Annonce
Brædstrup

Eks-skoleleder siger farvel til friskole med tungt hjerte

Jens Erik Skals, der i syv år var skoleleder for Bakkelandets Friskole og derefter almindelig lærer et par år, er gået på pension, men han er urolig for sin gamle arbejdsplads. Foto: Peter Hald
Den tidligere skoleleder Jens Erik Skals er bekymret for sin gamle skole Bakkelandets Friskole.

Brædstrup/Nimdrup: Nogle mennesker kan gå på pension med let hjerte, men det gælder ikke den tidligere skoleleder Jens Erik Skals. Han har nu rundet de 65 år og har netop haft sidste arbejdsdag på Bakkelandets Friskole - men han stopper med blandede følelser.

Jens Erik Skals, der har været skolemand i hele 40 år, havde håbet på en harmonisk afsked med den friskole, hvor han selv var leder gennem syv år og lærer de seneste to år - men sådan skulle det ikke gå.

- Jeg er bekymret, meget bekymret. Det er faktisk med en vis portion sorg, at jeg stopper. Jeg ønsker det bedste for Bakkelandets Friskole - jeg har jo selv lagt meget hjerteblod der - men det kan ikke skjules, at skolen er løbet ind i problemer, siger Jens Erik Skals.

Annonce

Især det seneste halve år har været en turbulent tid på Bakkelandets Friskole, hvor mange forældre trak deres børn ud, og hvor en stor del af lærerne og det øvrige personale stoppede. Elevtallet er faldet fra 115 til 65 børn.

Krisen gav sig først udtryk i en stribe lederskift sidste år, og kulminationen kom, da skolens bestyrelse i februar valgte at ansætte en af skolens egne lærere som ny leder.

- Fra personalegruppen kom vi med en markant udmelding. Vi ønskede, at man skulle ansætte en udefrakommende leder med stor erfaring. En person, der kunne se på Bakkelandes Friskole med nye øjne. Her var vi meget tydelige, og det var også et ønske fra mange forældre. Men bestyrelsen lyttede ikke, hverken til forældrene eller personalet. Det kostede tillid, og derfor sagde mange lærere og forældre farvel til skolen, og nogle lærere blev afskediget. Til sidst var jeg den eneste af de gamle lærere, der var tilbage. Jeg valgte at fortsætte frem til sommerferien, fordi jeg ville føre min 9. klasse frem til eksamen, fortæller Jens Erik Skals.

Tilliden bristede

- Ledelse handler meget om tillid, ikke mindst på en friskole. Men tilliden bristede for mange, og det er bekymrende, når en friskole mister lokal opbakning. Det vil jo også få en betydning for skolens økonomi. At skolens elevtal er faldet fra 115 til 65, kan selvfølgelig blive en udfordring for økonomien. Og det er i øvrigt heller ikke billigt at opsige medarbejdere... der kommer en regning, siger Jens Erik Skals.

- Jeg er trist til mode. Jeg er ikke blevet en sur, gammel mand, men jeg er altså bekymret. Skolen har mistet elever over hele spektret, og det kniber også i børnehaven. Der er udsigt til, at der ikke kommer nogen førskolegruppe, og så bliver "fødekæden" jo brudt. Jeg ønsker det bedste for Bakkelandets Friskole og håber på, at de nuværende forældre bevarer tilliden, og jeg har respekt for dem, der kæmper for skolen. Bakkelandets Friskole har været i krise før og har klaret sig. Men det er altafgørende at genskabe tilliden, tilføjer han.

Der var mere smil på i 2017, da Jens Erik Skals stadig var skoleleder på Bakkelandets Friskole. I 2018 stoppede han som leder, men nogen tid efter begyndte skolen at løbe ind i vanskeligheder. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Jens Erik Skals har følt, at det har haltet med kommunikationen:

- På en friskole er det nødvendigt med åben og ærlig kommunikation både internt og eksternt. Men jeg synes ikke, at bestyrelsen og ledelsen har grebet det rigtigt an. Bestyrelsen har et ansvar her, og det faldt mig og flere andre for brystet, da der kom en skrivelse fra bestyrelsen, hvor der stod, at en "hetz fra forældre" havde fået nogle af lærerne til at stoppe. Men det har der aldrig været tale om. Ingen lærere er rejst på grund af en "hetz" fra forældre, det vil jeg gerne skrive under på, siger den nu forhenværende friskolemand.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Borgmester smider bombe i sag om omstridt omfartsvej: Forventer at kunne gå i gang med vejprojekt til december

Danmark

Fredagens coronatal: Næsten 4,5 millioner danskere har fået mindst ét stik med corona-sprøjten

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Drømmescenariet der blev til virkelighed: Kom med ind i Horsens' nye vartegn

Horsens For abonnenter

Så faldt hammeren i sag om dick pics og blufærdighedskrænkelser: 35-årig dømt til anbringelse på ubestemt tid

Horsens

Min eksmand synes, vores børn får for meget junkfood hos mig - kan han bestemme over det?

Hedensted For abonnenter

Simon er snart SOSU-assistent: Folk spørger, hvorfor jeg vil tørre andre bagi. Men hvad nu, hvis det var mig selv?

Hedensted

Ny butik: Rune og Jill sælger vin fra Italien fra en ombygget garage i Hedensted

Horsens For abonnenter

Fra Junivej til Agerbakken: 18 boliger har skiftet hænder

Horsens

Se video fra Marys besøg i Horsens: Særligt én studerende havde sommerfugle i maven

Horsens

Se Regitzes smukke buket til kronprinsesse Mary: Jeg blev da lidt starstruck, da jeg fik opgaven

AC Horsens For abonnenter

Nu venter VB i 1/8-finalen: AC Horsens' historiske pokaltriumf kastede disse fem tillægsgevinster af sig

Odder

Nye Borgerlige har fundet spidskandidat: Vil skifte livet som sofapolitiker ud med en stol i byrådet

Horsens For abonnenter

Efter pres fra Venstre: Nu bliver det gratis at gå på tønden i midtbyen

Horsens

Se videoen: Nu er Mary kommet til Horsens

Annonce