Annonce
Udland

EU-Parlamentet skal igen stemme om omstridt lov

Medlem af Europa-Parlamentet Christel Schaldemose (S) mener, at den nuværende copyright-lovgivning er forældet. Derfor er det vigtigt med en ændring, der egner sig til den digitale verden, siger hun.

Onsdag skal EU-parlamentarikerne for anden gang stemme om et udspil til en copyright-lov, som møder modstand.

Grundlæggeren af Wikipedia, opfinderen af World Wide Web og mange internetaktivister er modstandere af det udspil til en ny copyright-lov, som onsdag skal til afstemning i Europa-Parlamentet.

Direktivet har til formål at sikre kunstneres ophavsrettigheder på internettet. Det er blandt andet musikere og forfattere, hvis arbejde skal beskyttes bedre.

Forslaget var til afstemning i juli, men flere ville have mere tid til at debattere forslaget, hvorfor der ikke kunne findes et flertal for det.

Man vil sikre, at ophavsrettigheder ikke bliver brudt, eller at kunstnerne så i det mindste bliver betalt, hvis deres produkter bliver brugt uretmæssigt. I så fald står platformene med ansvaret, ikke brugerne.

Kritikere frygter blandt andet, at direktivet vil ændre radikalt på internettet, som vi kender det. Der har også været snak om, at det kan blive enden på memes, som er billeder med budskaber af humoristisk karakter.

Dele af det nye udspil sigter dog efter at ekskludere memes fra direktivet.

Medlem af Europa-Parlamentet Christel Schaldemose (S) var én af dem, der i juli stemte nej til udspillet for at få mere tid til at diskutere det konkrete indhold.

Onsdag stemmer hun for det nye forslag til en ny copyright-lov.

- Ændringen er vigtig, fordi den er med til at modernisere hele vores ophavsrettighedssystem. Det, vi har i dag, er baseret på, hvordan det ser ud i en analog verden.

- Vi forsøger at tilpasse copyright-reformen, så den passer til den digitale verden, siger Christel Schaldemose.

Internetaktivister, der har kæmpet imod forslaget, har blandt andet benyttet sig af e-mails for at trække parlamentarikerne i en anden retning.

Ifølge Schaldemose har hun fået tusindvis af e-mails. Men hun har ikke taget bekymringerne i de mange mails til sig.

- Internettet kommer ikke til at dø. Men det bliver mere fair med den her ændring, siger hun.

Det er endnu svært at sige, hvilken vej afstemningen kommer til at gå, da mange af de store grupper i Europa-Parlamentet er splittede på området.

Schaldemose er optimistisk i forhold til, at der kan findes et flertal i Europa-Parlamentet. Hvis Europa-Parlamentet så når frem til en aftale med medlemslandene, skal landene implementere de nye copyright-regler.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Horsens

Endnu et mislykket forsøg: Tre upålidelige pile udsætter behandling af syg vildhest

Annonce