Annonce
Horsens

Få overblikket: Corona-smitten stiger i Horsens Kommune - klart flest tilfælde blandt de unge

Færre og færre bliver testet, og flere og flere bliver vaccineret. Samtidig er der også flere og flere, der bliver smittet. Sådan ser det i hvert fald ud i corona-tallene for Horsens Kommune. Arkivfoto: Morten Pape
Antallet af smittede i Horsens Kommune er på sit højeste siden midt i maj, og det er især blandt 10-29-årige, at de positive prøver stammer fra.

Horsens: Antallet af covid-19-smittede i Horsens Kommune er stigende.

De nyeste tal fra Statens Serum Institut - udgivet torsdag klokken 14 - viser, at der de seneste syv dage er registreret 115 tilfælde, hvilket placerer Horsens i den øverste tredjedel, når det kommer til kommuner med flest smittede per indbygger.

Incidenstallet lyder på 123,6 tilfælde den seneste uge per 100.000 indbyggere - vi skal tilbage til midt i maj for at se lignende.

Annonce

Det stigende smittetal er ikke unikt for Horsens. Resten af landet oplever det samme på trods af, at mere end 73 procent på landsplan er vaccineret mindst en gang og over 61 procent kan kalde sig færdigvaccinerede.

Mange unge indlægges

De relativt mange smittede vækker ikke synderlig bekymring hos Sundhedsstyrelsen, hvor direktør Søren Brostrøm tidligere på ugen fortalte til Politiken, at han forventer stigende smittetal i efteråret, og at styrelsen skifter fokus fra smittetal til sygdom og indlæggelser.

- Vi har vænnet os til at se meget på de daglige smittetal. Fremover skal vi mere op i helikopteren, og i Sundhedsstyrelsen kommer vi til at fokusere mest på, hvor mange der bliver syge. Særligt blandt de vaccinerede, lød det fra Søren Brostrøm til Politiken.

Tal fra Statens Serum Institut viser, at relativt mange unge bliver indlagt for tiden - hvilket stemmer overens med, hvor langt Danmark er i vaccinationsprogrammet, og hvem der primært bliver smittet i disse dage.

Næsten halvdelen af de nyindlagte den seneste uge er under 40 år.

Annonce

Unge smittes i Horsens

Det er ikke muligt at se, hvordan aldersfordelingen er for indlagte på Regionshospitalet Horsens.

Region Midtjylland oplyser på sin hjemmeside, at der i alt er 15 indlagte på regionens hospitaler, og af hensyn til patienter og ansattes anonymitet oplyses det præcise antal ikke, hvis der er tale om færre end fem indlagte på ét sygehus - og der er under fem på samtlige sygehuse i regionen.

Til gengæld viser smittetallene for Horsens Kommune, at det ganske rigtigt er de unge, der bærer covid-19-smitten for tiden.

Flest unge bliver smittet

Aldersfordeling af smittede i Horsens Kommune set over de seneste syv dage:

  • 0-9-årige: 16 tilfælde
  • 10-19-årige: 29
  • 20-29-årige: 29
  • 30-39-årige: 14
  • 40-49-årige: 16
  • 50-59-årige: 8
  • 60-69-årige: 1
  • 70-79-årige: 2
  • I alt: 115

Her er halvdelen af den seneste uges smittetilfælde fundet blandt 10-29-årige, mens langt de fleste af de resterende findes hos grupperne 0-9-årige og 30-49-årige.

Med andre ord er det i høj grad den yngste halvdel af befolkningen, der lige nu rammes af covid-19 - på landsplan og i Horsens Kommune.

Annonce

Spredt smitte i Horsens Kommune

For den geografiske fordeling af covid-19-smittede i Horsens Kommune viser data for sognene, at smitten er relativt spredt. Flest tilfælde den seneste uge er fundet i de store sogne i Horsens by, men langt fra noget, der får sognenes incidenstal til at se alarmerende ud.

Med 17 tilfælde den seneste uge er der flest i Vor Frelsers Sogn, men her skal 120 til, før der kan komme en nedlukning på tale.

Annonce
Horsens For abonnenter

Det er endnu uvist, om der er PFOS-forurening i Horsens, men "der er ikke risiko for mennesker eller grundvandet"

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Torsdagens coronatal: Antal corona-indlagte falder til det laveste siden først i august - yderligere fire er døde

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

To er blevet fyret: Kommunalt ansatte snagede i 300 personers følsomme oplysninger

Horsens For abonnenter

Bilister har svært ved at komme ud på landevej: Her kan der komme en rundkørsel

Sport

Sensationel debut af brandvarm amerikaner var ikke nok for Horsens IC, der blev dukket til sidst mod Bakken Bears

Kultur For abonnenter

Kvinderne styrer: 'Gift ved første blik'-mændene har problemer med kæledyr og prutter

AC Horsens

Stolt AC Horsens-træner oven på pokaltriumf: Hvor mange kan skifte ni mand ud og så vinde over et superligamandskab?

Nyhedsbrev For abonnenter

Dagens overblik: Slut med frivillige vagter på sygehuset, grøn strøm fra taget og masser af spørgsmål om byudvikling

Horsens

23-årig slog alarm om drab i Køge fra lejlighed i Horsens: Nu sidder han selv på anklagebænken tiltalt for drabet

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Hedensted

Havde gang i 50 wienerschnitzler: Forpagter måtte sadle hurtigt om efter brand

Danmark

Kulturministeren er skræmt over danske børns Youtube-forbrug: - Jeg er bange for algoritmer, jeg ikke forstår

AC Horsens

Se videoanalyse: AC Horsens tævede Silkeborg og nu venter ærkerivalerne fra VB i 1/8-finalen

Horsens For abonnenter

Nej til ekstra vagter: Hverdagen på Akutafdelingen er mere presset end før strejken, fordi sygeplejersker har fået nok

Brædstrup

Nu har vi chancen: Nyt torv skal sikre børn en sikker skolevej

Annonce