Annonce
Debat

Et himmelsk juleparadoks, der blot viser, at vi ikke er andet end et menneskedyr på afveje

Bo Thyge Bisgaard. Privatfoto
Annonce

Læserbrev: I den klassiske selvforståelses navn har mennesket altid befundet sig i en vedvarende kamp mod den omgivne natur.

Og mennesket har ifølge den hidtidige fortælling først kæmpet og sidenhen sejret.

Men sejren har haft så store omkostninger, at den iboende i sig har haft det uundgåelige nederlag.

Klima- og miljøsammenbruddet og nu sidst selve biologien i skikkelse af virus har vendt krigslykken til naturens fordel.

Det årtusinde lange overherredømme, hvor menneskets systematisk har presset naturgrundlaget i bund, har udviklet sig til sin egen modsætning, hvor menneskeheden gradvist bliver mere og mere presset på sin eksistens.

Så vi står på tærsklen til en ny æra, hvor det er naturen, der sætter grænser for vækst.

Det har den selvfølgelig altid gjort, men homo sapiens har overmodigt skrevet på den modsatte, menneskedominerede, fortælling.

Det betyder, at udviklingstankens grænseløse selvbedrag bliver banket så eftertrykkeligt på plads i disse år af krise på krise, at den nye tids fortælling nødvendigvis bliver fortællingen om afviklingen af et fejlslået civilisationsprojekt.

Civilisationsfortællingen gennem tusinder af år glemte sit indiskutable tilhørsforhold til naturen og blev til fortællingen om en eklatant udviklingsblindgyde, der truer med at presse homo sapiens ud i en regulær overlevelseskamp.


I den klassiske civilisationsfortælling blev spørgsmålet om gensidighed og balance erstattet med spørgsmålet om økonomisk vækst og stadigt større forbrug af naturressourcer. Og det er åbenbart, at vi som civilisation forsøger at løse selvsamme civilisations grundlæggende problemer ud fra den kulturelle værdiopfattelse, der har skabt dem.

Bo Thyge Bisgaard


I den klassiske civilisationsfortælling blev spørgsmålet om gensidighed og balance erstattet med spørgsmålet om økonomisk vækst og stadigt større forbrug af naturressourcer.

Og det er åbenbart, at vi som civilisation forsøger at løse selvsamme civilisations grundlæggende problemer ud fra den kulturelle værdiopfattelse, der har skabt dem.

Et himmelsk juleparadoks, der blot viser, at vi ikke er andet end et menneskedyr på afveje!

Den nye tids fortælling bliver, om vi vil det eller ej, en fortælling om genopdagelsen af den "gensidighedens værdiplatform", som urmennesket i sin ikke-reflekterede eksistens praktiserede.

En "gensidighedens værdiplatform", hvor naturen ikke længere blot er objektet i menneskets videnskab om selvsamme, men hvor naturen bliver en del af et fælles sameksistensprojekt, hvor homo sapiens på lige fod med alle andre naturafhængige skabninger tilpasser sig og respekterer naturens balancelove.

God jul og husk, at du engang selv var "et lille barn i krybben lå".

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Næste runde starter: Beboere på to plejecentre får andet stik i denne uge

Danmark

Ny viden om supersmitsom mutation giver håb om tidligere genåbning: - Jeg er vildt meget mere optimistisk

Annonce