Annonce
Udland

EU-domstol lægger op til at dømme Polen for traktatbrud

Det er ikke i orden, at kvindelige dommere skal på pension længe før mændene, vurderer EU-Domstolens rådgiver.

EU-Domstolens generaladvokat mener, at Polen har handlet i strid med EU-traktaterne ved at sende kvindelige dommere på pension længe før mændene.

Generaladvokat Evgeni Tanchev har vurderet sagen som en slags rådgiver for domstolen forud for en endelig domsafsigelse.

Tanchev er i sin skriftlige vurdering klar i mælet også om andre dele af Polens kontroversielle domstolsreform.

Polens regering indførte i juli 2017 nye regler for pension af dommere, anklagere og alle andre ansatte i retsvæsnet.

Tidligere skulle de alle på pension, når de fyldte 67 år. Efter reformen blev kvindernes pensionsalder sænket til 60, mens den for mænd blev 65.

Samtidig fik Polens justitsminister nye beføjelser. Ministeren kan nu beslutte, at udvalgte dommere ved lavere retsinstanser kan blive ud over pensionsalderen. Tidligere har den magt ligget hos den polske domstolsstyrelse.

Den aktuelle sag er blot en af tre, der fortiden verserer mod Polen ved EU-Domstolen. Mandag i næste uge falder der dom i en sag, der handler specifikt om højesteretsdommeres pensionsalder.

Reformerne har ført til voldsom kritik af den polske regering. Dels fordi de ses som kønsdiskriminerende. Og dels fordi både EU-Kommissionen og andre EU-lande ser dem som et voldsomt indgreb i domstolenes uafhængighed.

Polen har tidligere forsøgt at forklare sig over for EU-Kommissionen. Regeringen har blandt andet sagt, at den differentierede pensionsalder udgør positiv særbehandling af kvinder.

Det argument afviser generaladvokat Tanchev. Han henviser til retspraksis. Her beskrives positiv særbehandling som "at give kvinder en særlig fordel for at forbedre deres muligheder for at konkurrere på arbejdsmarkedet og forfølge en karriere på lige fod med mænd".

Generaladvokaten henviser også til, at EU-traktaterne skal være med til at beskytte domstolenes uafhængighed. Det betyder blandt andet, at de skal "udføre deres juridiske funktion fuldstændig uafhængigt (...) og uden at tage imod instruks fra nogen som helst andre".

Vurderingen fra EU-Domstolens generaladvokat er ikke bindende for selve domstolen. Men den giver en indikation af, hvordan en endelig dom kan komme til at lyde. Det er ikke klart, hvornår der falder dom i sagen.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce