Annonce
Brande

EU-valg: Søren Gade blev stemmesluger

Venstres Søren Gade fik flest stemmer i Ikast-kredsen ved valget til Europa-Parlamentet. Arkivfoto

Ikast-Brande: Som en af de første kommuner har Ikast-Brande opgjort de personlige stemmetal fra søndagens valg til Europa-Parlamentet, og særligt en politiker kan glæde sig over resultatet: Venstres tidligere forsvarsminister, Søren Gade fra Holstebro, har fået ikke færre end 3525 personlige stemmer i Ikast-kredsen, som valgkredsen hedder.

På andenpladsen kom en anden Venstremand, partiets spidskandidat Morten Løkkegaard, med 1540 personlige stemmer, mens Socialdemokratiets spidskandidat, Jeppe Kofod, opnåede 1152 personlige stemmer.

På fjerdepladsen følger en anden Kofod: Dansk Folkepartis spidskandidat med fornavnet Peter opnåede 1003 stemmer, mens SF's spidskandidat, Margrethe Auken, fik 819 stemmer.

De Konservatives lokale kandidat, Dina Raabjerg, opnåede 268 personlige stemmer, 85 færre end partiets spidskandidat, Pernille Weiss.

Valgdeltagelsen blev på 63,33 procent.

Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Endnu et mislykket forsøg: Tre upålidelige pile udsætter behandling af syg vildhest

Annonce