Annonce
Horsens

Få et smugkig fra den nye bog: Juliussen fik én dag til at sig ja til embedet

Det officielle foto af J. Chr. Juliussen. Han ser måske lidt bister ud, men han var kendt for en afdæmpet, folkelig og gemytlig personlighed. Foto fra bogen

Socialdemokraterne i Horsens markerer med ny bog, at partiet har siddet på borgmesterposten i 100 år. Her kan du læse kapitlet om en af de ni borgmestre, J. Chr. Juliussen.

Horsens: 1. oktober er det 100 år siden, Horsens fik sin første folkevalgte borgmester, socialdemokraten Axel Sørensen. I alle årene frem til i dag har en socialdemokrat beklædt posten. Det markerer den lokale partiafdeling med dels en udstilling på Industrimuseet, som åbner 1. oktober, dels udgivelsen af en bog om de ni borgmestre, der præsenteres ved samme lejlighed.

Vi bringer her kapitlet om Horsens' anden borgmester, J. Chr. Juliussen. Dén del af historien begynder i 1939, da statsminister Thorvald Stauning manglede en trafikminister - og hentede ham fra borgmesterkontoret i Horsens.

Da Axel Sørensen tiltradte som minister i Stauning-regeringen i 1939, blev J. Chr. Juliussen udnævnt til ny borgmester i Horsens; det hele gik sa hurtigt, at han kun fik en dags frist til at sige ja tak til embedet.

Valget af Jens Chr. Juliussen, ogsa kaldet "Julle", var ikke overraskende. Han havde haft et tæt samarbejde med sin forgænger Axel Sørensen igennem mange ar, og som viceborgmester havde han vikarieret for borgmesteren ved forskellige lejligheder.

Det var ikke hvem som helst, som byradet kunne vælge til borgmesterposten i Horsens i 1939, for allerede da vidste man, at der var en meget svær tid i vente: 2. verdenskrig. Byradet vidste, at J. Chr. Juliussen var det mest sikre og solide valg.

J. Chr. Juliussen kom fra et horsensiansk arbejderhjem i Stefansgade, og hans far var ansat som arbejdsmand pa et af byens bryggerier.

Som ung blev J. Chr. Juliussen uddannet typograf, og han fik efterfølgende arbejde som teknisk leder pa et trykkeri. I 1921 kom han imidlertid til sygekassens afdeling i Horsens, hvor han blev ansat som daglig leder. Sammenholdt med et stort engagement i Børnesagen havde han mere end nok at se til.

Annonce
Et af de mere ikoniske fotos fra befrielsesdagene i maj 1945. Fra førstesalen i rådhuset på Søndergade taler J. Chr. Juliussen til begejstrede borgere. Foto fra bogen

Tidligt politisk aktiv

Bade i barndomshjemmet og senere som lærling pa trykkeriet fik J. Chr. Juliussen mange timer til at ga med at lytte til og selv deltage i politiske diskussioner.

Han var tidligt partipolitisk aktiv. Var blandt andet medlem af "Fremtidsklubben", der, som navnet antyder, var en klub for unge, politiske aspiranter blandt byens lærlinge. Her indledte han sit gode samarbejde med Axel Sørensen, den senere borgmester, som var klubbens formand.

I 1928 blev J. Chr. Juliussen som 44-arig valgt ind i byradet for Socialdemokratiet. Her kom han igen til at arbejde tæt sammen med Axel Sørensen, der nu var blevet borgmester. Blandt andet havde de et godt parløb i det sakaldte Kasse- og Regnskabsudvalg. Den 1. oktober 1939 tiltradte J. Chr. Juliussen embedet som ny borgmester i Horsens efter Axel Sørensen.

Samarbejdets mand

Det er altid svært at være en ledende skikkelse i en mørk tid, og det var en særdeles svær opgave for J. Chr. Juliussen at være Horsens' borgmester under 2. verdenskrig.

Men den tiltro, som byen og byradet havde vist ham, da man valgte at udpege ham som borgmester ved Axel Sørensens fratræden, viste sig hurtigt at være helt berettiget.

Som nyudnævnt borgmester skulle J. Chr. Juliussen ikke bare sta i spidsen for sin by og sine borgere i bestræbelserne pa at fa dagligdagen til at fungere pa bedste vis og sikre deres ve og vel under krigen. Det var ogsa ham, der stod for byens overordnede samarbejde med besættelsesmagten. Deres mange restriktioner samt mulige og umulige krav skulle overholdes, og han skulle skabe balance mellem deres, byens og sine egne ambitioner. Det var et meget svært kunststykke, som ikke ville være muligt for enhver.

J. Chr. Juliussen havde en plan, og den handlede om samarbejde. Kun hvis alle stod skulder ved skulder og bakkede hinanden op i tykt og tyndt, ville Horsens kunne komme helskindet igennem de mørke ar, mente han. Det gjaldt ogsa i byradssalen.

Befriet før tiden

Det var da ogsa ham, byens førstemand, borgmesteren, som blev mødt og tiljublet af en stor skare lykkelige og hurra-rabende horsensianere, da befrielsen endelig var en realitet.

Faktisk sa forsøgte Jens Chr. Juliussen - efter et møde med lokale, magtfulde frihedskæmpere - at fa en aftale pa plads om nedtrapning af besættelsesmagtens synlighed i Horsens by - og maske endda en endelig kapitulation - allerede d. 1. maj 1945; sagen blev kaldt "Horsens private fredsslutning" eller "Særfreden i Horsens". Et godt stykke tid sa det ud til at ville lykkes, men hele dagen var præget af modstridende oplysninger og usikkerhed, og da et par højtstaende Gestapo-folk kom anstigende, blev freden sat pa pause.

Men som vi alle ved, sa varede det blot par dage, for freden kom allerede 4. maj om aftenen.

Elskede fisketure

J. Chr. Juliussen var en klog, dygtig og myndig borgmester for Horsens i 10 ar; ikke mindst i besættelsestiden. Selvom der til tider lød kritiske røster over hans valg, sa var han en højt respekteret og meget vellidt mand.

Vigtigheden af at kunne samarbejde og forhandle, indtil man opnaede det ønskede resultat, var noget han blandt andet havde lært af sin mangearige kollega og samarbejdspartner, den tidligere borgmester Axel Sørensen.

Men hvor Axel Sørensen var en højttalende, men ogsa meget charmerende mand med stort format, sa havde Jens Chr. Juliussen en mere afdæmpet, folkelig og gemytlig personlighed.

Han var i det hele taget en mand, som befandt sig godt i fredelige omgivelser. Han elskede fisketurene, som han blandt andet tog pa med sine sønner, og han kunne fortælle mange lystfiskerhistorier.

Ind imellem matte han dog med tordenrøst og slag i bordet sætte tingene pa plads, hvis han følte, at retfærdigheden ikke ville ske fyldest i byradssalen.

Helbredet sagde stop

Desværre kunne J. Chr. Juliussens helbred ikke holde til det store pres. I perioder matte hans viceborgmester, Robert Holm, tage over pa borgmesterkontoret.

Det var da ogsa pa grund af helbredet, at J. Chr. Juliussen den 1. november 1949 lod netop Robert Holm overtage embedet som borgmester i Horsens. Nu ville J. Chr. Juliussen til at passe bedre pa sig selv, pleje sin familie og nøjes med et mindre krævende, men spændende arbejde med jernbaneselskaberne, de sakaldte privatbaner, i Horsens.

J. Chr. Juliussen døde som 83-arig i 1968 i Horsens, og han er husket for at være den folkekære og fredselskende borgmester, der fik Horsens godt igennem 2. verdenskrig og godt i gang med livet igen pa den anden side.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap fire milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og "Fars Pige" - lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle TV3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Annonce