Annonce
AC Horsens

Et friskt og målfarligt pust til AC Horsens

Casper Tengstedt har fået meget spilletid i AC Horsens' træningskamp. Arkivfoto: Morten Pape
Casper Tengstedt har i træningskampene vist fint offensive takter med tre scoringer.
Annonce

Horsens:  AC Horsens har op til denne sæson styrket offensiven med 20-årige Casper Tengstedt. Han er lejet i FC Midtjylland, og den unge angriber har allerede vist sig godt frem.

Det er blevet til tre scoringer senest i kampen mod FC Fredericia, hvor han også blev noteret for en assist.

- Jeg er meget tilfreds med min start i AC Horsens. Jeg har fået vist lidt af det, jeg kan, siger Casper Tengstedt.

For to sæsoner siden var han topscorere for FC Midtjyllands danske mestre i U19-ligaen, og i sidste sæson var han udlejet til Nürnberg. Her spillede han for klubbens U23-hold og blev noteret for fem scoringer i 10 kampe.

Jonas Dal har brugt Casper Tengstedt på kanten med ret til at søge ind i banen.

- Jeg kan både spille helt frem og på kanten. I AC Horsens har jeg følt mig fint tilpas på kanten, siger Casper Tengstedt.

Annonce

Defensivt arbejde

Der er ingen tvivl om, at den unge FCM-spiller har sine kvaliteter i offensiven med gode afslutningsevner, men med kantpositionen følger der også en stribe defensive pligter med.

- Det skal jeg arbejde med, og det skal jeg blive bedre til. Det bliver vigtigt, at jeg får vist, at de andre kan stole på mig på den måde, siger Casper Tengstedt.

Der er nok heller ikke tvivl om, at en af grundene til, at FC Midtjylland har set et formål med en udlejning til AC Horsens, har været at få udviklet Tengstedts defensive evner.

Offensivt vil Jonas Dal gerne have, at kantspillerne søger ind i banen. Louka Prips venstreben skal sættes i scene fra højresiden, og på sammen måde er Casper Tengstedt blevet brugt i venstresiden, og de gange, han har fået chancen for at afslutte ved at søge ind i banen fra den position, har han udnyttet den.

Alt efter hvordan Jonas Dal blander kortene skal Casper Tengstedt formentlig indlede sæsonen på bænken, og så kan han blive et fint kort at spille ud, hvis AC Horsens skal satse offensivt for at få vendt en kamps udvikling.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Frederik Rønnow skadet

Annonce