonnenter

Straffet for døde insekter og størknet olie ved fritureområde: Grillbar får sur smiley og bøde

Brædstrup For abonnenter

Efter vild politiaktion i Nim: Beboere blev vækket af ung mand, der var i fare og bad om hjælp

Sport

HIC-comeback lurede mod mestrene, men gled ud af hænderne: - Det er frustrerende at have fem sæt øjne på mig, hver gang jeg modtager bolden

Horsens

De praktiserende læger må nu vaccinere mod covid-19 - fra fredag kan du se, om din egen læge tilbyder vaccine

Store mængder ulovligt fyrværkeri smugles til Danmark i posten: I år ser ud til at blive et rekordår

Horsens For abonnenter

VIA står til at miste mindst 900 studerende - nu er der sat navn på de seks uddannelser, der skal lukke

Horsens

Omfattende aktion er slut efter fire timer: Mand forskansede sig i hus - politiet ledte efter skydevåben

Horsens

45 smittede på én skole på tre uger: Anbefalingerne virker, og vi går ikke længere på samme måde i panik, men tager det som det kommer

Forsvaret forurener campingejers fiskesø: - Gå i gang med at rense op nu

Odder

Odder midtby undgik oversvømmelse: Ny dæmning holdt på vandet

Horsens For abonnenter

DF'er topper listen: Se hvad Horsens-politikerne tjener på deres byrådsarbejde

Horsens

Brandvæsenet tilkaldt til brand i silo - men flammerne havde en helt naturlig forklaring

Annonce