Annonce
Udland

EU erklærer sin støtte til selvudråbt præsident i Venezuela

35-årige Juan Guaidó udråbte onsdag sig selv som præsident i Venezuela foran en stor menneskemængde i Caracas.

EU støtter lederen af den demokratisk valgte nationalforsamling i Venezuela, Juan Guaidó, som præsident.

Det venezuelanske folks stemme kan ikke ignoreres.

Sådan lyder reaktionen onsdag aften fra EU, der samtidig erklærer sin støtte til oppositionslederen i Venezuela, 35-årige Juan Guaidó, der tidligere på dagen udråbte sig selv til præsident.

EU's udenrigschef, Federica Mogherini, opfordrer på vegne af EU til, at der igangsættes en proces for "frie og troværdige valg" i Venezuela.

- Folket i Venezuela beder om demokrati og muligheden for selv at bestemme deres skæbne, udtaler Mogherini på vegne af de 28 medlemslande.

USA, Canada, flere sydamerikanske lande og Danmark var hurtigt ude og erklære deres støtte til Juan Guaidó, efter at han onsdag foran en stor menneskemængde i hovedstaden Caracas udnævnte sig selv til præsident.

Det efterlader præsident Nicolas Maduro meget alene, selv om militæret i Venezuela har afvist at støtte Juan Guaidó.

- Borgerrettighederne, frihed og sikkerhed for alle medlemmer af nationalforsamlingen, herunder dens præsident, Juan Guaidó, skal respekteres, siger Federica Mogherini.

Juan Guaidó blev i januar taget i ed som præsident for Venezuelas demokratisk valgte nationalforsamling.

Nationalforsamlingen har dog næsten ingen magt i landet, efter at Maduro i august 2017 godkendte et dekret, der gav et nyetableret forfatningsråd lovgivende magt.

EU-præsident Donald Tusk skrev tidligere onsdag på Twitter, at han "håber, at hele Europa vil stå sammen om at støtte de demokratiske kræfter i Venezuela".

En rettighedsgruppe oplyser, at 13 mennesker er blevet dræbt i løbet af de seneste to dages uroligheder i Venezuela.

- Vold og overdreven brug af magt fra sikkerhedsstyrker er helt uacceptabelt og vil ikke løse krisen, siger Federica Mogherini.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce