Annonce
Indland

Et langt liv med Kinas vrede

Clodagh Kilcoyne/Ritzau Scanpix

Tibetanernes åndelige leder, Dalai Lama, fylder 85 den 6. juli. Han har tilbragt det meste af et menneskeliv i eksil, fordi Kina ikke vil have ham i Tibet.

Annonce

Sygdom er hver mands herre. Det gælder også for Dalai Lama.

Den tibetanske buddhistleder kom i april sidste år på hospitalet i Indien. Der opstod omgående frygt for ham hos både tibetanere og hos mange andre, for Dalai Lama er en populær herre - også i Vesten.

Lettelsen kom, da lægerne efter en behandling for en infektion udskrev ham efter tre dage.

Episoden illustrerer, at Dalai Lama er en gammel mand. Han fylder 85 den 6. juli.

Selv spøger han med alderen. Han agter at blive 113 år.

Den fremskredne alder afholder ham ikke fra at blande sig i dette og hint rundt om i verden.

- Europa, eksempelvis Tyskland, kan ikke blive et arabisk land. Tyskland er Tyskland, sagde han i 2016 til Frankfurter Allgemeine Zeitung som en kommentar til den store migrantbølge, der i 2015 kom til EU.

I 2017 appellerede han til Myanmars regeringschef, Aung San Suu Kyi, om en fredelig løsning på Myanmars problemer med de muslimske rohingyaer.

- Jeg tror, at Buddha under sådanne omstændigheder helt sikkert havde hjulpet de stakkels muslimer.

Jo, Dalai Lama fylder meget mange steder, og det gælder også i Kina, hvor han ikke nyder samme respekt som i andre dele af verden.

Kina har erklæret, at det bestemmer, hvem der efterfølger den landflygtige Dalai Lama.

Ifølge tibetanske buddhister er efterfølgeren den næste inkarnation af Chenrezig, Medfølelsens Buddha.

Sådan skete det for fødselaren.

Han er født i 1935 i Østtibet. To år senere blev han fundet af højtstående lamaer på jagt efter den 13. Dalai Lamas efterfølger.

I 1940 blev drengen sat på tronen i Potala-paladset i Tibets hovedstad, Lhasa.

I 1950 invaderede Kina Tibet. Ni år efter flygtede Dalai Lama til Indien efter en folkelig opstand mod besættelsen.

Dalai Lama lever stadig i eksil i Indien, og der er endnu ikke identificeret en efterfølger.

Kina anklager ham for at være "splittelsesmager" og "en ulv i fåreklæder".

I 1989 blev han tildelt Nobels fredspris for sin lange ikke-voldskamp for en fredelig løsning i Tibet.

Det udløste vrede i Kina, der regner Tibet for kinesisk.

Efter 1989 voksede Kinas økonomi og globale rolle, og det blev sværere for Dalai Lama at mødes med vestlige ledere.

Danmark har selv lagt sig politisk ud med Kina ved at modtage Dalai Lama på højt niveau. Det gjorde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i 2009, men to år senere ønskede han ikke at mødes med ham igen.

I 2015 løb Helle Thorning-Schmidt (S) fra sit løfte fra 2009 om at modtage Dalai Lama, hvis hun var statsminister.

I øvrigt åbner Dalai Lama døren til en ny karriere på sin 85-års fødselsdag.

Ifølge avisen New Music Express udsendes der på dagen et album med tekster og tanker fra Dalai Lama.

En stribe musikere har så sat musik til albummets 11 numre.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Rema-lager venter på mundbind: Vi ville ikke hamstre på forhånd

Annonce