Annonce
Kultur

Få et kig ind i en kvindes liv med demens

Moesgaard Museum byder på et kig ind i en kvindelig beboers liv på demensafsnittet Slotsgården, hvor personalet arbejder mårettet på at skabe små oaser, hvor beboerne kan få gode oplevelser i nuet. For eksempel i drivhuset. Foto: Horsens Kommune
En kvindelig beboers liv på demensafsnittet Slotsgården i Horsens er en del af ny udstilling på Moesgaard Museum, som handler om at blive gammel.

Horsens: Når jeg bliver gammel, hedder en ny udstilling på Moesgaard Museum.

Udstillingen inviterer indenfor i en række ældre menneskers liv. En af dem er en kvindelig beboer på demensafsnittet Slotsgården i Horsens.

Målet med udstillingen er at skabe reflektion over, hvad det gode gamle liv kan være, når alderdommen er svær.

Lone Grøn, seniorforsker på Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, VIVE, har gennem tre år fulgt dagligdagen på plejehjemmet i Horsens for at levere nuancerede beskrivelser og analyser af livet som ældre med demenssygdom. Hun har observeret dagens gang og haft samtaler med beboere, pårørende og personale.

På udstillingen følger vi en kvindelig beboer på Slotsgården og hendes liv og hverdag.

De øvrige på udstillingen er en enlig kvinde i Kirgisistan, en eksiltibetaner i Dharamsala i Indien, en klanleder fra Ik-samfundet i det nordlige Uganda og en afroamerikansk bedstemor i Los Angeles i USA.

Annonce

Historier om det levede liv

Arbejdet er en del af et stort forskningsprojekt med navnet "Aging as a human condition - Radical uncertainty and the search for a good old life", hvor forskere med Lone Grøn i spidsen har undersøgt ældrelivet fem steder i verden.

Formålet har været at undersøge, hvordan det er at blive gammel forskellige steder i verden ved at sammenligne fire centrale temaer: krop, nære relationer, levet liv og hjem.

Udstillingen består af fem ”hjem”, et for hver person. Publikum kan opleve den aldrende persons tilstedeværelse, sætte sig på personens stol, se ud ad vinduet, hvilke lyde er der omkring dem? Man hører personernes stemmer tale om minder, om at være gammel og meget andet.

Projektet er finansieret af Velux Fonden med bidrag fra Aarhus Universitet og VIVE og er et samarbejde mellem otte forskere fra Aarhus Universitet, Københavns Universitet, VIVE og University of Southern California (USA) samt to kunstnere fra Danmark og Australien.

Udstillingen kan ses frem til 1. juni.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Horsens-bokser i sin tredje prof-kamp

AC Horsens For abonnenter

Tungt nederlag til AC Horsens: Mission overlevelse afhænger af tre ting

Annonce