Annonce
Horsens

Et enigt regionsråd godkendte udgangspunktet for de kommende forhandlinger om budgettet for 2022

Meget tyder på, at vejen til et forlig om budget 2022 vil blive forholdsvis ukompliceret for politikerne i Regionshuset i Viborg. Foto: Henning Bagger
Ved førstebehandlingen af Region Midtjyllands budget for 2022 kunne samtlige partier i regionsrådet tilslutte sig første udkast.

Regionen: Som forventet var der ingen problemer med at få godkendt det første udkast til et regionsbudget for 2022, da det midtjyske regionsråd onsdag førstebehandlede budgettet.

Samtlige medlemmer tilsluttede sig budgetforslaget som grundlag for de videre forhandlinger om, hvordan man skal prioritere at bruge de penge, som ikke allerede er øremærket til brug på forskellige områder.

Beløbet, der nu skal forhandles om, eller råderummet, som det også kaldes, er på cirka 130 millioner kroner, hvilket svarer til cirka 0,4 procent af regionens samlede budget på omkring 30 milliarder kroner.

Annonce

Partiernes ordførere kunne hver og én godt have tænkt sig at have lidt flere midler at gøre godt med, men de 130 millioner kroner er altså, hvad økonomiaftalen med regeringen har kunnet kaste af sig.

Ingen sparerunde

Når det er sagt, blev der generelt udtrykt glæde over, at man ligesom sidste år trods alt har penge, som man skal blive enige om at prioritere, og at man ikke som så ofte før skal ud i en sparerunde og i stedet diskutere, hvor der skal skæres i budgettet.

Hver af ordførerne løftede en smule af sløret for, hvad deres respektive partier vil prioritere i de kommende forhandlinger, og at dømme efter indlæggene er der ikke lagt op til det helt store bråvallaslag.

Eksempelvis lagde Henrik Gottlieb Hansen (S) vægt på, at den seneste forsinkelse af byggeriet af det nye supersygehus i Gødstrup og deraf følgende udskydelse af flyttedagen ikke må betyde, at der fra starten skal spares på driften.

Den holdning fik opbakning fra flere andre partier, blandt andet Venstre.

Henrik Gottlieb Hansen mente også, at der bør afsættes midler til blandt andet kompetenceudvikling blandt ansatte på hospitalerne og dermed til fastholdelse af personalet. En holdning, der også fik opbakning fra flere andre partier.

Annonce

Et borgerligt tvist?

Carsten Kissmeyer (V) bemærkede, at Venstre og Socialdemokratiet i flere spørgsmål ikke lå voldsomt langt fra hinanden, men udtrykte håb om, at han kunne formå at give nogle af S-forslagene et borgerligt tvist.

SF's Jacob Ilsøe Klærke erklærede sig enig med både S og V i, at det forsinkede sygehus i Gødstrup ikke også skal slås med driftsbesparelser fra starten. Herudover vil SF blandt andet gå til budgetforhandlinger med ønsker om løft til psykiatrien, til fødeområdet og til sikring af bedre arbejdsmiljø for frontpersonalet på sygehusene.

Else Kayser (EL) ønskede også, at personalet blev prioriteret, og hun slog blandt andet til lyd for, at man finder en løsning på at konvertere det store forbrug af vikarer til nye fastansættelser.

Radikale Hanne Roed nævnte tre temaer, som hun vil tage med til forhandlingerne: Fastholdelse af Aarhus Universitetshospitals status som landets bedste hospital, øget digitalisering til gavn for patienterne samt den grønne omstilling også på sygehusene.

Annonce

Arbejdsmiljø og familiepolitik

Marianne Karlsmose (KD) påpegede blandt andet, at Rigsrevisionen tidligere er kommet med en skarp kritik af den palliative behandling i regionerne, hvorfor hun ønskede afsat midler til et løft på det område. Også hun nævnte forholdene for regionens ansatte med henvisning til, at det også vil være god familiepolitik at sikre et godt arbejdsmiljø.


De vigtigste og helt nødvendige renoveringer af det gamle hospital skal naturligvis udføres her og nu, men vi synes, Silkeborg fortjener et helt nyt sygehus. Tænk over det, nu er det i hvert fald nævnt.

Lone Langballe (DF)


LA's Jakob Rixen glædede sig over, at der var lagt op til en god budgetaftale med bred tilslutning og nævnte, at han og hans parti ville prioritere en forbedring af patientrettighederne, herunder sikring af det frie sygehusvalg samt henvisninger til privathospitaler.

Det endelige budget vedtages på regionsrådets møde 29. september.

Annonce
Horsens For abonnenter

Det er endnu uvist, om der er PFOS-forurening i Horsens, men "der er ikke risiko for mennesker eller grundvandet"

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Torsdagens coronatal: Antal corona-indlagte falder til det laveste siden først i august - yderligere fire er døde

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

To er blevet fyret: Kommunalt ansatte snagede i 300 personers følsomme oplysninger

Horsens For abonnenter

Bilister har svært ved at komme ud på landevej: Her kan der komme en rundkørsel

Sport

Sensationel debut af brandvarm amerikaner var ikke nok for Horsens IC, der blev dukket til sidst mod Bakken Bears

Kultur For abonnenter

Kvinderne styrer: 'Gift ved første blik'-mændene har problemer med kæledyr og prutter

AC Horsens

Stolt AC Horsens-træner oven på pokaltriumf: Hvor mange kan skifte ni mand ud og så vinde over et superligamandskab?

Nyhedsbrev For abonnenter

Dagens overblik: Slut med frivillige vagter på sygehuset, grøn strøm fra taget og masser af spørgsmål om byudvikling

Horsens

23-årig slog alarm om drab i Køge fra lejlighed i Horsens: Nu sidder han selv på anklagebænken tiltalt for drabet

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Hedensted

Havde gang i 50 wienerschnitzler: Forpagter måtte sadle hurtigt om efter brand

Danmark

Kulturministeren er skræmt over danske børns Youtube-forbrug: - Jeg er bange for algoritmer, jeg ikke forstår

AC Horsens

Se videoanalyse: AC Horsens tævede Silkeborg og nu venter ærkerivalerne fra VB i 1/8-finalen

Horsens For abonnenter

Nej til ekstra vagter: Hverdagen på Akutafdelingen er mere presset end før strejken, fordi sygeplejersker har fået nok

Brædstrup

Nu har vi chancen: Nyt torv skal sikre børn en sikker skolevej

Annonce