Annonce
Erhverv

Et mirakel at Dorina kan drive en restaurant - tæt på at dø af kræft som ung

Italienske Dorina Mirsanu har i danske Henrik Dam fundet sit livs lykke. Han har hele vejen hjulpet og støttet hende i at åbne restaurant Trattoria Santa Rita i Horsens. At det overhovedet kan lade sig gøre, betegner hun som et mirakel. Foto: Marianne Husted
Italienske Dorina Mirsanu har overlevet en kræftsygdom og et voldsomt jordskælv i hjembyen Bologna. Det hele betegner hun som mirakler. Derfor er hendes nye restaurant i Fugholm opkaldt efter helgenen for de umulige mirakler, Santa Rita.

Horsens: Det er ikke nogen tilfældighed, at den nye italienske restaurant i Fugholm hedder Trattoria Santa Rita. Helgenen Santa Rita står for de umulige mirakler, og indehaver, 34-årige Dorina Mirsanu fra Italien, betegner det som mirakuløst, at hun som ung overlevede en alvorlig kræftsygdom.

Det minder hun sig selv om dagligt, selv om det efterhånden er 15 år siden.

Det var også en lykke, da hun for fem år siden gennem fælles venner mødte sin kæreste, Henrik Dam, som hun bor sammen med i Hornsyld.

Annonce

- Han er the love of my life, siger hun, der fortæller så levende, som kun en italiener kan gøre det, og ubesværet veksler mellem dansk og engelsk.

Henrik Dam, der arbejder som afdelingsleder hos Rema 1000, har støttet hende i at åbne restauranten, som er det, Dorina Mirsanu brænder for.

Kræft i hjernen

Da hun som blot 19-årig blev ramt af en tumor i hjernen, havde hun få måneder forinden åbnet sin første restaurant i Bologna, hvor hun lavede de typiske firkantede pizzaer, der blev solgt i "slices".

Dorina Mirsanu er overbevist om, at der er en mening med alting. Også at hun skal åbne en italiensk restaurant på den adresse i Fugholm, som også for 25 år siden husede en italiensk restaurant. Foto: Marianne Husted

Hun blev dårlig en mandag. Det var restaurantens lukkedag, og hun var i gang med at ordne muslinger i sit køkken, da hun følte sig syg og bad om vand med sukker. Inden hun nåede at få sukkervandet, var hun faldet forover med et brag.

Det gav en dyb skramme på hagen, og hun blev bragt på sygehuset. For en sikkerheds skyld valgte man på sygehuset at MR-scanne hende. Scanningen viste, at hun havde en svulst i hjernen. Hun blev overført til områdets bedste hospital, var igennem tre indgreb, og stik mod alle  forventninger lykkedes det i sidste omgang at suge tumoren ud. Den sad på et meget kritisk sted, som ville være tæt på umulig at komme til ved et større kirurgisk indgreb, forklarer hun.

Annonce

Nogen holdt hånden over mig

- Hver dag gik min mor hen til hospitalets kapel og bad til Santa Rita, som er helgenen for de umulige mirakler.

Efter den sidste operation ligefrem jublede cheflægen og hans stab, fordi de var lykkedes med at fjerne det hele.

- Han sagde, at der var nogen, som havde holdt en hånd over mig, fortæller hun, mens hun viser fordybningen i sin hovedbund.

Italienske Dorina Mirsanu har tidligere drevet restauranter i Bologna. Nu åbner hun Trattoria Santa Rita i Fugholm i Horsens. Foto: Marianne Husted

Efter halvanden måneds hospitals-ophold, som hun ikke husker meget fra, kom hun hjem igen. Langsomt kunne hun vende tilbage til sin restaurant.

Annonce

Da jordskælvet ramte

Det gik godt med restauranten, og tre år senere kunne hun åbne en større restaurant i Bologna.

Det var en god forretning indtil den nat i maj 2012, da et voldsomt jordskælv ramte området. Hun var i soveværelset på øverste etage,  da det begyndte at ryste voldsomt, og ekskæresten kaldte på hende.

- Jeg oplevede, at jeg slet ikke kunne bevæge mig, siger Dorina og hopper op fra sin stol for at demonstrere, hvordan trapper bevæger sig, når et jordskælv med 5.9 i styrke rammer.

De kom dog ud på gaden som alle andre. Den første uge sov de i deres bil. Derefter flyttede de ud til venner, i øvrigt nære slægtninge af tenoren Luciano Pavorotti. Her boede de og mange andre i telte og biler i parken. Ingen turde opholde sig i stedets store hus, da området i lang tid var plaget af efterskælv. Hendes restaurant blev som meget andet i den gamle historiske universitetsby jævnet med jorden.

- Det var faktisk først for tre år siden, at jeg fik modet til igen at gense stedet, hvor min restaurant har ligget, fortæller hun.

Annonce

Venner førte hende til Danmark

I den efterfølgende tid besøgte hun blandt andet venner i Danmark, mens hun helede efter den voldsomme hændelse. Hun havde dog aldrig forestillet sig, at hun skulle åbne restaurant i Horsens og finde sammen med en dansk mand.

- Jeg havde den fordom, som mange italienere har - at folk fra de nordiske lande er kolde og svære at komme ind på livet af, smiler hun, mens hun tager Henriks hånd.


Jeg havde den fordom, som mange italienere har - at folk fra de nordiske lande er kolde og svære at komme ind på livet af.

Dorina Mirsanu


Hun har i de seneste seks år arbejdet som logistik-assistent.

- Min mor vil nok mene, at det skulle jeg blive ved med, siger hun med et stort smil.

Men drømmen har hele tiden været igen at drive en restaurant. Og med Henriks opbakning er det lykkedes. Det er Dorinas restaurant, men et fælles projekt, som de siger.

Annonce

Ovnen blev forsinket

De har knoklet siden 1. januar for at få den tidligere kinesiske restaurant renoveret og indrettet til et trattoria, som i Italien er synonymt med en hyggelig familierestaurant, hvor maden bliver lavet fra bunden af gode råvarer.

Der har været bump på vejen. Blandt andet at få leveret stenovnen til pizzaer fra Italien. Og at få stedets oprindelige gaskomfur lovliggjort. De skulle have åbnet til påske. Nu er de klar. Rødternede duge har længet ligget på bordene, og nu er råvarerne også leveret.

Da avisen var på besøg forud for åbningen 15. maj, skulle Dorina næste morgen kl. seks i gang med at sætte ragouten over. Pastaen er frisklavet, og pizzaerne vil komme rygende varme ud af den nye ovn.

Annonce

Taget godt imod

Og så er der lige det med de reserverede danskere. Holder fordommen?

Dorina griner og gestikulerer ivrigt:

- Jeg er blevet taget så godt imod af Henriks familie og venner. Danskerne er godt opdraget, og du møder ikke en sur ekspedient i nogen butik, siger hun.

Hun er også betaget af den måde, danskerne opdrager deres børn.

- I sætter barnevognen ud i regnvejr, og I tager det roligt, når børn stopper sand i munden.  Det ville aldrig ske i Italien, siger Dorina Mirsanu, der er lykkelig for at have mødt en dansk mand, der ikke forventer, at hans kæreste skal være som en mor for ham.

Og så glæder hun sig til at fylde restauranten med glade gæster, der vil nyde hendes mad og måske komme med en rosende bemærkning eller to.

Annonce
Horsens For abonnenter

132-årig bygning på Søndergade får nyt liv efter brand: 10 nye lejemål klar til december

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Torsdagens coronatal: 173 testet positiv det seneste døgn - antallet af indlagte stiger med fire

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Afføring over det hele og tisseri i Vitus Berings Park: Ulækre toiletter får folk til at finde alternative løsninger

Navne For abonnenter

S-nestor og eks-viceborgmester i Horsens er død

Horsens

Mønstereksempel på den gode idé: FC Horsens' prestigeprojekt henter over to millioner ind

Hedensted For abonnenter

Pårørende om kommende demensplejehjem: For flere kan det blive et problem med afstanden til Hedensted

Erhverv

Vinbutik lukker: Indehaver vil have mere tid til familien

Hedensted For abonnenter

Tidligere souschef brugte 51.000 kroner af sfo-forældres madpenge på at dække over sin spilafhængighed

Horsens

En kvælersnor for udviklingen: Det er alt for snævert, lyder det fra 20 landsbyer

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Kultur

Største koncert-satsning i flere år: Sir Elton siger farvel i Horsens

Danmark

Snart bliver toiletbesøg en del af corona-bekæmpelsen

Debat

S-spidser takker nej til S-udspil: Nye provinsstudiepladser skal ikke betales af ingeniørstudier i Horsens

Erhverv For abonnenter

Ny forsinkelse i betændt ådal-sag: - Den her sag er dybt uheldig, siger borgmester

AC Horsens

Her er hullerne: AC Horsens har mistet halvdelen af startopstillingen

Annonce