Annonce
Horsens

Exit fra ghettolisten kan koste Langmarkskolen dyrebare puljemidler

Det kan koste Langmarkskolen dyrebare puljemidler, hvis Sundparken lykkes med at bringe sig af ghettolisten. Arkivfoto: Morten Pape
Langmarkskolen modtager hvert år millioner fra kommunens inklusionspulje, men beløbet falder i takt med, at socioøkonomien i Sundparken stiger. Derfor kan hold for særligt sårbare børn komme i fare.

Horsens: Det er formentlig de færreste, der ønsker, at Sundparken forbliver på regeringens ghettoliste.

Flere parter har her i avisen lovprist områdets dalende ledighed og stigende uddannelseniveau.

En udvikling, som Birthe Rasmussen, skoleleder på Langmarkskolen, ligeledes imødeser. Ikke desto mindre kan den få negative økonomiske konsekvenser for Langmarkskolen.

- Det ville være positivt, hvis Sundparken kom af ghettolisten. Også for os som skole, for det kunne have en positiv effekt i forhold til skolens ry. Men økonomisk set ville det være noget, vi kunne mærke, og som ville have betydning i forhold til vores muligheder for at løse læringsopgaven så godt som muligt, siger Birthe Rasmussen.

Forvirret? Forklaring følger.

Annonce

Vores elever ændrer sig ikke, fordi der bliver fundet et stykke papir frem.

Birthe Rasmussen

Seks kriterier

Horsens Kommune råder over en pose penge, den såkaldte inklusionspulje, der hvert år bliver delt ud til folkeskolerne i Horsens Kommune.

Puljen er på 77 millioner kroner, og fordelingen foregår dels på baggrund af skolernes elevtal, dels på baggrund af nogle beregninger, Danmarks Statistik foretager for Horsens Kommune med udgangspunkt i skoleelevernes socioøkonomiske baggrund.

Det beretter Ib Holst-Langberg, chefkonsulent i Horsens Kommunes afdeling for uddannelse og arbejdsmarked.

- Vi opererer med seks kriterier, heriblandt forældrenes civilstatus, tilknytning til arbejdsmarkedet, indkomstniveau og uddannelsesniveau. Hvis en elev opfylder tre af de seks kriterier, falder denne i kategorien "udsat", og det udløser midler til den pågældende skole, siger Ib Holst-Langberg.

Sidste år fik Langmarkskolen 15 millioner kroner fra inklusionspuljen, mens skolen i år har udsigt til 12 millioner kroner.

- Det, der kan udløse en lavere bevilling, kan være, hvis flere forældre til skolens elever eksempelvis kommer i arbejde eller får en ungdoms- eller erhvervsuddannelse, så eleven ikke længere opfylder minimum tre af kriterierne, siger Ib Holst-Langberg.

- Kan det antages, at Langmarkskolen får færre penge at lave skole for, jo tættere Sundparken kommer på at komme af ghettolisten?

- Ja, det kan man godt antage, hvis det indebærer, at flere af Sundparkens indbyggere er kommet i arbejde og at deres husstandsindkomster dermed er steget, siger Ib Holst-Langberg.

Vores elever ændrer sig ikke

Dermed er vi tilbage ved udviklingen i Sundparken.

Her er Horsens Kommune i fuld gang med at øge beskæftigelsen, og det boligsociale kontor Bo Trivsel er på udkig efter 124 beboere med udenlandske uddannelsespapirer, der ikke er blevet registreret i Danmark. Ved at få dem registreret kan Sundparken bringe sig tættere på et exit fra ghettolisten.

Men de registrerede uddannelsespapirer kan også føre til lavere puljemidler til Langmarkskolen, uden der reelt er tale om en opkvalificering af forældrenes uddannelsesniveau.

- Vores elever ændrer sig ikke, fordi der bliver fundet et stykke papir frem, siger Birthe Rasmussen, der netop målretter pengene fra inklusionspuljen til de udsatte elever.

Hold for sårbare børn kan komme i fare

- Vi har en sammensat elevgruppe, der kræver nogle ressourcer. Vi skal bruge mange forskellige håndtag for at lykkes med børnene. Der bruger vi de ekstra ressourcer fra inklusionspuljen til at få børnene til at lykkes. Det er både sproglige indsatser og andre pædagogiske tiltag, siger hun.

Men hvis midlerne fra inklusionspuljen bliver reduceret dramatisk, vil netop den indsats ifølge skolelederen komme til at lide under det.

- Vi har nogle hold for særligt sårbare børn, som risikerer at komme i fare, siger Birthe Rasmussen.

Langmarkskolens foreløbig reduktion af puljemidler skyldes ikke det seneste års socioøkonomiske fremgang i Sundparken. Danmarks Statistisk bygger nemlig ifølge Ib Holst-Langberg sine beregninger på data, der er et par år gamle, og det seneste års udvikling gør sig dermed ikke gældende i den aktuelle puljefordeling.

- Men selvom Langmarkskolens budget bliver reduceret, er det stadig den skole, der pr. elev får flest ressourcer fra inklusionspuljen. Selvom skolen kun har fem procent af kommunens skoleelever, modtager den næste skoleår 15 procent af inklusionspuljen, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Hovedgård skal vælge mellem turbo eller første gear

Det var lidt af en bombe, borgmester Peter Sørensen lod springe i begyndelsen af januar under en ellers fredelig nytårskur på ældrecentret i Hovedgård. Efter flere år i en mølpose løftede han ønsket om et togstop i den gamle stationsby mellem Horsens og Aarhus ud i det fri. Som bekendt er det hans socialdemokratiske partifæller, der danner regering, og det er formentlig ingen tilfældighed, at emnet lige netop i år var et vigtigt element i talen på Skovly. En af regeringens store uløste opgaver er at indgå et bredt forlig om den fremtidige infrastruktur, både hvad angår vej- og togtrafik. Dansk Folkeparti har for længst meldt sig ud af den gamle togfond-aftale, og det smalle infrastrukturforlig fra foråret 2019, som den daværende borgerlige regering indgik netop med DF, er lagt på is. I stedet har transportminister Benny Engelbrecht meddelt, at han vil gå efter et nyt bredt forlig om infrastrukturen og puste nyt liv i aftalen om togfonden. Ingen af delene står øverst i regeringens arbejdsprogram, men mon ikke Horsens-borgmesteren har vurderet, at det er god timing at starte nu, hvis de lokale kræfter skal mobiliseres og være med til at overbevise folketingspolitikerne om, at Hovedgård skal have et togstop. Derfor er det en vigtig beslutning, de lokale borgere og i første omgang lokalrådet skal træffe: Vil vi helst fortsætte i det nuværende tempo, hvor der stille og roligt bliver bygget nye lejligheder og solgt nogle få byggegrunde - eller vil vi have sat turbo på udviklingen? Der er ingen tvivl om, at Hovedgård vil blive yderst attraktiv som pendlerby i forhold til Horsens og i endnu højere grad Aarhus, hvis der kommer et togstop. I dag begrænser tilbuddet om offentlig trafik sig til busrute 202, og det tager ca. en time at komme til Aarhus og 25 minutter til Horsens. Hovedgård har før vist, at den rummer masser af initiativ og sammenhold. Ellers var der aldrig blevet sat gang i så stort et halbyggeri, som tilfældet er. Nu skal byen bare finde ud af, om den endnu engang er klar til at sætte alt ind for at få et togstop.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];