Annonce
Horsens

Et rigtigt skolemenneske: Byens nye gymnasium har fået en rektor

Flemming Steen Jensen er ansat som rektor for Horsens Gymnasium og HF. Ansættelsen gælder fra 1. januar 2020. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Blandt 16 ansøgere har bestyrelserne for Horsens' to gymnasier valgt Flemming Steen Jensen som rektor for det nye Horsens Gymnasium og HF.

Horsens: Det bliver Flemming Steen Jensen, rektor for Horsens Statsskole, der kommer til at stå i spidsen for det ny Horsens Gymnasium og HF.

Det har bestyrelserne for byens to gymnasier, der fusionerer fra årsskiftet, besluttet.

I alt 16 ansøgere lagde billet ind på stillingen som rektor for de fusionerede gymnasier, heriblandt de to gymnasiers eksisterende rektorer, Flemming Steen Jensen og Henriette Andersen. Og her trak førstnævnte altså det længste strå.

- Med Flemming som leder får byens gymnasium et rigtigt skolemenneske og en erfaren leder, siger Helle Vestergaard, bestyrelsesformand for Horsens Gymnasium, i en pressemeddelelse.

Hun får medhold fra Ulrik Kragh, bestyrelsesformand for Horsens Statsskole.

- Bestyrelserne er sikre på, at Flemming Steen Jensen kan forene de stolte og gode traditioner på Horsens Gymnasium og Horsens Statsskole og positionere Horsens Gymnasium & HF som en stærk og solid uddannelsesinstitution og et dannelsesmæssigt fyrtårn i Horsens, siger han i pressemeddelelsen.

Annonce

Med Flemming som leder får byens gymnasium et rigtigt skolemenneske og en erfaren leder.

Helle Vestergaard

Jeg er stolt og glad

Hovedpersonen selv glæder sig til at komme i gang med det forestående arbejde.

- Jeg er stolt og glad for muligheden for at stå i spidsen for Horsens Gymnasium og HF, siger Flemming Steen Jensen.

- Og jeg er ydmyg, for jeg ved, at den her opgave forudsætter, at jeg sætter mig grundigt ind i de to kulturer på skolerne og på baggrund af det er med til at skabe en fælles kultur, siger han.

Trods kandidater udefra valgte bestyrelserne en rektor internt, og selvom Flemming Steen Jensen godt kunne se fordele ved at vælge en udefrakommende, mener han, det er en god beslutning at ansætte en med indgående kendskab til fusionen.

- Jeg synes, den viden jeg har om fusionsprocessen og Horsens Statsskole er et plus. Samme viden har jeg af naturlige grunde ikke om Horsens Gymnasium. Det er en udfordring, jeg skal være opmærksom på, og som jeg har to dygtige medarbejdergrupper til at hjælpe mig med, siger han.

Ansættelsen træder i kraft, når de to gymnasier fusionerer ved årsskiftet. Den fysiske sammenlægning sker i sommeren 2021, når udvidelsen af det nuværende Horsens Statsskole forventes at stå klar.

Horsens Gymnasium og HF bliver ramme for 1300 elevers skoledag og 140 ansattes arbejdsplads.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Annonce