Annonce
Udland

EU-kontorer efterlever ikke FN-mål for virksomheder

Mens 7400 virksomheder i EU skal rapportere bidrag til FN's verdensmål, gør to ud af 53 EU-kontorer det samme.

Mens EU siden 2018 ved lov har påkrævet, at 7400 større virksomheder rapporterer om bæredygtighed, er der ingen lignende krav til EU's institutioner og agenturer.

Det fortæller en ny undersøgelse fra EU's revisionsret (ECA), hvis opgave er at kontrollere, om EU-borgernes penge bliver brugt i overensstemmelse med deres aftalte mål.

Foruden at EU har forpligtet sig til at bidrage til FN's 17 verdensmål (SDG), der ikke er bindende ved lov, er bæredygtig udvikling skrevet ind i EU-traktaten, som noget unionen skal arbejde for.

Derfor kritiserer revisorerne, at kun knap fire procent af de 53 undersøgte EU-institutioner og agenturer formidler deres bidrag til verdensmålene ved for eksempel at opgøre, hvor meget vand eller papir de bruger.

Ifølge Eva Lindström, ECA-medlemmet bag undersøgelsen, mangler EU også en konkret strategi for, hvordan dets milliardbudget og initiativer vil bidrage til verdensmålene frem mod 2030.

- Ud over at EU både formelt og i udtalelser har forpligtet sig til opfyldelsen af SDG'erne, er der også et element af, at EU-borgerne forventer, at unionen skal vise det gode eksempel, siger Eva Lindström.

FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling blev vedtaget ved FN's Generalforsamling i 2015 med et sigte om at blive indfriet i 2030.

Den overordnede ambition er at udrydde fattigdom og forskelsbehandling uden at skade fremtidige generationers muligheder for at møde deres behov.

Det kræver, at man ikke kun opgør omsætning og overskud men også "ikkefinansielle oplysninger" eksempelvis klima- og miljøaftryk eller kønsfordeling.

Aktuelt er det ifølge ECA den private sektor, der sidder forrest i klasseværelset, når det kommer til den slags rapportering.

For selskaber i EU-landene skyldes det blandt andet, at EU i 2014 vedtog en lov, der siden 2018 har krævet, at omkring 7400 større virksomheder med mindst 500 ansatte, skal indlevere bæredygtighedsrapporter til staten.

- EU-loven er bred og vag og giver virksomheder stor fleksibilitet i forhold til, hvordan de kan rapporterer, siger Eva Lindström.

Loven kræver, at virksomhederne rapporterer konkret information om deres bidrag eller indvirkning på miljøet, sociale forhold og medarbejdere.

EU-Kommissionen har siden 2017 beskrevet, hvilke af FN-målene deres politiske programmer vil bidrage til, men i vage formuleringer der ikke regnes for rapportering.

Hvis ECA's anbefalinger skal følges, bliver det en opgave for den næste EU-Kommission. Den nuværende kommission med Jean Claude Juncker som formand udskiftes efter planen 1. november.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce