Annonce
Udland

EU-professor om britisk udskydelse: May trækker bare pinen ud

- Aftalen ville blive afvist med en betydelig margin. Vi udskyder derfor afstemningen i morgen, sagde Theresa May mandag. (Arkivfoto).

Theresa May har udskudt afstemning om EU-aftale for at drøfte ændringer af den såkaldte bagstopper.

Det er mest af alt udtryk for desperation, at Storbritanniens premierminister, Theresa May, har udskudt afstemningen om en udtrædelsesaftale med EU.

Det mener EU-professor ved Københavns Universitet Marlene Wind.

- Aftalen er bestemt ikke blevet mere realistisk af, at den nu bliver udsat. Det ser meget svært ud for hende. Jeg tror egentlig bare, at hun trækker pinen ud.

- Hun kan ikke finde opbakning til den, og jeg tror heller ikke på, at hun kan finde opbakning, selv om hun kommer hjem med nogle mikroskopiske indrømmelser fra Bruxelles, siger Marlene Wind.

I en tale i det britiske underhus mandag afslørede May, at tirsdagens planlagte afstemning udskydes. Det gjorde hun, fordi der var udsigt til, at den ville blive nedstemt med "en betydelig margin".

Samtidig fremlagde hun en plan om at holde samtaler med EU-ledere for at opnå ændringer af aftalen i forhold til den såkaldte bagstopper.

Det er særligt striden om bagstopperen, der står i vejen for May.

Bagstopperen er et centralt punkt i brexitaftalen, da den skal hindre en hård grænse mellem det britiske Nordirland og EU-landet Irland.

Mandag aften understregede EU-præsident Donald Tusk på Twitter, at unionen ikke vil forhandle igen om hverken aftale eller bagstopper.

Tusk skrev dog også, at EU er klar til at hjælpe May med at få aftalen godkendt. Men det er næppe nok, vurderer Marlene Wind.

- Det ville nok være et eller andet kreativt, man kommer op med, som skal se ud af noget, men reelt ikke er noget, lyder det fra professoren.

- Selv om man skulle finde på kosmetiske ændringer til den politiske erklæring, som følger med udtrædelsesaftalen, tror jeg ikke på, at det vil kunne tilfredsstille hendes bagland, siger Marlene Wind.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce