Annonce
Horsens

Evakuerede beboere kommer ikke hjem i nat: Ring, hvis I behøver hotelværelse

Boligblokkene på Bygholm Åvænget er i fare for oversvømmelse, hvis dæmningen bryder sammen, og derfor er beboerne evakueret. Foto: Thomas Sørensen

Horsens: De evakuerede beboere i Bygholm Åvænget ved Bygholm Sø kan ikke vende hjem til deres boliger i nat.

Det oplyser Rikke Schjøtz Jensen, kommunikationskonsulent i Teknik og Miljø i Horsens Kommune.

Ifølge hende har politiet vurderet, at der fortsat er risiko for oversvømmelser ved Schüttesvej, og derfor vil beboerne i området blive tilbudt overnatningsmulighed på et af byens hoteller.

- Er du beboer i Bygholm Åvænget, og har du behov for et hotelværelse, så skal du ringe på telefon 30 10 91 67 - helst inden klokken 20.00. Så vil du få yderligere information om, hvor du skal overnatte, lyder det i et opslag på Horsens Kommunes facebookside.

Da myndighederne mandag eftermiddag besluttede, at beboerne skulle evakueres på grund af fare for oversvømmelse af boligerne, stod en bus klar til at køre de evakuerede til Forum Horsens, hvor cirka 20 har hygget sig i loungen med kaffe og siden aftensmad.

- Men der kan være flere end de 20. Der kan være beboere, der har opholdt sig hos familie og venner i løbet af dagen, men som ikke har noget sted at sove, og derfor vil vi gerne høre fra alle, der ønsker en overnatningsmulighed, forklarer Rikke Schjøtz Jensen.

Mandag omkring kl. 19.30 oplyser hun, at kommunen er i færd med at finde værelser på byens hoteller i det omfang, det viser sig nødvendigt.

- De første er allerede nu ved at blive indkvarteret på Hotel Opus, fortæller Rikke Schjøtz Jensen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Liveblog: Tyskland har nu 1000 corona-dødsfald

Læserbrev

Trods corona-krise: Betal dit medlemskontingent!

Læserbrev: Vi står midt i en historisk krise, hvor samfundet mere eller mindre er lukket ned. Det udfordrer os alle - herunder vores foreninger, klubber og alle vores frivillige. Foreningerne i Horsens kommune ligger p.t. øde hen, uden aktivitet, med tomme klubhuse, ingen træninger, ingen kampe og ingen socialt samvær. Det betyder, at vores foreninger er (eller kan blive) udfordret på økonomien i form af manglende indtægter fra stævner, cups, sponsorater, indtægtsgivende arrangementer, kontingenter, m.m. I yderste konsekvens kan det få fatale følger for vores foreninger i form af lukninger. Desværre har jeg den seneste tid hørt fra flere personer, at de overvejer deres medlemskab af den lokale idrætsforening - når nu de ikke ”får noget for pengene”. Det gør mig frustreret at høre disse udmeldinger, for det er netop nu, at vi skal stå sammen, vise samfundssind og bakke op om vores foreninger. Mennesker er sociale væsner der har et fundamentalt behov for at være sammen med andre mennesker. Derfor indgår de fleste af os i fællesskaber i familien, med venner, på jobbet og i foreninger. Jeg ynder at sige, at mennesker er flokdyr, der skal stimuleres socialt. Den nuværende corona-krise gør, at vi skal holde os indendørs og isolere os fra andre mennesker. Det strider direkte mod vores menneskelige natur, hvilket udfordrer os som individer. Derfor tror jeg, at vi mere end nogensinde før har behov for vores foreninger. Når vi kommer ud på den anden side af krisen, har vi i den grad behov for at blive socialt stimuleret og få plejet vores sociale relationer i fællesskabet med andre mennesker. Så min klare opfordring: Betal dit medlemskontingent og støt op om din lokale forening. Så kan vi igen mødes i fællesskabet om den idræt eller foreningsaktivitet, vi brænder så meget for.

Annonce