Annonce
Læserbrev

Et lille skridt på vejen, men jeg venter stadig på den løsning, der giver nedslidte ret til at gå tidligere på pension

Jeg er ret sikker på, at så godt som alle mennesker vil arbejde, så længe de kan, og at nedsat tid og seniorjob kan være en god løsning for mange, der er nedslidte, men som ikke har lyst til at stoppe helt, og jeg håber, at seniorpensionen kan hjælpe mange ud af et arbejdsmarked, de ikke længere kan holde til.

Læserbrev: Nej, det er slet ikke en genindførelse af efterlønnen. Og nej, det vil ikke gavne alle dem, der er slidt ned efter et langt liv på arbejdsmarkedet. Men seniorpension er et lille skridt på vejen mod en mere retfærdig pensionsalder, når det nu ikke kan være anderledes.

Det var den forrige regering og dens flertal, der besluttede seniorpensionen til personer, der er højst seks år fra den gældende pensionsalder, har været på arbejdsmarkedet i 20-25 år og har en arbejdsevne på højest 15 timer om ugen.

De vil kunne tildeles seniorpension og få den frem til folkepensionsalderen.

Det har den socialdemokratiske regering tilsluttet sig, og selv om ATP, der skal stå for ordningen, ikke er klar før 2021, vil seniorpensionen træde i kraft fra nytår, det første år med kommunerne som sagsbehandlere.

Det er fint nok, mens vi venter på den rigtige ordning. Den, der sikrer, at mennesker, der gennem et langt arbejdsliv med hård fysisk belastning eller under stærkt psykisk pres kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet i god ro og orden og med god samvittighed og penge på lommen, når de rammer muren.

For hvad nu, hvis man lige nøjagtigt kan holde til at arbejde 16 timer om ugen?

Skal man så som tømrer efter 40 år på arbejdsmarkedet lægge tunge tagplader på, når der er fire graders varme og regn og blæst?

Skal man som sosu-assistent have fuld fart på rundt i hjemmeplejen og hjælpe ældre, måske handicappede medborgere med bad og anden personlig pleje?

Skal man som slagteriarbejder kunne stå ved slagtebåndet fire timer om dagen eller et par dage om ugen?

Jeg er ret sikker på, at så godt som alle mennesker vil arbejde, så længe de kan, og at nedsat tid og seniorjob kan være en god løsning for mange, der er nedslidte, men som ikke har lyst til at stoppe helt, og jeg håber, at seniorpensionen kan hjælpe mange ud af et arbejdsmarked, de ikke længere kan holde til.

Men seniorpensionen er ikke en ret. Den er kun en mulighed, hvis den myndighed, der vurderer, finder det rimeligt.

Jeg venter stadig på den løsning, der giver nedslidte ret til at gå tidligere på pension.

Annonce
Lone Dybdal. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Leder For abonnenter

Leder: Folkedomstolen i aktion

Skulle hun have været dømt for uagtsomt manddrab, den 28-årige kvinde, der i maj måned sidste år overtrådte færdselsloven og som konsekvens af det kørte ind midt i et cykelløb og ramte en 18-årig cykelrytter, der et døgn senere døde af sine kvæstelser? Nej, mente retten i Aarhus, der mandag middag idømte den 28-årige kvinde fra Odder en bøde på 1500 kroner. Det er samme bøde, som man får, hvis man taler i mobiltelefon, mens man kører. I den situation får man også et klip i kørekortet. Det koster også en bøde på 1500 kroner at køre imod ensretningen uden at ramme nogen, eller at køre mellem 84 og 90 kilometer i timen i en 70 kilometers zone. Hvis der er vejarbejde, bliver bøden fordoblet. Ikke overraskende har dommen i cykelløb-sagen affødt mange kommentarer på diverse Facebook-sider. Ikke mindst kommentarer, der udtrykker undren over, at det kun koster 1500 kroner at køre et andet menneske ihjel. Retsfølelsen er krænket, er overskriften for mange af de kommentarer, der vælter ind på de sociale medier, hvor folkedomstolen peger på alt fra lang fængselsstraf til fratagelse af kørekort. Dommerne i folkedomstolen har talt. Dommen er for mild, retssystemet en hån og retsfølelsen sat ud af spil. Men god gammeldags forargelse er heldigvis ikke nok til at afgøre en passende dom. For hvilken straf er egentlig den rigtige, når man ved et uheld tager et andet menneskes liv? Vil en fængselsstraf overhovedet give mening? Hun gjorde det helt sikkert ikke med vilje, og hun har formentlig straffet sig selv hvert eneste sekund siden den fatale dag i maj sidste år. Forældrene får ikke deres søn tilbage, og man må formode, at den 28-årige uanset straffens størrelse vil undgå at gentage fejlen resten af livet. Og er straffen ved at skulle leve resten af livet med bevidstheden om, at hun har taget et andet menneskes liv, måske ikke straf nok. Og at hun ved, at hun i nogles øjne slet ikke burde gå frit rundt.

Østjylland

Første dansker undersøges for coronavirus i Aarhus: Patienten har det godt, siger overlæge

Annonce