Annonce
Horsens

Et kig indenfor - se hvordan fire studerende bor på Kamtjatka

Foto: Morten Pape
Midt i Horsens ligger kollegiet Kamtjatka. Vi har besøgt fire ny-indflyttede internationale studerende.

Horsens: Midt i Horsens ligger kollegiet Kamtjatka. Med sine 329 studieboliger fordelt på både lejligheder og værelser, ligger den i firkanten mellem Amaliegade, Slotsgade, Gersdorffsgade og Havnealle som en lille by i byen.

Annonce

Kamtjatka

Kamtjatka-kollegiet er navngivet efter den opdagelsesrejsende, Vitus Bering, født i Horsens. På 2 Kamtjatka-ekspeditioner i perioden 1725-43 opdagede Vitus Bering havet mellem Asien og Amerika.

Nina Rinklef på 19 år er fra Calgary i Canada. Hun læser architectual technology and construction management på fjerde semester. Nina Rinklef har boet i Horsens på Kamtjatka i en månded.- Lige nu er mit værelse meget bart, da jeg ikke har boet her så længe. Men det føles som en frisk start. Jeg skal være her i halvandet år. Jeg tænker, at jeg nok vil have et tæppe på gulvet, nogle pyntepuder på sengen og en lyskæde, for at give det en lidt mere hyggelig og varm følelse, fortæller hun.- Horsens er en meget mindre by end den, jeg kommer fra. Den er meget hyggelig med sine brosten inde i midtbyen. Jeg cykler rundt i byen på min cykel. Alt er tæt på, og man kan nemt tage til Aarhus, hvis man keder sig. Foto: Morten Pape
George Eusebiu er 23 år og fra Bukarest i Rumænien. Han læser mechanical engineering på første semester på Via University College. Han har tidligere uddannet sig til fysioterapeut hjemme i Rumænien.- Jeg har købt en sækkestol, fordi jeg får ondt i ryggen, hvis jeg sidder og læser ved skrivebordet. Læser jeg i sengen, falder jeg i søvn. Jeg cyklede langt ud ad Silkeborgvej og købte den af en dame til 70 kroner. Det synes jeg, var en god pris, siger han og smiler.- Det er nogle meget høje værelser og det runger meget. Jeg regner med at flytte i en lejlighed til januar. Horsens er meget lille i forhold til millionbyen Bukarest, hvor jeg kommer fra. Jeg kan godt lide danskerne. De er venlige, men lidt reserverede. Foto: Morten Pape
Gwénolé Malléjac er 21 år og fra Brest i Frankrig. Han er lige flyttet til Kamtjatka og Horsens for en måneds tid siden for at læse til civilingeniør på Via University College.- Jeg føler mig hjemme hvor som helst. Vi må ikke sætte ting op på væggene med lim eller søm, men det er lykkedes mig at få sat Bretagnes flag op uden. Os folk fra Bretagne viser altid vores flag frem, fortæller han. - Jeg nyder at være her i Horsens. Jeg hænger ud med de andre studerende. Byen er noget mindre end Brest, hvor jeg kommer fra, men den er tæt på Aarhus. Foto: Morten Pape
Daria Popa er 18 år og fra Deva i Rumænien. Hun læser Software Technology Engineering på første semester på Via University College og har blot været i Horsens på Kamtjatka i halvanden måned.- For at gøre det lidt rart på værelset har jeg hængt små billeder og noter fra venner op på min væg. Og så har jeg købt et lille sofabord og en skohylde, fortæller hun.- Horsens er meget smuk og stille. Den minder mig lidt om derhjemme. Jeg elsker naturen. Foto: Morten Pape
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Dårligt argument for dyrere børnepasning

Fra nytår bliver det dyrere at få passet sine børn i Horsens Kommune. Den slags er en politisk beslutning, og Horsens Byråd er naturligvis i sin gode ret til at sætte prisen op og ned alt efter politisk prioritering. Så langt så godt, og indrømmet, det er svært tit og ofte at skulle forklare prisstigninger, men det er er altså tæt på være verdens dårligste argument, når man forklarer prisstigningen med, at kommunen tilfører syv millioner kroner ekstra til området. Flere kommunale kroner er altså lig med, at man som forældre skal betale mere, lyder logikken. Argumentet holder også så langt, at for at få økonomien til at hænge sammen, når vi skal have passet de små i vuggestue, dagpleje, børnehave eller sfo, er der også en forældrebetaling. Den må maksimalt andrage 25 procent. En sats, der er indført, så ingen kommuner uhæmmet bruger den knap at skrue på, når der skal lægges budget. Nøgleordet her er maksimalt. For det er klart, at forældrebetalingen stiger, når procentsatsen fastholdes, og det samlede budget stiger, men i ordet maksimalt ligger også, at man selvfølgelig kan sætte satsen ned, så forældrene ikke skal betale mere for at få passet børn efter nytår. Der kan være mange gode argumenter for at tilføre midler til børnepasning og at lade forældrebetalingen stige, men der er ingen sammenhæng mellem flere midler og øget forældrebetaling. Horsens Byråd kunne uden problemer vedtage, at det fra nytår skulle være billigere for forældrene at sende deres børn i kommunale pasningstilbud og samtidig tilføre flere midler for at kunne ansætte eksempelvis flere pædagoger. Det kunne eksempelvis være begrundet i at ville tiltrække flere børnefamilier til kommunen. Det er en politisk beslutning med tilhørende solide argumenter, som man så kan være enig eller uenig i, men at sige, at forældrene skal betale mere, fordi kommunen bruger flere penge på området, har ingen logisk sammenhæng.

Annonce