Annonce
Horsens

Et kig ind i livet som sygeplejerske på japansk

Farhija Bashir Isak, Ramla Awees Abdi, Marijan Abey Ali og Hamdi Yussuf Hassan Mohamed havde med deres somaliske baggrund et ekstra kulturelt twist med på studieturen til Japan. De genkendte japanernes store omsorg for deres forældre. Privatfoto
En gruppe sygeplejeelever på Via Univercity College i Horsens har været i Japan, hvor de fik et kig ind i en anden verden for sygeplejersker. For en del af gruppen gav deres egen kulturelle baggrund et ekstra twist til turen.

Horsens: Det har været det hele værd. Sådan lyder det fra fem sygeplejestuderende på VIA Univercity College i Horsens, som udgjorde en del af den gruppe, der har været på en uges studietur i Japan for at opleve uddannelsen, arbejdet og kulturen små 9000 kilometer væk fra deres skole i Horsens. Alt sammen for at få et nyt perspektiv på det hjemlige liv og studie.

Høflighed, underdanighed og dejlig god tid til patienterne er nogle af de iagttagelser, de studerende gjorde sig under opholdet, hvor de besøgte et hospital, en sygeplejeskole og medicinalindustrien.

- I Japan har en sygeplejerske to-tre patienter, fortæller Ramla Awees Adbi.

Altså dejlig god tid til patienten og de pårørende. Og antallet af utilsigtede hændelser var meget lavere end i Danmark.

Stress var ikke et emne, der blev talt om.

- Jeg tror heller ikke, de tør tale om det, siger Hamdi Yussuf Hassan Mohamed.

Sådan er det ikke i Danmark.

- Når vi har personalemøder, så vælter det bare ud med frustrationer. Om det er godt eller skidt, ja, det er så lige det, funderer Helaleh Ansari Brandstrup.

Helaleh Ausari Brandstrup måtte selvfølgelig foreviges ved helikopteren Doctor Heli - dog i den medbragte uniform fra Region Midtjylland. Privatfoto

Kender deres plads

Eleverne oplevede et meget hierarkisk sygehusvæsen, hvor det gælder om at vise respekt for lægerne. Sygeplejersker må ikke komme med egne ideer og risikere at virke klogere end lægen.

- Det er også et hierarkisk samfund, tilføjer Farhiya Bashir Isak.

Og sygeplejerskerne kender deres plads.

Høfligheden gælder også patienterne. Når man hilser, sker det med stor underdanighed. Sygeplejersken skal bukke så dybt, at det er en arbejdsstilling, der ville blive set skævt til i Danmark.

Men høflighed var hverdag både inden for og uden for sygehusets vægge.

Vi må meget mere

I Japan oplevede holdet, at sygeplejefaget i langt højere grad, end de kender det, handler om pleje og om at måle værdier, som de gav videre til lægen. Herefter det var op til lægen, hvad der skulle foregå.

- Vi er jo små minilæger i forhold til dem. Vi kan anlægge sonde og kateter, det er en lægeopgave i Japan, fortæller Helaleh Ansari Brandstrup.

Det skinner også igennem på uddannelsen.

- I Danmark bruger vi meget tid på at få eleverne til at reflektere, mens undervisningen i Japan handler meget om at kunne gengive viden, fortæller Helle Foldager, der er lektor og international koordinator på skolen i Horsens.

Sygehuset bød på børnepleje, hvor barn og forældre var adskilt. Far og mor kunne komme i besøgstiden.

Også selv om man bare var syv måneder og skulle have anlagt et kateter. Det blev klaret uden en trøstende forælder.

På den måde oplevede de danske studerende en distance mellem børn og forældre under indlæggelse, som de ikke oplever i Danmark.

Muligvis også fordi forældre skulle have tid til at tjene penge til sygehusopholdet, som man selv skal betale 30 procent af.

Som sygeplejestuderende i Japan oplever man også at være gravid ved at gå med denne dragt med mave. I det hele taget oplevede eleverne et stort fokus på gravide, som er efterspurgte, da andelen af ældre i Japan er meget stor. Privatfoto

Skilte sig ud med farve og tørklæde

For en del af flokken var der et ekstra lag kultur på udvekslingen. Det gælder fem studerende fra Somalia. De er muslimer og bærer tørklæde.

- Selv om der er så få mørke mennesker i Japan, at vi selv snakkede om det, hvis vi endelig fik øje på én, så var det ikke noget, japanerne reagerede på.

Heller ikke den uvante hovedbeklædning fik de reaktioner på.

- Det er helt anderledes i Kina, hvor alle ville have et billede af mig, fortæller Farhiya Bashir Isak.

De tilskriver den manglende opmærksomhed, at japanerne er utrolig høflige.

Til gengæld følte de studerende med somalisk baggrund sig helt på linje med japanerne, da de oplevede deres forhold til den ældre generation. Her tager de yngre generationer sig af den ældre generation, som bor hos dem.

- Når min mor bliver ældre, så vil jeg heller ikke sende hende på et plejehjem. Sådan gør vi ikke, som Hamdi Yussuf Hassan Mohamed fortæller.

Der blev også tid til kulturelle oplevelser. De danske og japanske studerende optrådte overfor hinanden med sang og dans til fælles glæde. Her prøver Marijan Abey Ali og Ramla Awees Abdi en traditionel japansk dragt. Privatfoto

Input til refleksionen

Eleverne blev mødt med en utrolig stor hjælpsomhed. Fra en venlig mand, der uopfordret bar tunge kufferter op ad trappen, til buschaufføren, der stoppede bussen og vendte om, da de var kommet på en bus, der kørte i den forkerte retning. De følte sig trygge dag og nat i byen lidt uden for Tokyo, hvor tyggegummiklatter og affald i gaden ikke eksisterer.

De oplevede, at de japanske studerende blev holdt i kort snor. Da de skulle på karaokebar, krævede det en særlig tilladelse for at være ude i to timer. Så de japanske studerende var fascinerede af at høre om danske studerende, der var flyttet hjemmefra - og nogle boede endda med deres kæreste. SU var også et ukendt begreb i Japan.

- En treårig uddannelse koster cirka 300.000 kroner i Japan. Hvis man bagefter bliver fastansat i fem år på det samme sygehus, vil sygehuset betale uddannelsen. Det giver mulighed for, at alle har råd til en uddannelse, men samtidig er fem år også lang tid det samme sted. Omvendt kan det give ro på en afdeling, lyder snakken rundt om bordet i Horsens.

Helt i tråd med de danske elevers tradition for refleksion, som oplevelsen i Japan har sat et nyt perspektiv på.

Turen udspringer af en 45 år gammel venskabsaftale. Om det bliver den sidste af slagsen, er lige nu uvist, da uddannelsen i Japan flytter, men der arbejdes på at lave en ny aftale om samarbejde.

Jo, den er god nok. Til venstre i billdet er en japansk udgave af den lille havfrue. Her med Halaleh Ansari Brandstrup i forgrunden. Privatfoto
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

På samme måde kan man i klimadebatten spørge: Kan det nu også passe?

Læserbrev: Da jeg i sin tid underviste elektrikerlærlinge, sagde jeg til dem, når de skulle beregne en kondensator, at de lige skulle stoppe op og spørge sig selv: "Kan det nu også passe?" Ellers kunne man med alle de mange millioncifre få en kondensator ud af det, som rent fysisk næppe kunne være i en stor beboelsesejendom. På samme måde kan man i klimadebatten spørge: Kan det nu også passe? Ida Auken fortæller verdens mægtigste mand, hvordan han skal bære sig ad - for hun ved det om nogen. Jeg er bestemt heller ikke enig i Trumps klimapolitik, men Ida Auken ved godt, hvad der giver pote i medierne. Macron rider med på den klimabølge, der giver bonus i øjeblikket, og siger om brandene i Amazonas regnskove, at Jordens lunger brænder, vi må gøre noget! Den går rent ind - eller gør den? Er lunger ikke noget, der optager ilt? Og er der ikke forskere, der siger, at underskoven i regnskoven forbruger næsten lige så megen ilt, som træerne producerer? Det er havet, der er verdens iltmager. Selvfølgelig skal man ikke underkende træernes optag af CO2, som er meget vigtig. Et stort problem ved de skovbrande er også den CO2, der dannes. Greta Thunberg sejler til USA under stor bevågenhed og flyver hjem i hemmelighed! Dansk Folkeparti er nu også klimabevidste, for i fortvivlelsens stund er man jo nødt til at få surfbrættet op på den klimabølge, hvor man før skred i kultveilten op til valget til stor glæde for Danmarks Radios journalister, der jo nødigt ser deres grønne gren savet over af DF. Jeg er ikke på Facebook, så alle I, der nu vil give mig en over nakken med svulstige gloser over dette indlæg, må finde jer i, at jeg ikke kan læse det. Jeg vil så i sandhedens navn lige nævne et par ting: Jeg cykler, når jeg skal købe ind, og har min cykelkurv med til varerne, så jeg ikke skal bruge plastposer. Jeg har aldrig været i Thailand på ferie - jeg foretrækker at cykle på ferien i vort dejlige land, som jeg holder af og er så heldig at leve i.

Annonce