Annonce
Horsens

Et kig indenfor - se hvordan fire studerende bor på Kamtjatka

Foto: Morten Pape
Midt i Horsens ligger kollegiet Kamtjatka. Vi har besøgt fire ny-indflyttede internationale studerende.

Horsens: Midt i Horsens ligger kollegiet Kamtjatka. Med sine 329 studieboliger fordelt på både lejligheder og værelser, ligger den i firkanten mellem Amaliegade, Slotsgade, Gersdorffsgade og Havnealle som en lille by i byen.

Annonce

Kamtjatka

Kamtjatka-kollegiet er navngivet efter den opdagelsesrejsende, Vitus Bering, født i Horsens. På 2 Kamtjatka-ekspeditioner i perioden 1725-43 opdagede Vitus Bering havet mellem Asien og Amerika.

Nina Rinklef på 19 år er fra Calgary i Canada. Hun læser architectual technology and construction management på fjerde semester. Nina Rinklef har boet i Horsens på Kamtjatka i en månded.- Lige nu er mit værelse meget bart, da jeg ikke har boet her så længe. Men det føles som en frisk start. Jeg skal være her i halvandet år. Jeg tænker, at jeg nok vil have et tæppe på gulvet, nogle pyntepuder på sengen og en lyskæde, for at give det en lidt mere hyggelig og varm følelse, fortæller hun.- Horsens er en meget mindre by end den, jeg kommer fra. Den er meget hyggelig med sine brosten inde i midtbyen. Jeg cykler rundt i byen på min cykel. Alt er tæt på, og man kan nemt tage til Aarhus, hvis man keder sig. Foto: Morten Pape
George Eusebiu er 23 år og fra Bukarest i Rumænien. Han læser mechanical engineering på første semester på Via University College. Han har tidligere uddannet sig til fysioterapeut hjemme i Rumænien.- Jeg har købt en sækkestol, fordi jeg får ondt i ryggen, hvis jeg sidder og læser ved skrivebordet. Læser jeg i sengen, falder jeg i søvn. Jeg cyklede langt ud ad Silkeborgvej og købte den af en dame til 70 kroner. Det synes jeg, var en god pris, siger han og smiler.- Det er nogle meget høje værelser og det runger meget. Jeg regner med at flytte i en lejlighed til januar. Horsens er meget lille i forhold til millionbyen Bukarest, hvor jeg kommer fra. Jeg kan godt lide danskerne. De er venlige, men lidt reserverede. Foto: Morten Pape
Gwénolé Malléjac er 21 år og fra Brest i Frankrig. Han er lige flyttet til Kamtjatka og Horsens for en måneds tid siden for at læse til civilingeniør på Via University College.- Jeg føler mig hjemme hvor som helst. Vi må ikke sætte ting op på væggene med lim eller søm, men det er lykkedes mig at få sat Bretagnes flag op uden. Os folk fra Bretagne viser altid vores flag frem, fortæller han. - Jeg nyder at være her i Horsens. Jeg hænger ud med de andre studerende. Byen er noget mindre end Brest, hvor jeg kommer fra, men den er tæt på Aarhus. Foto: Morten Pape
Daria Popa er 18 år og fra Deva i Rumænien. Hun læser Software Technology Engineering på første semester på Via University College og har blot været i Horsens på Kamtjatka i halvanden måned.- For at gøre det lidt rart på værelset har jeg hængt små billeder og noter fra venner op på min væg. Og så har jeg købt et lille sofabord og en skohylde, fortæller hun.- Horsens er meget smuk og stille. Den minder mig lidt om derhjemme. Jeg elsker naturen. Foto: Morten Pape
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap fire milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og "Fars Pige" - lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle TV3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Annonce