Annonce
Debat

Få alle Horsens' aktivitetscentre åbnet til august

Annonce

Læserbrev: Nogle Covid-19-tanker her, hvor det er tæt på fire måneder siden, at Danmark blev lukket ned til omverdenen og store dele af vort samfund, blev lagt i mølpose:

Leif Kristensen. Arkivfoto

Alle var vel mere eller mindre chokerede og tog det roligt i starten.

Åbningen af samfundet kom i etaper med vuggestuer og de små klasser.

Så kom brokkeriet: Hvorfor må vi ikke åbne, og hvorfor må de andre, når vi ikke må?

Det har været lige fra skoler til gymnasier og andre læreanstalter samt ungdomsskoler og efterskoler, højskoler, sportsaktiviteter samt ikke at forglemme alle dem, der lejer sommerhuse ud og forlystelsesparker.

Ussel mammon sættes højere end problemet med at holde Covid-19 fra døren og styre smitten, så den ikke griber om sig, som vi har set i mange andre lande, hvor mennesker dør som fluer, og der oprettes fællesgrave.

Dette slap vi heldigvis for i Danmark, men det var det, der var scenariet, hvis Danmark ikke var blevet lukket ned.

Så er der et område, der kun tales om i flæng i en kort bemærkning: de gamle og de svage.

Jeg hører til den gruppe aldersmæssigt, hvor eksperterne og graferne siger, at der er flest døde, 70-79 årige.

Se, nu kommer jeg til sagens kerne:

Alle os ældre, som er brugere af aktivitetscentrene i Horsens Kommune, nok også i andre kommuner landet over, har, siden Danmark lukkede ned, været afskåret fra at bruge de kommunale aktivitetscentre, fordi Covid-19 ikke skulle inden for dørene på de kommunale plejehjem, hvor helbredsmæssigt endnu svagere mennesker bor end vi, som er brugere af aktivitetscentrene.

Det er alle former for aktiviteter, selv udendørs aktiviteter, der er lukket ned, samt ikke at forglemme fester, banko og fredagsklubben med fællesspisning.

Ja, det her var bare lidt af alt det, som for os pensionister stadig er lagt død, men det er måske det, der sker eller vil ske, da de ældre har mistet alt deres sociale liv, som holder mennesker i gang.

Jeg vil sige, at det er på tide, at ansvarlige politikere i Horsens Kommune og deres forvaltning får udarbejdet en plan for at få gang i det sociale liv igen på aktivitetscentrene, som faktisk til daglig styres af frivillige. Spørg dem, de har fingeren på pulsen.


Den aldersgruppe, vi tilhører, er jo ikke de højest råbende, og vi er slet ikke de dummeste mennesker, der ikke fatter, hvad myndighederne siger angående Covid-19 med at overholde reglerne om afstand, vask og spritning af hænderne.

Leif Kristensen


Den aldersgruppe, vi tilhører, er jo ikke de højest råbende, og vi er slet ikke de dummeste mennesker, der ikke fatter, hvad myndighederne siger angående Covid-19 med at overholde reglerne om afstand, vask og spritning af hænderne.

Så find den løsning nu, og få alle Horsens' aktivitetscentre åbnet til august. (Forkortet, red.)

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Rema-lager venter på mundbind: Vi ville ikke hamstre på forhånd

Annonce