Annonce
Horsens

EU-debat på rådhuset: Det her var politikerne enige om

Foredragssalen på Horsens Rådhus udjorde onsdag aften rammen om et debatmøde forud for europaparlamentsvalget 26. maj. Her mødte cirka 50 tilhørere op. Foto: Morten Pape
Cirka 50 fremmødte på Horsens Rådhus kunne onsdag aften bevidne, at seks ud af otte politikere havde klima som mærkesag i deres kandidatur til EU-Parlamentet.

Horsens: - Vi oplever i aften en fantastisk enighed om klima og bæredygtighed. Nu har vi gået og kaldt på det i så lang tid, og pludselig blomstrer det.

Lillian Sørensen, lokalformand for Danmarks Naturfredningsforening, der ligesom cirka 50 andre havde valgt at bruge sin onsdag aften på et EU-Parlament-debatmøde på Horsens Rådhus, var svært begejstret, som debatmødet skred frem.

For på en aften, hvor skattely, migration og social dumping alle var varme emner, var der intet emne, der vandt så meget opmærksomhed som klima.

Seks af de otte politikere, der var at finde i panelet, havde klima som en mærkesag i deres kandidatur. Kun Liberal Alliances Anders Burlund og Anders Vistisen fra Dansk Folkeparti anså andre emner som vigtigere.

Annonce

Det er vanvittigt, at man kan modtage SU, børnecheck og dagpenge efter kort tids ophold i Danmark og endda tage det med til hjemlandet. Det er et problem for vores retfærdighedsfølelse og et problem for vores økonomi.

Anders Vistesen (DF)

- Det er vanvittigt

Debatten, der var arrangeret af Dansk Folkeparti i Horsens, gav vanen tro politikerne taletid til en kort præsentation, hvorefter initiativet blev givet til forsamlingen.

Og særligt under spørgerunden stod det klart, at trods den fælles orientering mod klima var det otte politikere med forskellige EU-dagsordener, der var mødt op.

Det kom blandt andet til udtryk, da en af tilhørerne, Steen Thomsen, der stiller op til Folketinget for Dansk Folkeparti, spurgte ind til EU's indflydelse på dansk lovgivning.

- EU har senest blandet sig i danske forhold om dagpenge, SU og børnecheck til EU-borgere. Skal EU virkelig bestemme, om man i Danmark skal sende en børnecheck til Rumænien?, lød det fra Steen Thomsen.

Et spørgsmål, hans partikollega Anders Vistesen gerne ville svare på.

- Det er vanvittigt, at man kan modtage SU, børnecheck og dagpenge efter kort tids ophold i Danmark og endda tage det med til hjemlandet. Det er et problem for vores retfærdighedsfølelse og et problem for vores økonomi, sagde han.

Kæmpe overskudsforretning

Den holdning mødte ikke enighed hos Peter Miltersen Sørensen fra Radikale Venstre.

- Det giver god mening, at det land, som får skatteindtægterne, betaler børnepengene. Og det med dagpengene er rigtig godt, for de (EU-borgere, der tager arbejde i Danmark, red.) er en kæmpe overskudsforretning, sagde han.

Jeppe Kofod fra Socialdemokratiet leverede et svar midt imellem.

- Ligebehandlingsprincippet er vigtigt. Men tolkningen af, hvornår man er arbejdstager, skal strammes op, sagde han.

Da arrangementet blev rundet af klokken 21.30 efter to timers debat, var spørgelysten stadig stor, og flere måtte gå hjem uden at have stillet deres spørgsmål. Foto: Morten Pape

Dadler frem for migranter

Spørgerunden gav ligeledes anledning til debat om migration kontra hjælp i nærområderne.

Et spørgsmål, der ifølge Torsten Ringgaard fra Enhedslisten er blevet stillet mange gange, men sjældent fulgt op af handling.

- Jeg gik ind i politik i 2001, og dengang snakkede man også om, at man ville hjælpe i nærområderne. Det er utroligt, at man nu har sagt det i 18 år. Så kom da i gang, sagde han.

Migrationsdebatten kom også omkring EU's relation til Afrika, og her mente Anders Bundgaard fra Liberal Alliance, at handel er vejen frem.

- Jeg vil hellere importere dadler frem for migranter fra Afrika. Handel kan sætte gang i markedet i Afrika, og det vil føre til, at der bliver født færre børn. Dermed kan man løse mange problemer, sagde han.

Selvom køen af spørgsmål stadig var lang, blev der efter to timers debat sagt tak for i aften til de fremmødte og til det otte mand store panel, der foruden de nævnte bestod af Dina Raabjerg (K), Thue Grum-Schwensen (SF) og Theresa Blegvad (V).

Der er valg til EU-Parlamentet 26. maj.

Debatmødet var arrangeret af Dansk Folkeparti i Horsens, da efter eget udsagn havde inviteret alle partier, der stiller op til EU-Parlamentet, til at deltage. Foto: Morten Pape
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Hovedgård skal vælge mellem turbo eller første gear

Det var lidt af en bombe, borgmester Peter Sørensen lod springe i begyndelsen af januar under en ellers fredelig nytårskur på ældrecentret i Hovedgård. Efter flere år i en mølpose løftede han ønsket om et togstop i den gamle stationsby mellem Horsens og Aarhus ud i det fri. Som bekendt er det hans socialdemokratiske partifæller, der danner regering, og det er formentlig ingen tilfældighed, at emnet lige netop i år var et vigtigt element i talen på Skovly. En af regeringens store uløste opgaver er at indgå et bredt forlig om den fremtidige infrastruktur, både hvad angår vej- og togtrafik. Dansk Folkeparti har for længst meldt sig ud af den gamle togfond-aftale, og det smalle infrastrukturforlig fra foråret 2019, som den daværende borgerlige regering indgik netop med DF, er lagt på is. I stedet har transportminister Benny Engelbrecht meddelt, at han vil gå efter et nyt bredt forlig om infrastrukturen og puste nyt liv i aftalen om togfonden. Ingen af delene står øverst i regeringens arbejdsprogram, men mon ikke Horsens-borgmesteren har vurderet, at det er god timing at starte nu, hvis de lokale kræfter skal mobiliseres og være med til at overbevise folketingspolitikerne om, at Hovedgård skal have et togstop. Derfor er det en vigtig beslutning, de lokale borgere og i første omgang lokalrådet skal træffe: Vil vi helst fortsætte i det nuværende tempo, hvor der stille og roligt bliver bygget nye lejligheder og solgt nogle få byggegrunde - eller vil vi have sat turbo på udviklingen? Der er ingen tvivl om, at Hovedgård vil blive yderst attraktiv som pendlerby i forhold til Horsens og i endnu højere grad Aarhus, hvis der kommer et togstop. I dag begrænser tilbuddet om offentlig trafik sig til busrute 202, og det tager ca. en time at komme til Aarhus og 25 minutter til Horsens. Hovedgård har før vist, at den rummer masser af initiativ og sammenhold. Ellers var der aldrig blevet sat gang i så stort et halbyggeri, som tilfældet er. Nu skal byen bare finde ud af, om den endnu engang er klar til at sætte alt ind for at få et togstop.

Horsens For abonnenter

Baggrund: En ordentlig rutsjebanetur for et togstop

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];