Annonce
Læserbrev

Et lille skridt på vejen, men jeg venter stadig på den løsning, der giver nedslidte ret til at gå tidligere på pension

Jeg er ret sikker på, at så godt som alle mennesker vil arbejde, så længe de kan, og at nedsat tid og seniorjob kan være en god løsning for mange, der er nedslidte, men som ikke har lyst til at stoppe helt, og jeg håber, at seniorpensionen kan hjælpe mange ud af et arbejdsmarked, de ikke længere kan holde til.

Læserbrev: Nej, det er slet ikke en genindførelse af efterlønnen. Og nej, det vil ikke gavne alle dem, der er slidt ned efter et langt liv på arbejdsmarkedet. Men seniorpension er et lille skridt på vejen mod en mere retfærdig pensionsalder, når det nu ikke kan være anderledes.

Det var den forrige regering og dens flertal, der besluttede seniorpensionen til personer, der er højst seks år fra den gældende pensionsalder, har været på arbejdsmarkedet i 20-25 år og har en arbejdsevne på højest 15 timer om ugen.

De vil kunne tildeles seniorpension og få den frem til folkepensionsalderen.

Det har den socialdemokratiske regering tilsluttet sig, og selv om ATP, der skal stå for ordningen, ikke er klar før 2021, vil seniorpensionen træde i kraft fra nytår, det første år med kommunerne som sagsbehandlere.

Det er fint nok, mens vi venter på den rigtige ordning. Den, der sikrer, at mennesker, der gennem et langt arbejdsliv med hård fysisk belastning eller under stærkt psykisk pres kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet i god ro og orden og med god samvittighed og penge på lommen, når de rammer muren.

For hvad nu, hvis man lige nøjagtigt kan holde til at arbejde 16 timer om ugen?

Skal man så som tømrer efter 40 år på arbejdsmarkedet lægge tunge tagplader på, når der er fire graders varme og regn og blæst?

Skal man som sosu-assistent have fuld fart på rundt i hjemmeplejen og hjælpe ældre, måske handicappede medborgere med bad og anden personlig pleje?

Skal man som slagteriarbejder kunne stå ved slagtebåndet fire timer om dagen eller et par dage om ugen?

Jeg er ret sikker på, at så godt som alle mennesker vil arbejde, så længe de kan, og at nedsat tid og seniorjob kan være en god løsning for mange, der er nedslidte, men som ikke har lyst til at stoppe helt, og jeg håber, at seniorpensionen kan hjælpe mange ud af et arbejdsmarked, de ikke længere kan holde til.

Men seniorpensionen er ikke en ret. Den er kun en mulighed, hvis den myndighed, der vurderer, finder det rimeligt.

Jeg venter stadig på den løsning, der giver nedslidte ret til at gå tidligere på pension.

Annonce
Lone Dybdal. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er alt for mange ludomaner

Kampen mod cigaret-reklamer har ikke været forgæves. Det har givet gode resultater i kampen mod den usunde tobak. Nu er tiden inde til endnu en kamp, nemlig reklamerne mod spil. Der er alt for mange ludomaner. Det er lige så ødelæggende som tobakken. Mange er lette at friste, og det vrimler med reklamer for alle slags spil. Jeg ser det ikke som noget problem, når Brian Laudrup står frem og fortæller om sine afgørende mål. Men når det ene almindelige menneske efter det andet sidder og fortæller omverdenen om de gevinster, de har vundet, er det et helt andet problem. Hvis de virkelig vandt så meget, som de fortæller om, ville spilselskabet være konkurs for længst, og det ville ikke have penge til at betale for tv-reklamerne. Når de alligevel laver den type reklamer, er det selvfølgelig, fordi der er svage sjæle, der kan blive fristet. Når man ser reklamer, tænker mange: "Tænk, hvis det var mig. Jeg vil også gerne en tur sydpå". Det er bare så sjældent, det lykkes. Jeg kan sagtens lade mig friste til at købe en lottokupon eller kaste mig over et skud på Oddset, men her oplever jeg virkeligheden. Det er bare så lidt, der kommer i gevinst, og som regel en del mindre, end jeg har spillet for. Oddset er et videnspil, så her er man selv ude om det, men det er sjældent, man rammer odds 116 med gevinst, som de taler om i reklamerne. Der kan være ganske muntre reklamer undervejs, men de har kun ét formål: At skaffe nye kunder i fælden. Jeg har ondt af de familier, der får deres økonomi ødelagt af ludomaner. Det er så fristende. Man skal huske på, at spilselskaberne tjener styrtende med penge, og taberne er os, der køber lotto-kuponerne. Danmark har en gruppe af ludomaner. Vi har ikke brug for engelske tilstande, hvor fodboldmillionærer har spillet hele deres formue op i en naiv tro på, at der var penge at hente i selskaberne. Sæt ind over for reklamerne. Vi har ikke brug for flere ludomaner.

Annonce